Landkortlægning af Grønland

Lige så snart man kommer væk fra byområder og bygder i Grønland, er der ingen veje. Foto af Tasiilaq by: Helle Nørregaard
Med nye, nøjagtige kort bliver det nemmere og mere sikkert for grønlændere og turister at færdes i landskabet. Foto: Helle Nørregaard
Den nye kortlægning bruger satellitfoto, her suppleret med højdekurver og navne. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Luftnavigation bliver bedre med højdemålinger. Her et panoramabillede genereret ud fra satellitfoto og højdemodel. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

De gamle kort over Grønlands ikke-isdækkede områder baserer sig på luftfotos fra 1930’erne, 1970’erne og 1980’erne. Selvom de er digitaliserede, kan man ikke bruge dem sammen med moderne GPS-teknologi. Derudover er kortene upræcise og tager eksempelvis ikke højde for ændringerne i isranden på den smeltende indlandsis. Derfor har det længe været et ønske i Grønland at få opdaterede, teknologisk moderne kort til brug for stort set alle samfundsmæssige formål: fra almindelige borgeres færden i landskabet til myndighedsopgaver, erhvervsudvikling, råstofudvinding, turisme, forskning og beredskabet.

Et pilotprojekt fra 2015-17 kortlagde fire forskellige områder i Grønland baseret på satellitteknologi. Pilotprojektet viste, at det var muligt at kortlægge kystområderne på en måde, der imødekommer grønlændernes mangesidige behov. Pilotprojektet, som bliver en integreret del af den samlede kortlægning, omfattede 80.000 km2, cirka det dobbelte af Danmarks areal, og det nye projekt tæller cirka 450.000 km2 inklusive pilotprojekt. Målet er, at alle skal have fri adgang til data.

Pilotprojektet og det nuværende projekt er begge muliggjort gennem donationer fra A.P. Møller Fonden.

Projekt Landkortlægning Grønland vandt i 2022 den ene af Geoforums to geodatapriser, 'Publikumsprisen'.

Tags

Landskab