K.B. HALLEN ANNO 2018

Som Fugl Føniks genopstår K.B. Hallen - ikke som kopi men med tydeligt slægtskab til den historiske bygning

Den nye K.B. Hal, der står færdig i 2018, vil åbne sig mod lokalområdet og byen. Illustration: Christensen & Co.
Den gamle hal var tegnet af Hans Hansen og et hovedværk i dansk arkitektur fra 1930'erne. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv
Hallen fik sin egen specialdesignede KB-lampe, skabt af Poul Henningsen. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv
Mange berømtheder har besøgt hallen. Her Bjørn Borg i en opvisningskamp, marts 1980. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv
Den nye, moderne hal føjer sig til de 2/3 af KB's sportsanlæg, der ikke brændte. llustration: Christensen & Co.
Indenfor vil et galleri med foyerområder, barer m.m. løbe rundt langs hallens store eventrum. Illustration: Christensen & Co.

Siden åbningen af K.B. Hallen i 1938 er publikum strømmet til den karakteristiske hal for at opleve sport i international klasse, høre koncerter med verdensnavne inden for alle musikgenrer eller for at gå til messer, udstillinger og events. Listen af celebrities, der har indtaget gulvet og scenen, er lang. Blandt andet blev der skrevet historie i 1964, da The Beatles for første og eneste gang stod på scenen i Danmark. Samtidig har KB's anlæg i alle årene været hjemmebane for titusindvis af boldklubbens medlemmer - fra små miniputter til de topprofessionelle sportsudøvere.

28. september 2011 brændte K.B. Hallens legendariske hovedhal ud. Foto: Lars Schreiber Pedersen 28. september 2011 brændte K.B. Hallens legendariske hovedhal ud. Foto: Lars Schreiber Pedersen

Men da det lysnede den 28. september i 2011, kunne medierne fortælle, at K.B. Hallen stod i flammer. Den legendariske hovedhal brændte ud, mens en brandmur havde reddet resten af sportsanlægget med træningshaller, omklædningsområder, café, den berømte pejsesal og boldklubbens store historiske samling.

Mange håbede på, at man kunne genskabe hallen, der er et af hovedværkerne i dansk arkitektur fra 1930'erne. Den var skabt af arkitekten Hans Hansen og belyst af Poul Henningsens specialdesignede KB-lampe, mens billedkunstneren Sikker Hansen stod for et farverigt vægmaleri af sportskvinder og -mænd i Pejsesalen. Men efter branden stod de bærende konstruktioner ikke til at redde. Som en anden Fugl Føniks vil en moderne version af hallen derimod tage imod publikum og boldklubbens flere end 4.500 medlemmer fra sommeren 2018.

Få uger før byggearbejdet går i gang, har vi mødt KB's bestyrelsesformand Niels-Christian Holmstrøm og arkitekt Michael Christensen fra CCO Arkitekter, der har vundet arkitektkonkurrencen om udformning af den nye hal.

Der er store forventninger til en ny hal hos både medlemmer, publikum og offentligheden. Hvad er KB's visioner?
Niels-Christian Holmstrøm: "For rigtigt mange mennesker i og uden for København knytter der sig mange minder og følelser til stedet. K.B. Hallen er altså ikke kun arkitekturen, men også alt det, der er foregået i den. Visionen er derfor at matche den gamle hal og at lægge lidt oveni. Sammen med arkitekterne forsøger vi at skabe en ramme, som skriver sig ind i kulturarven. Men det væsentlige bliver stadig dét, der foregår af sport og kultur. Dét skal give den nye hal sin identitet. Samtidig skal den åbne sig mod lokalområdet og byen. Der er meget kultur på det indre Frederiksberg. Men ikke herude. Derfor er K.B. Hallen vigtig for bydelen".

Arkitektonisk skal den nye hal både skrive sig ind i kulturarven og sikre rammer af høj kvalitet for dens brugere og publikum. Illustration: Christensen & Co. Arkitektonisk skal den nye hal både skrive sig ind i kulturarven og sikre rammer af høj kvalitet for dens brugere og publikum. Illustration: Christensen & Co.

Hvad betyder det for boldklubben, at der kommer en afløser?
Niels-Christian Holmstrøm: "Udgangspunktet er, at en ny hal skal skabe aktiviteter og oplevelser for vores medlemmer. Hele anlægget er en væsentlig del af det, KB står for. Vi vil gerne give glæden ved boldspillet videre til de næste generationer, men vi gør det i en sammenhæng, hvor det handler om mere end fodbold, cricket eller tennis. Vi opdrager drengene og pigerne. De unge får venner for livet osv. Derfor lægger vi vægt på, at rammerne er af høj kvalitet, for de er med til at sætte en standard. Endelig har klubben jo hidtil brugt hallen i hverdagen, og vi regner med som minimum selv at bruge faciliteterne 1/3 af tiden".

