SNYD I MARMORGEMAKKET

Med restaurering af Audiensgemakket på Rosenborg Slot bevares et arkitekturhistorisk monument for eftertiden

Marmorgemakket er i sine 340 år aldrig bygget om og fremstår i dag som en tidslomme fra barokken. Foto: Rosenborg Slot
Det særlige ved gemakket er, at det slet ikke er af marmor, men dekoreret ved hjælp af teknikker, som skaber illusionen af et marmorbelagt rum. Foto: Rosenborg Slot
Enevældens magt ses også i udsmykningen af bl.a. loftet, hvor 15 medaljoner viser våbenskjolde for de lande, kongen regerede over. Foto: Rosenborg Slot. Foto: Rosenborg Slot
Inden restaureringen var den imponerende loftsstukkatur og de påmalede medaljoner beskadiget af snavs og revner. Foto: Rosenborg Slot
Her udkittes en revne i medaljonen med den grønlandske isbjørn, der med tiden var blevet til en brun bjørn. Foto: Rosenborg Slot
I gulvet, der som det eneste er af vaskeægte marmor, er skadede stykker udskiftet. Foto: Rosenborg Slot
Både danske og internationale specialister deltog i den omfattende restaurering, bl.a. af alt det lakmarmorerede træværk - her en dør. Foto: Rosenborg Slot
I dag står det gamle gemak med fordums glans, så gæsterne igen kan opleve at være omgivet af 'marmor' på Rosenborg. Foto: Rosenborg Slot

Det er umuligt at se i dag, men oprindelig tjente Marmorgemakket på Rosenborg Slot i København som soveværelse for Kirsten Munk. Christian IV's hustru til venstre side boede i slottets sydlige del, mens hans selv huserede i den nordlige.

Dannebrogorden og ridderslagning

I 1660'erne gav Frederik III imidlertid det lille trefagsværelse en helt anden og langt mere prominent status. Fra sovekammer blev det omdannet til audiensgemak. Tanken var, at rummet skulle fungere som en hyldest til den enevældige kongemagt, han havde indført i 1660 som reaktion på en række politiske uroligheder. Men han nåede aldrig selv at tage rummet i brug, da han afgik ved døden året før, ombygningen var tilendebragt i 1671.

Først under hans efterfølger, Christian V, kom Marmorgemakket i anvendelse som dét, det var tænkt som. Kongens monogram pryder indgangsdøren, og han uddelte den første Dannebrogorden i rummet i 1671. Man formoder, at han efterfølgende jævnligt brugte rummet i audienssammenhænge, mens Frederik IV foretog en række af sine ridderslagninger i det smukke gemak.

Stadig intakt efter 340 år

I dag betragtes det lille audiensgemak som et arkitekturhistorisk monument. Det skyldes ikke mindst, at det er stort set intakt. I de mellemliggende 340 år siden rummets indvielse er der kun foretaget småreparationer på bygningselementerne - der er aldrig bygget om. Et besøg i Marmorgemakket er derfor som at befinde sig i en tidslomme med alt, hvad det medfører af indblik i datidens præferencer for udsmykning såvel som for de håndværksmæssige teknikker, der blev anvendt til det store dekorationsarbejde i rummet.

To store oliemalerier i loftet skildrer engle, der bringer regalierne direkte fra himlen til den salvede konge. Foto: Rosenborg Slot To store oliemalerier i loftet skildrer engle, der bringer regalierne direkte fra himlen til den salvede konge. Foto: Rosenborg Slot

Som audiensgemak for enevælden har de symbolske repræsentationer spillet en særdeles væsentlig rolle. Stilen er barok, og både væggene og loftet er udsmykket med billeder på den enevældige magt. I loftet ses 15 hjerteformede medaljoner, som er malet direkte på stukken. De forestiller våbenskjoldene for de lande, kongen regerede over på daværende tidspunkt. På loftets to midterfelter er indsat to store oliemalerier, hvis motiver skildrer engle, der bringer regalierne direkte fra himlen til den salvede konge. Endelig er rummets langvæg dekoreret med billeder af henholdsvis det danske rigsvåben, den norske løve og de tre svenske kroner.

