ISENS KLIMADATA
Dybe boringer i den grønlandske indlandsis skal gøre os klogere på niveauet af fremtidens havvandsstigninger
I slutningen af maj 2015 riggede et hold af internationale forskere under dansk ledelse forskningsstationen EGRIP til på den nordøstgrønlandske iskappe. Her påbegynder de en femårig undersøgelse med det formål at hente informationer dybt i Grønlands indlandsis til gavn for langt mere præcise prognoser for de globale havvandsstigninger.
Vi ved, at vi vil opleve havvandsstigning i fremtiden som følge af klodens klimaforandringer, men det påtrængende spørgsmål er, hvor store stigningerne bliver. Usikkerheden på nuværende estimater er så stor, at det er nødvendigt at forbedre vores viden om havvandsniveauets ændringer, fordi de vil påvirke millioner af menneskers liv og have konsekvenser for kyststrækninger og havne verden over.
Bygning trukket over is 465 km
Forskerholdet bag undersøgelsen har tidligere gjort sig erfaringer med iskerneboringer i Grønland. Stationen er som den første i verden flyttet 465 km hen over isen fra sin forrige placering, lejren NEEM til den nuværende EGRIP på Grønlands største isstrøm NEGIS (North East Greenland Ice Stream).
Alle bygninger har ski påmonteret, og ved hjælp af store bæltekøretøjer er de trukket de mange kilometer over isen. Foto: Center for Is og Klima
Det har været muligt at genbruge alle bygninger, fordi stationen i udgangspunktet er opført som en mobil struktur beregnet på at blive flyttet og genanvendt flere gange. Alle bygninger har ski påmonteret, og ved hjælp af store bæltekøretøjer er de derfor trukket de mange kilometer over isen. Metoden er innovativ sammenlignet med forholdene omkring andre forskningsbaser i de arktiske områder. Almindeligvis bliver forskningsbaser, som er placeret på isen, nemlig 'druknet' i vinterhalvårets snemasser, hvorfor de har en relativt kort levetid. Men fordi NEEM/EGRIP-basen har været flytbar og nu kan genanvendes, opfylder den tillige en række væsentlige miljøkrav til forskningsindsatser på isen.
Danskere eksperter siden 1969
Holdet, som ledes af professor Dorthe Dahl-Jensen fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, har gennem mange år stået i spidsen for de specialiserede iskerneboringer dybt ned i den grønlandske indlandsis.
Danske forskere har været pionerer inden for studier af iskerner og klima siden 1969. Her en del af holdet på Niels Bohr Instituttet. Foto: Center for Is og Klima
Faktisk har danske forskere været pionerer inden for studier af iskerner og klima siden 1969, hvor målinger af iskerners vandisotoper viste sig at kunne bruges til at rekonstruere fortidens klima. I alt fire iskernelejre har været etableret under dansk ledelse. Den sidste (NEEM) fandt sted fra 2007 til 2012, hvor boringerne alene gjaldt indsamling af palæoklimatiske data fra islag i den såkaldte Eemtid, perioden mellem to istider, som sluttede for 115.000 år siden og betragtes som analog til fremtidens varmere klima.
Isstrømmenes bevægelsesdynamik
Med etableringen af EGRIP-lejren gælder det denne gang indsamling af data, der kan bidrage til forbedrede prognoser om den nære fremtids havvandsstigninger.
Isstrømmen NEGIS er over 600 km lang og strækker sig ud til kysten, hvor den deler sig og flyder ud i havet. Foto: Center for Is og Klima
Projektet løber fra 2015-2020 og støttes af A.P. Møller Fonden med 25 mio. kr. For første gang indhentes informationerne via en 2.550 meter dyb iskerneboring ned i Grønlands største isstrøm, NEGIS, som forskningsstationen netop er blevet placeret på. En isstrøm er et område i iskappen, hvor isen flyder med omkring 60 meter om året. Med en længde på over 600 km begynder NEGIS tæt på indlandsisens toppunkt og strækker sig ud til kysten, hvor den deler sig i tre store isstrømme, der flyder ud i havet.
Den forestående boring kan give os viden om NEGIS' dynamik, dvs. hvordan is flyder og glider i en isstrøm. Når isen bevæger sig i isstrømmen, udvikles der varme ved bunden af isen, som forårsager smeltning, så isen glider. For nuværende er NEGIS' bevægelsesdynamik relativt ukendt, men større indsigt skal gøre os klogere på, hvilken rolle isstrømme generelt spiller i det stigende massetab fra Grønlands indlandsis. Blandt forskere og eksperter er der udbredt enighed om, at det er den manglende viden om, hvordan afsmeltningen af indlandsisen og Antarktis bidrager til havvandsniveauets stigning, der gør estimaterne meget usikre.
Samtidig ved man via målinger, at Grønlands isstrømme bidrager med halvdelen af indlandsisens massetab. Men det er viden om isstrømmenes bevægelsesdynamik og årsagerne til, at de på få år drastisk kan ændre udstrømningshastighed, der nu søges for væsentligt at kunne forbedre prognoserne for fremtidens havvandsstigninger.
Redaktionen afsluttet juni 2015