Hvordan går man som arkitekt til opgaven med at skabe en afløser for et ikonisk byggeri?
Michael Christensen: "Hallen har en helt særlig status arkitektonisk, og den knytter mange mennesker sammen sportsligt, kulturelt og socialt. Den arv skal vi have respekt for. Så det var med stor ærefrygt, at vi kastede os ud i opgaven med at finde det rigtige snit mellem dét at lave en hal, der respekterer historien og føjer sig til de 2/3 af KB's anlæg, der heldigvis ikke er brændt, og dét at bygge et stykke moderne arkitektur, som matcher dét, en hal skal kunne i 2018".

Hvordan løser I den balancegang?
Michael Christensen: "Vi identificerede til en start nogle karakteristiske træk i den gamle hal. Det var elementer som konstruktion, form, proportioner og materialevalg. Dem har vi så skruet mere eller mindre op for. Den nye hal bliver dermed ikke en kopi men indeholder træk, der forankrer det nye hus i historien.

Den nye hal får en lysende gavlbue, der om aftenen suger folk til sig fra Peter Bangs Vej. Illustration: Christensen & Co. Den nye hal får en lysende gavlbue, der om aftenen suger folk til sig fra Peter Bangs Vej. Illustration: Christensen & Co.

Buen er en af de former, vi refererer tilbage til. Gondolerne i førstesalsniveau er en anden. Men i den nye hal er de afløst af et langt større galleri, som både løber foran buen og ned langs begge langsider. Galleriet, der indeholder foyerområder, barer osv., omkranser altså det store eventrum på tre sider. En anden formpointe er, at den gamle hal havde en lukket gavl og små vinduespartier. Den nye hal får en lysende gavlbue, der om aftenen suger folk til sig fra Peter Bangs Vej. Det gør også buen meget mere tydelig".

Hvad kan den nye hal, som den gamle ikke kunne?
Niels-Christian Holmstrøm: "Da K.B. Hallen blev bygget i 1938, var den optimal for tiden. Men den havde nogle begrænsninger. Der er også andre krav til belysning og teknik i dag, end der var i 1930'erne. Derfor har vi spurgt vores lejere, hvad der var godt ved den gamle hal, og hvad den havde af mangler. Den nye hal bliver langt mere funktionel, blandt andet bliver der udvidet på førstesalsniveau, så vi bedre kan servicere publikum i foyerarealerne. Den gamle hal havde heller ingen kælderetage. Det får den nye, og her bliver plads til træning samt plads til ventilationssystemet og depotrum".

De gamle faste tribuner afløses i den nye hal af fleksible tribuneopstillinger. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv De gamle faste tribuner afløses i den nye hal af fleksible tribuneopstillinger. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

Michael Christensen supplerer: "Den nye hal bliver også væsentligt højere og bredere. Efter de internationale regler var den gamle håndboldbane blevet for lille. Og de faste tribuner afløses af fleksible tribuneopstillinger. Det var flot med de faste men vældig upraktisk, når der var vild rockkoncert. En moderne hal skal være en effektiv maskine. Tilskuerpladserne kan hurtigt omstilles fra én eventtype til en anden samtidig med, at der er træning i kælderniveau og konference i galleriet.

Vi kan hænge over 50 tons udstyr, lys og scenegrej ned fra loftet. Så man kan iscenesætte hallen på alle mulige måder. Der bliver også bedre faciliteter til de medvirkende ikke mindst ved de store koncerter. En kunstner som Bruce Springsten har 50-60 medarbejdere med. Det bliver der plads til".

Hvordan får I historien med?
Michael Christensen: "Den historiske forankring kommer gennem hovedgrebene: buen, galleriet, konstruktionen osv. Men herfra slipper vi det historiske, for huset har sit eget udviklingspotentiale. Og historien er stærkt til stede i de 2/3 af KB-anlægget, der stadig er tilbage, og som der bliver let adgang til både fra galleriet og fra stueplan, så 'tiden' skifter, når man åbner dørene".

Niels-Christian Holmstrøm: "Ambitionen er, at den nye bygning føjer sig ind i anlægget og kulturarven, så det giver en ny dimension. Hallen skal fyldes med liv og aktiviteter, og vores opmærksomhed er rettet mod at skrive ny historie. Det skal være en hal for fremtiden og den fremtidige KB-ungdom".

Redaktionen afsluttet november 2016

Tags

Arkitektur Bevægelse/Sport Historie/Kulturhistorie Nybyggeri