Snydemarmor

Udover at have fungeret som audiensgemak for den enevældige konge er det særlige ved Marmorgemakket, at det slet ikke er af marmor. Det meste ligner bare. Næppe fordi man ikke havde råd til at anvende det rigtige materiale, nok snarere fordi det var tidens spøgefulde dille at snyde gæsterne - rummets betragtere - ved at benytte sig af forskellige illusionsskabende dekorationstricks. Og det er virkelig let at lade sig snyde, når man kigger rundt på væggene. De er udført med største ekspertise af den italienske stukkatør Francesco Bruno, som har forsynet fladerne med 'kunstmarmor' lavet af den såkaldte scagliola - en blanding af gips, vand, lim og farvepigmenter.

Kunstmarmoret på Audiensgemakkets vægge er fremstillet i mange farver og bl.a. udformet som kantede pilastre og søjlekapitæler. Foto: Rosenborg Slot Kunstmarmoret på Audiensgemakkets vægge er fremstillet i mange farver og bl.a. udformet som kantede pilastre og søjlekapitæler. Foto: Rosenborg Slot

Blandingen blev æltet til de ønskede farvenuancer og herefter smurt på væggene i et 5-8 mm tykt lag. Derefter blev den poleret med pimpsten og efterfølgende voksbehandlet for til sidst igen at blive poleret, så man opnåede den rette blanke og glansfulde overflade. Kunstmarmoret på Audiensgemakkets vægge er fremstillet i mange farver og yderligere udformet som kantede pilastre og søjlekapitæler, hvilket fuldender illusionen af, at man befinder sig i et marmorbelagt, tempellignende rum.

Det omfattende materialebedrag gør sig også gældende på alt træværk. De karme og døre, der ser ud, som om de er skabt af den tunge stenart, er blot bemalet - eller 'marmoreret', som teknikken kaldes. Arbejdet er sandsynligvis udført af kongens specialuddannede marmorerer Francois de Bray, der var kendt som en dygtig lakerer.

Mens det meste i Marmorgemakket således er snyd, er gulvet til gengæld lagt i vaskeægte marmor af forskellig slags. Fliser og mosaiksten i grå, hvide, sorte og røde felter danner et gitterlignende mønster og bidrager sammen med vægge og loftsudsmykning til rummets æstetiske overdådighed.

Revner og flager

Såvel i dansk som i europæisk sammenhæng er det unikt, at den type rumdekoration er bevaret og så gennemført kan dokumentere datidens æstetiske smag og de udsmykningsmæssige traditioner for en enevældig konges symbolske repræsentation af sin magt.

Derfor var det også med stigende bekymring, at slottets ledelse fulgte tidens slid og forfald i rummet og fra 2011-2012 fik gennemført en fuldstændig restaurering af gemakket med støtte fra A.P. Møller Fonden. Inden da var situationen ganske alarmerende. Væggenes kunstmarmorering faldt af i flager, og de tidligere så klare og stærke farver i rød, gul og blå var mørknet og fremstod overvejende som gråsorte - en konsekvens af datidens brug af farvepigmenter uden lysægte egenskaber.

Gulvet var sunket, og flere af de små mosaiksten lå løse eller var knækkede. Her tages stykkerne op og lægges i trækasser, så de beholder deres oprindelige pladser. Foto: Rosenborg Slot Gulvet var sunket, og flere af de små mosaiksten lå løse eller var knækkede. Her tages stykkerne op og lægges i trækasser, så de beholder deres oprindelige pladser. Foto: Rosenborg Slot

Også den imponerende loftsstukkatur var mange steder beskadiget af snavs og revner, mens gulvet var sunket, og flere af de små mosaiksten lå løse eller var knækkede, fordi de i tidernes morgen var blevet lagt på et for ustabilt underlag. Endelig var der omfattende afskalninger på rummets lakmarmorerede træværk, og de tidligere spejlblanke flader var blevet matte i farverne og skæmmet af gamle retoucheringer.

Den omfattende restaurering og konservering af audiensgemakkets forskellige kunst- og bygningsdele blev håndteret af både danske og internationale specialister. Deres arbejde på loft, oliemalerier, vægge, træværk og gulv har gengivet rummet dets fordums glans. I dag fremstår farvespillet på væggenes kunstmarmorering med større kontraster og klarhed, det samme gælder de bemalede døre og samtlige malerier i rummet, stukken i loftet er repareret og afrenset, og gulvet er rettet op, ligesom knækkede sten i gulvmosaikken er udskiftet med nye. Hele arbejdsindsatsen strakte sig over et år, og med dets afslutning i 2012 er det arkitekturhistoriske monument nu sikret for eftertiden.

Redaktionen afsluttet december 2014

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Restaurering