Kongernes Lapidarium
Udtjente stenskulpturer får nyt liv i museet Kongernes Lapidarium i København
Med jævne mellemrum bliver de stenskulpturer udskiftet, der pryder Danmarks kongelige slotte og haver. Før vind og vejr helt har nedbrudt alle konturerne i de mytologiske figurer, kroner og søjlekapitæler, hugger man en ny skulptur på baggrund af den gamle og sætter den op i stedet for. Som besøgende tænker man ikke over, at mange af de originale skulpturer for længst er blevet taget ud af aktiv tjeneste for at leve et tilbagetrukket liv i en stensamling eller "lapidarium", som det hedder. Deres rolle i forhold til den danske kulturarv er dog ingenlunde udspillet, for de gamle sten udgør en værdifuld kilde til det løbende arbejde med at forny landets kongelige skulpturer.
Kongens Bryghus er en af Københavns ældste bygninger og har i sit 400 år lange liv været bastion, bryghus, magasin og nu lapidarium. Foto: Thomas Rahbek
400 originaler
I det nyåbnede museum, Kongernes Lapidarium, i Kongens Bryghus i København er der pustet nyt liv i samlingen af de gamle vejrbidte sten. Her kan man gå på opdagelse blandt knap 400 originale skulpturer og gipsafstøbninger. Stenskulpturerne stammer fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet, og alt efter placering og stenmateriale har de haft en levetid på 50 til 350 år. Samtidig løfter udstillingen sløret for det arbejde, der sker bag kulisserne for at skabe nye udgaver af skulpturerne.
Indretningen af Kongernes Lapidarium er støttet med en donation fra A.P. Møller Fonden.
Man vandrer blandt guder og stenvaser
Kongens Bryghus er en af Københavns ældste bygninger og har i sit 400 år lange liv været bastion, bryghus, magasin og nu lapidarium. Det fremtrædende bygningsværk har stort set aldrig været åbent for offentligheden, og bygningen er i sig selv en oplevelse.
I stueetagen - eller kasematten, som den også kaldes - giver de mange hvælvinger sammen med dramatisk lyssætning en stemningsfuld ramme om skulpturerne. Foto: Thomas Rahbek
De metertykke mure, de mange hvælvinger i stueetagen - eller kasematten, som den også kaldes - og de rå lofts- og støttebjælker på Stenloftet danner en stemningsfuld ramme omkring de kongelige skulpturer. Overalt medvirker den dramatiske lyssætning til yderligere at skrue op for stemningen, imens man vandrer blandt konger og guder og stenvaser fyldt med stenblomster. Alt er udstillet i øjenhøjde, og Bryghusets store rum betyder, at man kan indtage figurerne på god afstand eller helt tæt på. Museet tilbyder således en anden oplevelse af kongelige statuer, end den man får ved at stå i gadeplan og kigge op på en skulptur i femtesalshøjde.
Tæt på rytterstatuer
Udstillingen i stueetagen er tilegnet skulpturer fra Frederik d. V's regeringstid og stammer blandt andet fra Frederiksstaden omkring Amalienborg og fra Fredensborg Slot. Man kan spadsere blandt de originale figurer fra Nordmandsdalen, som i fordums tid netop stod i Fredensborg Slotshave. Her står fiskere, håndværkere, bønder og bondekoner fra Norges vestkyst og fra Færøerne.
I stueetagen kan man også spadsere blandt fiskere, håndværkere, bønder og bondekoner i legemsstørrelse fra Norges vestkyst og fra Færøerne - de originale figurer fra Nordmandsdalen. Foto: Thorkild Jensen
Oprindeligt var figurerne snittet i hvalrostand af en postfører på de kanter og sendt til kongen. Frederik d. V var meget begejstret for dem og fik skabt de små figurer i legemsstørrelse, så han kunne 'gå blandt sine undersåtter', fortæller stenhugger og arkitekt Mette Marciniak fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
En af museets hovedattraktioner er en gipsafstøbning af Frederik d. V's rytterstatue fra Amalienborg Slotsplads. Den er skabt af den franske billedhugger Saly og bliver betragtet som en af de ypperste i verden. I Kongernes Lapidarium kan man opleve gipsafstøbningen helt tæt på, og det tør siges, at rytterstatuen også imponerer i denne version. På nært hold uden sokkel fornemmer man, hvor enorme dens dimensioner er. Overfor står Christian d. V's originale lettere sammensunkne rytterstatue i bly fra 1688, der stod på Kongens Nytorv. En gipsafstøbning af den nye version i bronze fra 1946 står ved siden af.
Et arbejdende museum
Udstillingen i det rummelige Stenloft består af grupper af skulpturer fra forskellige slotte og haver. De mange støttebjælker, der gennemkrydser rummet i lige linjer, danner naturlige alléer, og langs siderne af en allé har man eksempelvis grupperet vaser, mens der står søjlekapitæler langs siderne af en anden.
Der arbejdes med stenene i udstillingen, så besøgende kan følge med i, hvordan en skulptur bliver rekonstrueret. Foto: Thomas Rahbek
Her kan man inspicere gamle og nye udgaver af den samme skulptur side om side og følge med i, hvordan en skulptur bliver rekonstrueret. "Kongernes Lapidarium er nemlig også et magasin, og vi kommer hele tiden til at arbejde med stenene", fortæller Mette Marciniak. Besøgende vil kunne se stukkatører og stenhuggere i gang med det møjsommelige rekonstruktionsarbejde, og nye kopier vil blive udstillet, før de bliver sat ud.
Rekonstruktioner fra tidligere tider, hvor det "er gået helt galt", som Mette Marciniak formulerer det, står også fremme. Akavede hovedstillinger og deslige tjener til at dokumentere, hvordan man arbejdede før i tiden, og hvilke problemer man skal vogte sig for i dag.
Herkules i mange udgaver
Figurer fra græsk og romersk mytologi var populære motiver på slotte som Fredensborg, Eremitagen, Amalienborg, Christiansborg og Frederiksborg. Især Herkules var en yndet figur, da tidligere tiders konger anså ham for det ultimative symbol på styrke.
I et hjørne står Herkules og løven, som Frederik d. IV købte på en Italiensrejse i 1708-9. Skulpturen er så tung, at det er det eneste sted, gulvet kan bære. Foto: Thomas Rahbek
Flere Herkulesskulpturer, hvoraf den ældste er fra slutningen af 1500-tallet, bliver vist på række. "Den fineste er den italienske billedhugger G. Barrattas Herkules og løven, som Frederik d. IV købte på en Italiensrejse i 1708-9. Den står i et hjørne, for den er så tung, at det er det eneste sted, gulvet kan bære", siger Mette Marciniak.
En funklende nyhugget version er på plads i Herkulespavillonen i Kongens Have, men den vejrbidte original med det forvitrede ansigt og hænderne nedbrudt til, hvad der ligner knogler, fortæller sin egen historie om, hvor dybt tidens tand gnaver selv i Herkules.
Unik dansk samling
I forbindelse med forarbejdet til det nye museum har det vist sig, at Danmark sammenlignet med andre lande har været særlig omhyggelig med at bevare nedbrudte kongelige skulpturer. Med den nye opstilling af stensamlingen i Kongens Bryghus kan offentligheden nu også få et indblik i denne enestående del af den danske kulturarv.
Redaktionen afsluttet august 2014