RUMMELIG SLOTSPLADS

Gennemgribende restaurering af Ledreborg Slotsplads styrker samspillet mellem slot og slotsplads og afslører et væld af detaljer

Et væld af skulpturelle og dekorative detaljer åbenbarer sig i det nyrestaurerede anlæg på Ledreborg Slot. Foto: Mette Marciniak
Som det hører sig til for et barokanlæg, er symmetri i højsædet. Det gælder også selve slotspladsen, Court d'honneur. Foto: Mette Marciniak
Pladsen er omkranset af piller, prydet af skiftevis kugler og småbørnsskulpturer, de såkaldte putti. Foto: Mette Marciniak
De i alt 18 putti er et særkende ved Ledreborg. Her ses "Håbet" før og efter restaureringen. Foto: Mette Marciniak
Seks af de små sandstensputti var så medtagne af tidens tand, at de er blevet rekonstrueret og derefter nyhugget. Foto: Mette Marciniak
Lygtesøjlerne af norsk marmor på hver side af hovedindgangen til slottet er et andet særkende ved Ledreborg Slotsplads. Foto: Mette Marciniak
Lygtesøjlerne har også været til restaurering og har bl.a. fået opmalet de særlige inskriptioner med hhv. kristent og hedensk indhold. Foto: Mette Marciniak
Den imponerende slotsplads vil stå helt færdigrestaureret i løbet af sommeren 2014. Foto: Mette Marciniak

Når man en tidlig majmorgen kører ad den lange Ledreborg Allé på vej til Ledreborg Slot, aner man, at noget særligt er i vente. For det let kuperede landskab med gule rapsmarker, de høje lindetræer langs alléen og et kor af fuglestemmer danner det perfekte indgangsparti til et sjældent smukt dansk barokanlæg.

Omkring 65.000 mennesker gæster årligt det smukke barokanlæg. Foto: Ledreborg Slot Omkring 65.000 mennesker gæster årligt det smukke barokanlæg. Foto: Ledreborg Slot

Det har mange konstateret ved selvsyn, for store dele af Ledreborg Slot er åbne for offentligheden.

Hvert år fra starten af 1990'erne har slottets ejer afholdt store koncertarrangementer, og omkring 65.000 mennesker gæster årligt anlægget i forbindelse med stedets mange aktiviteter. Den historiske slotsbygning bliver besøgt af omkring 5.000 mennesker.

Siden embedsmand og lensgreve Johan Ludvig Holstein købte det daværende Lejregaard i 1739 og udbyggede det i årene efter, har hans efterkommere boet på slottet, nu i ottende generation.

Bilag fra 1600-tallet

Slotsparken og flere af bygningerne er i løbet af de sidste 25 år blevet restaureret, og i 2013 begyndte man på en gennemgribende istandsættelse af selve slotspladsen. Forud for restaureringsarbejdet er gået en nøje granskning af Ledreborgs historiske arkiv, som blandt andet indeholder detaljerede bilag fra bygningsarbejder helt tilbage til 1600-tallet, fortæller hofjægermester og hofdame Silvia Munro, Ledreborgs nuværende ejer.

Arkivmaterialet har været en kæmpe gevinst for restaureringsprojektet. "Så er der ikke noget, der kommer bag på én. Man ved præcis, hvilke arbejder der er foretaget i løbet af slottets historie", fremhæver arkitekt og stenhugger Mette Marciniak fra Marciniak Naturstensrestaurering, som er rådgiver på projektet sammen med ingeniør Jørgen Braad, Jørgen Braad A/S.

Restaureringen af Ledreborg Slotsplads er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Tre rum

Som det hører sig til for et barokanlæg, er symmetri i højsædet på Ledreborg Slot, og slotspladsens rumlige disponering i tre klare områder er ingen undtagelse. Står man ved selve indgangen til slottet, i området kaldet Cour de marbre, og skuer ud over slotspladsen, kaldet Court d'honneur, er begge sider af midteraksen spejlinger af hinanden. Det gælder de seks høje lygtesøjler af norsk marmor, de cirkelrunde bassiner og gitterhegnet, der omkranser pladsen med sine piller prydet af skiftevis kugler og småbørnsskulpturer. Området lige uden for gitterhegnet, kaldet Cour de basse, er markeret med græs og knoldede brosten.

