Gode kort på hånden

Ny digital kortlægning af Grønlands isfrie områder vil gavne den almindelige befolkning, erhvervsudviklingen, beredskabet og turistindustrien

Med nye, nøjagtige kort bliver det nemmere og mere sikkert for grønlændere og turister at færdes i landskabet. Foto: Helle Nørregaard

Eksisterende landkort over Grønlands ikke-isdækkede områder baserer sig på gamle luftfotos fra 1930’erne samt 1970’erne og 1980’erne. Selvom de er digitaliserede, kan man ikke bruge dem sammen med moderne GPS-teknologi. Derudover er kortene upræcise og tager eksempelvis ikke højde for ændringerne i isranden på den smeltende indlandsis. Derfor har det længe været et ønske i Grønland at få opdaterede, teknologisk moderne kort til brug for stort set alle samfundsmæssige formål: fra almindelige borgeres færden i landskabet til myndighedsopgaver, erhvervsudvikling, råstofudvinding, turisme, forskning og beredskabet.

Eksisterende landkort er bl.a. baseret på gamle luftfotos fra 1930’erne. Foto fra 1932: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Den nye kortlægning bruger satellitfoto, her suppleret med højdekurver og navne. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Inddragelse af brugere har bl.a. afdækket lokal sprogbrug i forbindelse med navigation. Foto: Helle Nørregaard
Lige så snart man kommer væk fra byområder og bygder i Grønland, er der ingen veje. Foto af Tasiilaq by: Helle Nørregaard
Når megen transport sker med båd, er det vigtigt at få kortlagt øer og skær ud fra kysten. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Pilotprojekt viser vejen
Et pilotprojekt fra 2015-17 kortlagde fire forskellige områder i Grønland baseret på satellitteknologi i stedet for traditionel fotografering fra luftoverflyvning. Pilotprojektet viste, at det var muligt at kortlægge kystområderne på en måde, der imødekommer grønlændernes mangesidige behov. Pilotprojektet, som bliver en integreret del af den samlede kortlægning, omfattede 80.000 km2, cirka det dobbelte af Danmarks areal, og det nye projekt tæller cirka 450.000 km2 inklusive pilotprojekt. Målet er, at alle skal have fri adgang til data. Pilotprojektet og det nuværende projekt er begge muliggjort gennem donationer fra A.P. Møller Fonden.

Brugerinddragelse til digital infrastruktur
"Vi kortlægger det åbne land i en målestok, der svarer til 1:50.000: Det samme, som vi kender fra Danmarks topografiske kort, hvor der er højdekurver, terræn og nogle enkelte menneskeskabte genstande med", fortæller landinspektør og projektleder Lola Bahl fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København.

Workshops med brugergrupper har afdækket de mange forskellige kortbehov. Foto: Helle Nørregaard Workshops med brugergrupper har afdækket de mange forskellige kortbehov. Foto: Helle Nørregaard

En del af pilotprojektet gik ud på at etablere en såkaldt digital infrastruktur, som er tilgængelig via internettet og sikrer optimal anvendelighed for brugeren. De geodata, man henter via satellit, kan man nemlig visualisere og bearbejde på utallige måder alt efter behov. En væsentlig del af pilotprojektet var derfor at tale med forskellige brugergrupper og diskutere deres behov for kortmateriale. Det er blandt andet resultaterne af disse drøftelser, man arbejder videre med i det nye projekt.

Ofte siger man i Grønland, at man skal sejle ud til sin "hytte", men modsat hvad man skulle tro, er der ofte ingen konkret hytte, men snarere en arealtildeling, fortæller Lola Bahl. Nogle gange er der en bygning, og brugerinddragelsen demonstrerede, at der kan være en kultur til forskel på, hvordan man bruger almindelige ord. Det er vigtigt at få klarhed over faktiske hytter i forhold til kortlægning, hvis folk for eksempel er faret vild. "Det kan være et spørgsmål om liv eller død at kunne forklare, at man er gået forbi en bestemt hytte".

Når uheldet er ude
Lige så snart man kommer væk fra byområder og bygder i Grønland, er der ingen veje, understreger Lola Bahl. Folk kommer rundt i det vildsomme terræn ved at gå eller ved bådtransport. Derfor er en vigtig del af kortlægningen at få øerne og skærene ud fra kysten med.

Et af de nye kort beregnet til at kunne navigere i det åbne land. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Et af de nye kort beregnet til at kunne navigere i det åbne land. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Den nye digitale kortlægning gør det nemmere og mere sikkert for grønlændere og turister at færdes i landskabet, uanset om de skal på vandretur, til orienteringsløb, gå på jagt eller skal passe deres husdyrhold. Hvis uheldet er ude, vil beredskabet og politiet kunne pejle efter de nøjagtige positioner af hytter, vandrestier og fjordsystemer. "I selve satellitoptagelsen er der også andre datakilder, som man kan bruge til for eksempel at udpege, hvor der er vådområder. Det er relevant i forhold til at planlægge en redningsaktion, for det kan fortælle noget om, hvor en helikopter kan lande".

Præcise terrændata i form af højdemåling vil gøre luftnavigationen bedre med mere sikker og præcis planlægning af ind- og udflyvning til og fra lufthavne.

Kortlægning, geopolitik og råstoffer
De senere år er Grønland og Arktis i høj grad blevet et geopolitisk hotspot. Forsvaret løser en lang række opgaver i Grønland af både civil og militær karakter – ikke mindst i form af suverænitetshåndhævelse, som ofte foregår i øde og svært tilgængelig egne af Grønland. Kontorchef og koordinator for projektet Thomas Ilum Damsgaard fremhæver, at ny digital kortlægning vil give et endnu bedre grundlag for, at Forsvaret kan løse sine mange aktuelle og kommende opgaver i Grønland til gavn for hele Rigsfællesskabet.

I stedet for at hver forskningsenhed laver sin egen kortlægning, får alle nu et kortgrundlag og et vidensgrundlag at planlægge ud fra.
Lola Bahl, projektleder, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Også luftnavigationen bliver bedre med højdemålinger. Her et panoramabillede genereret ud fra satellitfoto og højdemodel. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Også luftnavigationen bliver bedre med højdemålinger. Her et panoramabillede genereret ud fra satellitfoto og højdemodel. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Den digitale landkortlægning af Grønland får generelt stor betydning for udviklingen af det grønlandske samfund. Interessen for råstofudvinding på Grønland er stigende, og også her er det afgørende med digitalt kortmateriale. Potentielle investorer vil kunne få svar på logistiske spørgsmål i forhold til, nøjagtig hvor man kan etablere en mine, og hvordan man kan planlægge tilgængelighed i form af eksempelvis en havn. Grønlands turisterhverv efterspørger også bedre kortmateriale med henblik på at udnytte landets natur. Det samme gælder de mange forskningsprojekter, der ofte foregår i vanskeligt fremkommeligt terræn. "I stedet for at hver forskningsenhed laver sin egen kortlægning, får alle nu et kortgrundlag og et vidensgrundlag at planlægge ud fra", siger Lola Bahl.

Data og digitale tjenester vil løbende blive opdateret og videreudviklet, hvilket blandt meget andet betyder, at man fremover kan kortlægge følgerne af klimaforandringer mere nøjagtigt og detaljeret.

Redaktionen afsluttet september 2018

Tags

Digitalisering Formidling Landskab