Den Europæiske Filmhøjskole
Den Europæiske Filmhøjskole (European Film College) i Ebeltoft myldrer med unge mennesker fra hele verden, som alle har en fælles passion for film. Filmhøjskolen, som er fra 1993, er bygget som et topprofessionelt filmproduktionshus og underviser tusindvis af filminteresserede unge på blandt andet skolens lange filmgrundkursus. Skolen har imidlertid manglet rammerne til at kunne rumme andre aktiviteter end filmproduktion.
Med en bevilling på 30 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond er en ny bygning opført i tilknytning til højskolen. Bygningen er dedikeret til fælles aktiviteter som debatter, udstillinger og socialt samvær, så det brede folkehøjskolesigte med almen dannelse og livsoplysning får endnu mere plads.
Den A.P. Møllerske Støttefond støtter opførelsen af en ny fællesbygning på Filmhøjskolen dels for at skabe en bedre ramme om højskolelivet og dels fordi højskolen skiller sig ud med sit fokus på filmens verden og stedets fine arkitektur.
Bygningen indeholder blandt andet en stor multifunktionel fællessal samt flere mindre lokaler.
Arkitektfirmaet SLETH vandt arkitektkonkurrencen og har opført den ny fællesskabsbygning.
PROJEKT: En bygning til fællesskabet
ORGANISATION: Den Europæiske Filmhøjskole
ARKITEKT: SLETH
PERIODE: 2023-2026
STØTTE: 30 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond
ANDEN STØTTE: 2,5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til AV-udstyr og inventar til bygningen
LÆS MERE: European Film College