OPLEVELSEN STARTER VED GADEDØREN

På landets ældste, folkelige teaterscene er tæppet gået op for en nyrenoveret facade og foyer

Folketeatrets nye foyer er festlig og fornøjelig, i tråd med teaterets brede appeal. Foto: Nicolas Estrup
Med ny facade i mørk sortgrå står teaterbygningen nu markant frem i gaden. Til højre ca. 1890. Foto: Bertelsen & Scheving (tv.), Folketeatret (th.)
Indenfor funkler ny udsmykning i guld og bidrager til at lokke folk ind i teaterets verden. Foto: Nicolas Estrup
Den svungne trappe skaber ny sammenhæng mellem teaterets etager. Foto: Nicolas Estrup
Moderniseringen trækker på farver og æstetik fra den festlige gamle teatersal, her i et program fra den 101. sæson i 1958.
Generationer af folkekære skuespillere har stået på scenen, som her Holger Perfort, Ove Sprogø og Preben de Neergaard i "Galileis liv", 1979. Foto: Folketeatret
Den nye foyer kan også bruges som scene til eksempelvis jazz og tilbyder dermed et nyt byrum i København. Foto: Nicolas Estrup

Folketeatret i København sætter nu kulør på Nørregade til glæde for det brede teaterpublikum og københavnere i almindelighed. I årevis har man kunnet gå forbi næsten uden at ænse teaterbygningens tilstedeværelse. Den tid er definitivt forbi.

Teaterets originale og guldmalede baldakin lyser nu igen op i Nørregade. Foto: Bertelsen & Scheving Teaterets originale og guldmalede baldakin lyser nu igen op i Nørregade. Foto: Bertelsen & Scheving

Teatrets originale baldakin er guldmalet, besat med lys og den røde lygte signalerer "Alt udsolgt". Lys fra den prangende foyer kastes ud på gaden fra store vinduespartier og lokker folk ind i teatrets verden. Kigger man gennem vinduerne, ser man øjeblikkeligt den svungne trappe ind og op til Store Scene og Snoreloftet og videre op til Hippodromen.

Vigtigt stykke kulturhistorie

"Teateroplevelsen begynder allerede ude ved gaden", fremhæver Folketeatrets chef, Kasper Wilton. "Forskønnelsen og ombygningen signalerer, at her er et teater, og et teater vi kan være stolte af". For teateret har en lang og stolt historie og åbnede allerede sine døre for publikum i 1857.

Folketeatret spiller for over 150.000 mennesker hvert år både i København og rundt om i landet som turnéteater. Repertoiret udtrykker en moderne folkelighed med vægt på komedier, lystspil, musicals og familieforestillinger. Men mere seriøse genrer bliver også præsenteret for det store, brede publikum.

I Folketeatrets åbningsår, 1857, spillede man bl.a. folkekomedien "En lille Hex", som det fremgår af programmet. I Folketeatrets åbningsår, 1857, spillede man bl.a. folkekomedien "En lille Hex", som det fremgår af programmet.

Folketeatret er et vigtigt stykke dansk teaterhistorie og en vigtig del af hovedstadens samlede kulturhistorie. Ombygningen af teaterets facade og foyerområde er blandt andet realiseret ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Rul den røde løber ud

"Teaterets virkemidler er til stede med det samme", fortæller arkitekt Jens Bertelsen fra Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS, som har stået for ombygningen. "Foyeren anslår temaerne fra den gamle scenes æstetik og giver forventning til publikum om, 'at nu skal jeg i teateret'".

Farverne fra den festligt udsmykkede gamle teatersal er ført ud i foyeren med en rød løber i samme nuance som Store Scenes plysstole og vægge. Den løber gennem hele publikumsområdet. Guldornamenteringen fra salen går igen med en moderne twist i udsmykningen af baren og i billetkontoret, som er beklædt med guldeloxerede alurør. Man har vægtet festligt og fornøjeligt frem for fint og stilrent i overensstemmelse med teaterets brede appeal.

Den nye foyer er et moderne flanørrum, som Jens Bertelsen udtrykker det, og publikum kan være til stede i rummet på mange forskellige måder. Man kan stille sig an ved trappen med sin ledsager, stå ved en lang og fremskudt bar, sidde mere diskret i et hjørne eller gå rundt på første etages foyer og skue ud over det øvrige publikum, inden tæppet går op. "Det betyder, at folk måske har lyst til at komme en halv time før og nyde de festlige omgivelser", siger arkitekten.

Flere kunstneriske muligheder

Før ombygningen blev publikum delt op straks ved indgangen, og der var ingen fællesoplevelser og ingen sammenhæng mellem teaterets forskellige etager, fortæller Kasper Wilton.

Fra trappe og første etage kan man skue ud over det øvrige publikum i den store foyer. Foto: Nicolas Estrup Fra trappe og første etage kan man skue ud over det øvrige publikum i den store foyer. Foto: Nicolas Estrup

Tilmed betød tidligere ombygninger, at trapper, garderobe, ventilation og elevatorforhold blokerede for en åbning af facaden og bedre adgangsforhold. Velplacerede kvadratmeter var anvendt til depotrum, omklædning og et ikke særlig velbesøgt dukketeater.

Det ambitiøse og komplekse ombygningsprojekt har nu åbnet hele adgangsområdet op, og i tilgift er teateret blevet tilført flere kvadratmeter at udfolde teaterkunst på. "Det nye Snoreloft på første sal er klart bedre end det gamle. Det er større, kan mere, og i første omgang kommer vores børnescene til at ligge der. Her har vi allerede planlagt aktiviteter, som vi ikke kunne rumme før", siger teaterchefen.

Snoreloftet, hvis navn er taget fra loftet over en teaterscene udstyret med snoretræk, kan også bruges som foyer, når der er store forestillinger. Her kan folk i øvrigt som noget nyt komme helt hen til facadevinduerne og kigge ud på Nørregade. Noget Kasper Wilton fremhæver som en klar gevinst for publikums totaloplevelse.

Et nyt byrum åbner sig

Han glæder sig også over, at Folketeatret med den nye foyer kan tilbyde en scene til eksempelvis Copenhagen Jazz Festival, Vinterjazz eller CPH Stage. Allerede nu er teateret i fuld sving med at drøfte mulighederne med forskellige arrangører. "København har fået et nyt byrum til andet end teater. På den måde vil vi helt klart få flere folk i Folketeatret", siger han.

Folketeatrets nye facade er i en meget mørk, sortgrå nuance, og den gamle skiltning er malet op i guld. Det giver bygningsfacaden et ensartet udtryk, hvor attraktionen bliver baldakinen og lyset, der strømmer ud fra foyeren, fremhæver arkitekt Jens Bertelsen.

Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Det Københavnske Teatersamarbejde vælger både hyppige og sjældne teatergæster teateret fra, hvis foyerforhold, transportforhold, servering og adgang til siddepladser er dårlige. I samklang med Ny Nørreport tager ombygningsprojektet højde for publikums ønsker og bidrager derudover til at forskønne Nørregade.

Redaktionen afsluttet september 2015

Tags

Kultur Kunst Restaurering