Hvideslægten ved Tissø
Opkøb ved Tissø bevarer hovedparten af enestående vikingekompleks som forskningsressource for eftertiden
Med opkøb af landbrugsjord ved Tissø er fremtidens forskning i det enestående vikingekompleks sikret. Foto: Naturpark Åmosen
Området var beboet fra cirka år 550 til 1050 og dækker dermed udviklingen fra førkristen til kristen tid. Foto: Naturpark Åmosen
Komplekset omfattede storgårde, kultpladser, markedsplads, grubehuse m.m. Her udgraves en hal ved Bulbrogård, der menes at være fra det 7. årh. Foto: Nationalmuseet
Nye udgravninger i 2015-2018 vil undersøge, om residensens beboere udgjorde stammen til middelalderens magtfulde Hvideslægt. Foto: Nationalmuseet
Fund af arabiske mønter afslører, at Tissøs beboere var betydningsfulde også internationalt. Foto: Tine Bonde Christensen, Nationalmuseet
Omkring Sæby Kirke håber arkæologerne at finde ny viden om overgangen mellem vikingetid og middelalder i Danmark. Foto: Naturpark Åmosen
Besøgende kan allerede i dag få en fornemmelse af storgårdskomplekset med markeringer i landskabet fra tidligere udgravninger. Foto: Naturpark Åmosen
Med opkøb af landbrugsjord ved Tissø er fremtidens forskning i det enestående vikingekompleks sikret. Foto: Naturpark Åmosen
Området var beboet fra cirka år 550 til 1050 og dækker dermed udviklingen fra førkristen til kristen tid. Foto: Naturpark Åmosen
Komplekset omfattede storgårde, kultpladser, markedsplads, grubehuse m.m. Her udgraves en hal ved Bulbrogård, der menes at være fra det 7. årh. Foto: Nationalmuseet
Nye udgravninger i 2015-2018 vil undersøge, om residensens beboere udgjorde stammen til middelalderens magtfulde Hvideslægt. Foto: Nationalmuseet
Fund af arabiske mønter afslører, at Tissøs beboere var betydningsfulde også internationalt. Foto: Tine Bonde Christensen, Nationalmuseet
Omkring Sæby Kirke håber arkæologerne at finde ny viden om overgangen mellem vikingetid og middelalder i Danmark. Foto: Naturpark Åmosen
Besøgende kan allerede i dag få en fornemmelse af storgårdskomplekset med markeringer i landskabet fra tidligere udgravninger. Foto: Naturpark Åmosen
Tissø er en af Danmarks største søer, og i vikingetiden lå et betydningsfuldt storgårdskompleks ved dens vestlige bred. Løbende udgravninger fra slutningen af 1970'erne og frem har afdækket, at det cirka 70 hektar store område har været beboet fra cirka år 550 til 1050. Komplekset omfattede to storgårde fra forskellige perioder, flere kultpladser, en kultbygning, en stor handels- og markedsplads, 400-600 grubehuse og meget mere. I datiden lå området som en ø omgivet af vand og mose med adgang fra Storebælt via Halleby Å ved Reersø. "Vi regner med, at hele Odsherreddistriktet ned til Trelleborg har været kontrolleret og styret af den konge, der sad her", siger Lars Jørgensen, forskningsprofessor for Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid ved Nationalmuseet.
Fremtidssikring
Området er enestående både nationalt og internationalt, da det periodemæssigt dækker udviklingen fra førkristen til kristen tid, herunder den magtmæssige forandring fra småkonge- til national kongemagt.
I den tid, man har kendt til storgårdspladsen, er det piblet frem med over 12.000 fund, blandt andet cirka 100 arabiske mønter og sågar et byzantinsk blysegl fra år 850. "Man kan regne ud, at familien ved Tissø må have været ganske betydningsfuld, når internationale diplomater kom på besøg", fortæller forskningsprofessoren.
Tilsvarende segl er hidtil kun fundet i Hedeby og Ribe.
Noget, arkæologerne derimod ikke har fundet, er en gravplads i tilknytning til eliteresidensen. På markerne ved en gravhøj lidt vest for pladsen har en række fornemme genstande set dagens lys, og de tyder på gravlæggelser af betydningsfulde personer. Som en del af de nye arkæologiske undersøgelser fra 2015- 2018 vil man granske gravhøjen og måske afsløre en gravplads.
Hvideslægtens vikingerødder
I 1977 fandt en landmand en over to kilo tung guldhalsring på en af markerne, hvor man nu ved, at storgårdskomplekset lå. Den repræsenterede en enorm formue og var den direkte anledning til, at man begyndte at undersøge området.
"Vi er helt sikre på, at det var en kongelig residens, og har en mistanke om, at det er forløberne for Hviderne, der residerede her", siger Lars Jørgensen. Hviderne var langt ind i middelalderen mere magtfulde end kongen. De havde store samlinger af godser og ejede halvdelen af alle gårdene på Sjælland. "At samle så meget kræver, at man har rødder, der går langt tilbage".
Hvor to tidsperioder mødes
Området omkring Sæby Kirke på sydøstbredden af Tissø har spor af en landingsplads og mange grubehuse. Den er interessant, fordi den bærer præg af at være såkaldt kontaktplads for overgangen mellem vikingetiden og middelalderen. Hidtil har der været få pladser med spor af denne kontakt, og kommende udgravninger vil forhåbentlig give svar på spørgsmål om overgangen mellem de to tidsperioder, fortæller Lars Jørgensen.
Tags
Kunst og kultur
Landskab
Videnskab