Iskerneboring i Grønland
Iskerneboring dybt i Grønlands største isstrøm går ind i sin sidste, afgørende fase
Hvert år mister Grønland foruroligende 250 milliarder kubikmeter is. Den ene halvdel af tabet er fra afsmeltning langs kanten på grund af stigende temperaturer, og den anden halvdel er is, der bliver spyet ud gennem vældige isstrømme.
Nødvendig viden
Forskerne ved, at isstrømmene flyder hurtigere nu, end de har gjort tidligere, men ellers ved man meget lidt om dem, og hvordan de påvirkes af den globale opvarmning. For at kunne udarbejde mere præcise prognoser for de havvandsstigninger, som vi ved kommer i fremtiden med konsekvenser for mennesker, kyststrækninger og havne over hele kloden, er det dog helt nødvendigt med et mere indgående kendskab til disse isstrømme.
Hovedbygningen er en kuppel, som samler mindre sne end en firkantet bygning. Foto: www.eastgrip.org
Under isen er gravet dybe render til bore- og laboratoriehaller. Foto: www.eastgrip.org
Med en banebrydende teknik er store balloner brugt til at bygge rum under isen. Foto: www.eastgrip.org
Ballonerne er dækket med sne, som efter hærdning udgør loftet. Foto: www.eastgrip.org
Vægge og gulv gøres plane i de 'nybyggede' arbejdsrum. . Foto: www.eastgrip.org
En tunnel forbinder borehallen med iskernedepotet. Foto: www.eastgrip.org
Bygningerne er genbrugt fra en tidligere lejr og trukket over isen med bæltekøretøjer. Foto: Center for Is og Klima
Hovedbygningen er en kuppel, som samler mindre sne end en firkantet bygning. Foto: www.eastgrip.org
Under isen er gravet dybe render til bore- og laboratoriehaller. Foto: www.eastgrip.org
Med en banebrydende teknik er store balloner brugt til at bygge rum under isen. Foto: www.eastgrip.org
Ballonerne er dækket med sne, som efter hærdning udgør loftet. Foto: www.eastgrip.org
Vægge og gulv gøres plane i de 'nybyggede' arbejdsrum. . Foto: www.eastgrip.org
En tunnel forbinder borehallen med iskernedepotet. Foto: www.eastgrip.org
Bygningerne er genbrugt fra en tidligere lejr og trukket over isen med bæltekøretøjer. Foto: Center for Is og Klima
2.500 meter ned i iskappen
Gennem fem år har Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet under ledelse af glaciolog og professor Dorthe Dahl-Jensen fra Center for Is og Klima derfor boret i den grønlandske iskappe. Det storstilede projekt East Greenland Ice Core Project, EastGRIP, på Grønlands største isstrøm NEGIS har til formål at foretage en 2.500 meter dyb boring ned igennem isstrømmen for at forstå dens dynamik og struktur. "Havet bliver langsomt varmere omkring Grønland, men isstrømmene opfører sig ikke ens. Det viser klart, at andre faktorer end stigende vandtemperatur spiller ind. Det er de faktorer, vi gerne vil forstå", fortæller Dorthe Dahl-Jensen.
Vi står på tærsklen til det ukendte.
Dorthe Dahl-Jensen, professor ved Niels Bohr Institutet
"Alle de kerner, vi har boret i Grønland inde på den store isryg, har alene været boret af klimatiske hensyn. I den forbindelse vil man helst bore et sted, hvor isen ikke flytter sig, for så er al den sne, man har, faldet det samme sted. I NEGIS-iskernen kommer isen langt væk fra og er ikke lige så egnet til klimatiske undersøgelser. Til gengæld er den egnet til at se på de dynamiske forhold i iskappen, isstruktur og deslige", siger Dorthe Dahl-Jensen.
En mobil forskningsstation
Med etableringen af EastGRIP-forskningsstationen valgte man en innovativ, mobil løsning for blandt andet at mindske projektets miljømæssige aftryk. Bæltekøretøjer slæbte meget tonstungt udstyr og bygningsdele 450 kilometer hen over isen fra den tidligere til den nuværende iskernelejr, hvorfra det senere skal gøre tjeneste på andre forskningsopgaver, når EastGRIP er afsluttet.
Tags
Klima og miljø
Landskab
Videnskab