Partikelterapi

Dansk kræftbehandling tager kæmpe skridt. Langt flere patienter kan nu tilbydes partikelterapi, der er mere skånsom og præcis end traditionel stråling

Patienter, der behandles med protonstråling i hoved- og halsregionen, får støbt en maske til at have på under behandlingen for at sikre, at de holder hovedet helt stille. Foto: John Kristensen

I disse uger indleder de første patienter deres fem-seks uger lange behandling med partikelterapi på Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. En funklende ny bygning, der er specialdesignet til det avancerede udstyr og den nye behandlingsform, tager imod patienterne fra hele landet. Samtidig er der lagt vægt på at skabe et imødekommende byggeri, der er overskueligt at finde rundt i. De fleste patientrettede funktioner ligger således i husets stueplan centreret omkring et lyst indre atrium med vinterhave. En stor gruppe patienter er børn, og til dem og deres familier er indrettet et separat legerum.

Partikelterapi sker med protonstråling, der rammer det syge væv millimeterpræcist.
Cai Grau, overlæge og forskningschef
Dansk Center for Partikelterapi har til huse i en funklende ny bygning, specialdesignet til det avancerede udstyr. Foto: LINK arkitektur
Et af centrets tre behandlingsrum, hvoraf det første er taget i brug i januar 2019. Foto: John Kristensen
Medarbejdere og teknikere ved cyclotronen, som genererer strålerne til partikelterapi. Foto: Tonny Foghmar
Protonerne sendes til behandlingsrum fra acceleratoren i en tynd stråle via en "beam line". Foto: Varian Medical Systems
Unge bliver en vigtig del af patientgruppen på centret. Foto: John Kristensen
Der er lagt vægt på at skabe et imødekommende byggeri, som er overskueligt at finde rundt i. Foto: LINK arkitektur

Protonstråler erstatter røntgenstråler
Partikelterapi er den nyeste og mest skånsomme form for strålebehandling af kræftsygdomme. Hidtil har behandlingen ikke kunnet udføres herhjemme, fordi det kostbare udstyr ikke var til rådighed. I stedet blev et begrænset antal patienter, man vurderede havde særlig gavn af behandlingen, sendt til Tyskland eller USA. Med centeret i Aarhus vil antallet af patienter, der modtager partikelterapi i løbet af en femårig periode, vokse fra 100 til 1.200 pr. år.

Det er staten, Region Midtjylland og A.P. Møller Fonden, der er gået sammen om at etablere centeret. Den samlede pris er 800 mio. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden bidrager med 250 mio. kr. til indkøb og ibrugtagning af protonacceleratoren. Staten har afsat 275 mio. kr., og Region Midtjylland finansierer det resterende beløb.

Før behandling med protonstråling bliver en patient skannet, så man er sikker på, hvilket område strålerne skal ramme. Foto: John Kristensen Før behandling med protonstråling bliver en patient skannet, så man er sikker på, hvilket område strålerne skal ramme. Foto: John Kristensen

Op til 20.000 patienter modtager hvert år almindelig strålebehandling. Selvom røntgenstråler med succes helbreder mange kræftformer, kan man i mange tilfælde ikke undgå at bestråle det raske væv eller organer i nærheden af svulsten. Patienterne risikerer dermed at få alvorlige bivirkninger. Det sætter grænser for, hvor man kan behandle, og hvor intensivt det kan foregå. Partikelterapi sker derimod med protonstråling, der rammer det syge væv millimeterpræcist, fortæller Cai Grau, overlæge og forskningschef på centeret. I forhold til røntgenstråling er den altafgørende forskel, at energien i protonstrålen kan justeres, så dosis kun er på sit højeste dér, hvor svulsten befinder sig. Strålen rammer dermed hverken det raske væv eller organer, og det mindsker i væsentlig grad risikoen for alvorlige bivirkninger.

Avanceret ingeniørkunst
Det er avanceret ingeniørkunst, der gør det muligt at producere og kontrollere den enorme energi, der er grundlaget for præcisionsbehandlingerne, forklarer centerets ledende overlæge Morten Høyer.

