Grønland kortlægges
Ny digital kortlægning af Grønlands isfrie områder vil gavne den almindelige befolkning, erhvervsudviklingen, beredskabet og turistindustrien
Eksisterende landkort over Grønlands ikke-isdækkede områder baserer sig på gamle luftfotos fra 1930’erne samt 1970’erne og 1980’erne. Selvom de er digitaliserede, kan man ikke bruge dem sammen med moderne GPS-teknologi. Derudover er kortene upræcise og tager eksempelvis ikke højde for ændringerne i isranden på den smeltende indlandsis. Derfor har det længe været et ønske i Grønland at få opdaterede, teknologisk moderne kort til brug for stort set alle samfundsmæssige formål: fra almindelige borgeres færden i landskabet til myndighedsopgaver, erhvervsudvikling, råstofudvinding, turisme, forskning og beredskabet.
Eksisterende landkort er bl.a. baseret på gamle luftfotos fra 1930’erne. Foto fra 1932: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Den nye kortlægning bruger satellitfoto, her suppleret med højdekurver og navne. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Inddragelse af brugere har bl.a. afdækket lokal sprogbrug i forbindelse med navigation. Foto: Helle Nørregaard
Lige så snart man kommer væk fra byområder og bygder i Grønland, er der ingen veje. Foto af Tasiilaq by: Helle Nørregaard
Når megen transport sker med båd, er det vigtigt at få kortlagt øer og skær ud fra kysten. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Eksisterende landkort er bl.a. baseret på gamle luftfotos fra 1930’erne. Foto fra 1932: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Den nye kortlægning bruger satellitfoto, her suppleret med højdekurver og navne. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Inddragelse af brugere har bl.a. afdækket lokal sprogbrug i forbindelse med navigation. Foto: Helle Nørregaard
Lige så snart man kommer væk fra byområder og bygder i Grønland, er der ingen veje. Foto af Tasiilaq by: Helle Nørregaard
Når megen transport sker med båd, er det vigtigt at få kortlagt øer og skær ud fra kysten. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Pilotprojekt viser vejen
Et pilotprojekt fra 2015-17 kortlagde fire forskellige områder i Grønland baseret på satellitteknologi i stedet for traditionel fotografering fra luftoverflyvning. Pilotprojektet viste, at det var muligt at kortlægge kystområderne på en måde, der imødekommer grønlændernes mangesidige behov. Pilotprojektet, som bliver en integreret del af den samlede kortlægning, omfattede 80.000 km2, cirka det dobbelte af Danmarks areal, og det nye projekt tæller cirka 450.000 km2 inklusive pilotprojekt. Målet er, at alle skal have fri adgang til data. Pilotprojektet og det nuværende projekt er begge muliggjort gennem donationer fra A.P. Møller Fonden.
Brugerinddragelse til digital infrastruktur
"Vi kortlægger det åbne land i en målestok, der svarer til 1:50.000: Det samme, som vi kender fra Danmarks topografiske kort, hvor der er højdekurver, terræn og nogle enkelte menneskeskabte genstande med", fortæller landinspektør og projektleder Lola Bahl fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København.
I stedet for at hver forskningsenhed laver sin egen kortlægning, får alle nu et kortgrundlag og et vidensgrundlag at planlægge ud fra.
Lola Bahl, projektleder, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Tags
Landskab