Pillerne i gitterhegnet er restaureret og malet i samme gule farve som det øvrige anlæg. Selve gitteret imellem dem sættes op senere på året. Foto: Mette Marciniak Pillerne i gitterhegnet er restaureret og malet i samme gule farve som det øvrige anlæg. Selve gitteret imellem dem sættes op senere på året. Foto: Mette Marciniak

Foruden dræning af hele pladsen, en genopbygning af løngangen, rensning af alle sten og nyhugning af en række stenfigurer og gesimser er de mange piller i gitterhegnet blevet restaureret og malet i samme gule farve som det øvrige anlæg. "Pillerne står nu i den pragt, de skulle stå i, og man oplever slot og slotsplads som et sammenhængende hele", siger Silvia Munro.

Dyder og laster

Én ting er den rumlige oplevelse af slotspladsen, noget andet er det væld af skulpturelle og dekorative detaljer, der åbenbarer sig, når man giver sig tid til at studere anlægget lidt nøjere. Her er de 18 putti, eller små børnefigurer, på toppen af gitterhegnets piller et nærmere bekendtskab værd. De ni putti mod vest symboliserer dyderne og er bemærkelsesværdige med deres yppige former og underfundige symboler. Det gælder blandt andet den putto, der repræsenterer håb. Den bærer tre symboler for håb - en due, et anker og Pandoras æske, hvor sommerfuglen er fløjet bort.

Puttoen "Rygtet" har munde, der rækker tunge, rundt omkring på kroppen. Foto: Mette Marciniak Puttoen "Rygtet" har munde, der rækker tunge, rundt omkring på kroppen. Foto: Mette Marciniak

De ni putti mod øst symboliserer lasterne og har vrængende ansigtsudtryk og et skræmmende kropssprog. "Lasterne er virkelig uhyggelige. Én har munde, der rækker tunge, rundt omkring på kroppen. Den advarer mod at gå med rygter, som det fremgår af inskriptionen", forklarer Mette Marciniak. De mange putti er et særkende ved Ledreborg Slotsplads, og man finder ikke deres mage andre steder i Danmark.

Seks af de 18 sandstensputti er i øvrigt blevet rekonstrueret af billedhugger Maria Hammerich og derefter nyhugget af stenhuggere i Raadvad Stenhuggeri A/S. Det fine huggearbejde foregår med samme værktøjer som i 1700-tallet, mens det indledende grove huggearbejde sker i Tyskland med en moderne fræseteknik.

Kristendom og hedenskab

Lygtesøjler på hver side af hovedindgangen til slottet er et andet særkende ved Ledreborg Slotsplads. De tre sten mod vest har inskriptioner og topdekorationer i messing med kristent indhold, og de tre sten mod øst har hedensk indhold, svarende til opdelingen af pladsen i henholdsvis dyder og laster. Under restaureringsprojektet opdagede man, at to af lygtesøjlernes små figurer var blevet forbyttet. "Det skete, da min oldefar satte det hele i stand i slutningen af 1800-tallet. Uvist af hvilken grund blev messingdekorationen ikke sat op i overensstemmelse med inskriptionerne på søjlerne", fortæller Silvia Munro. Begge er nu på rette plads. "En anden dekoration manglede en liggende mand, som jeg på et tidspunkt fandt uden at vide, hvor han hørte til. Nu er han også på plads".

I forbindelse med restaureringsprojektet er der udarbejdet en oversigt over figurerne på slotspladsen, deres symbolik og betydning. Endvidere er de latinske fyndord fra romerske digtere såsom Vergil, Ovid og Horats, som man kan læse på puttienes sokkelsten, blevet oversat. "Vores guider kan fremover fortælle endnu mere om gårdspladsen, end de kunne før. Og det hele er naturligvis gennemdokumenteret", understreger Silvia Munro.

Sammen med det øvrige barokanlæg kan hele herligheden nydes på tæt hold, når slotspladsen er færdigrestaureret i løbet af sommeren 2014.

Redaktionen afsluttet maj 2014

Tags

Anlæg/Parker Kulturarv Kunst Restaurering