Behandlingen med partikelterapi styres fra et kontrolrum. Foto: John Kristensen Behandlingen med partikelterapi styres fra et kontrolrum. Foto: John Kristensen

Protonstrålen skabes ved at accelerere protoner, der er en af byggestenene i et atom, i et stort og højteknologisk anlæg. Når protonerne når op på 2/3 af lysets hastighed, sendes de fra protonacceleratoren i en tynd stråle til de tre behandlingsrum. Undervejs er det nødvendigt at styre strålen og justere dosis ved hjælp af et utal af magneter. De største af dem vejer 26 tons. Når strålen, hvor doseringen er justeret præcist ind, rammer tumor, bevæger den sig lag for lag gennem det syge væv. Man starter bagerst, herefter flyttes strålepunktet et par millimeter frem, så det kan afsætte sin energi i næste lag. Sådan fortsætter det, indtil man har været hele tumoren igennem. Det tager blot et halvt minut. Bestrålingen udføres typisk fra fire forskellige vinkler ved hver behandling. For patienten tager hele processen inklusive placering på lejet og scanning 20-30 minutter pr. gang, og den gentages fem dage om ugen i op til seks uger.

Det første af de tre behandlingsrum er åbnet i februar 2019. Det næste bliver klar før sommerferien, mens det tredje rum er i drift fra i oktober 2019, uddyber Morten Høyer: ”Når vi om fem år er i fuld drift, regner vi med at behandle en patient i hvert af de tre behandlingsrum hvert 20. minut fra kl. 7.30 til 21.30”.

Patienterne kommer fra hele landet
Centeret skal behandle patienter fra hele landet. Udvælgelsen foregår i et tæt samarbejde mellem alle fem Regioner. Udgangspunktet er en vurdering af, hvilken behandlingsform der for patienten vil give det bedste resultat. Da partikelterapi giver mulighed for at helbrede kræftpatienter, som man ikke kan behandle uden alvorlige bivirkninger med strålebehandling med røntgen, står denne gruppe højt på listen. Blandt andet er den særligt velegnet til behandling af svulster, der ligger tæt på vitale organer, som ikke må udsættes for stråling. Det gælder blandt andet ved hjernen, omkring rygmarv, øjne og i svælget, påpeger Cai Grau: ”Nogle gange kan vi ikke behandle patienter med almindelig strålebehandling, fordi det ville kunne føre til livstruende bivirkninger som lammelse, blindhed eller hjerteproblemer. I de situationer kan man ofte bruge partikelterapi”.

En særlig del af venteområdet i Dansk Center for Partikelterapi er indrettet til børn. Foto: John Kristensen En særlig del af venteområdet i Dansk Center for Partikelterapi er indrettet til børn. Foto: John Kristensen

Børn tilbydes partikelterapi
En af de mest oplagte patientgrupper for partikelterapi er børn og unge: ”Når disse patienter er helbredt, har de et langt liv foran sig, og den mere skånsomme behandling mindsker risikoen for, at de senere i livet udvikler andre kræftformer, som skyldes den strålebehandling, de fik som barn eller ung”.

Det er planen at tilbyde behandlingen til alle danske børn, som har behov for strålebehandling. Også gruppen af unge og yngre voksne vil blive prioriteret. Cai Grau regner med, at centeret skal behandle 150 børn og yngre voksne om året. Behandlingen af børnene starter i løbet af foråret 2019.

Indsamling af nødvendig ny viden
På verdensplan er der endnu ikke forsket meget i de langsigtede effekter af behandling med protonstråling. Det er imidlertid en vigtig opgave for forskningsafdelingen på Dansk Center for Partikelterapi de kommende år. ”Vi regner med, at vi kan bidrage med ny væsentlig viden om, hvad partikelterapi skal bruges til, og måske også, hvad det ikke skal bruges til”, slutter Cai Grau.

Redaktionen afsluttet februar 2019

Tags

Børn/Unge Sundhed Teknisk udstyr