Mød Antikken på ny

En ny, permanent opstilling af Glyptotekets antiksamlinger taler til sanserne og levendegør oldtidens kunst og kultur

Antikken skal gøres levende med bl.a. lyd i Glyptotekets ambitiøse nyopstilling. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Glyptoteket er det førende antikmuseum i Norden med en enestående oldtidssamling. Den spænder over 6.000 år fra det tidlige Ægypten ca. 5000 f.Kr. og de mellemøstlige civilisationer til den græsk-romerske antikke verden op til den tidlige kristendom fra omkring 400 e.Kr. Det er den største samling af sin slags "øst for London og nord for Berlin", som samlingschef Rune Frederiksen siger. Samlingerne fascinerer visuelt, men brugerundersøgelser viser, at et nutidigt publikum savner mere viden og formidling.

Oldtidssamlingen har til huse i Kampmann-bygningen fra 1906. Foto: Ana Cecilia Gonzalez
De smukt udsmykkede sale vil fortsat danne ramme om udstillingerne. Foto: Ana Cecilia Gonzalez
I dag er genstandene forsynet med lidt tekst om stil og periode, som man skal tæt på for at læse. Foto: Ana Cecilia Gonzalez
Nu skal de over 1.700 genstande formidles på nye måder. Foto: Ana Cecilia Gonzalez
Museet vil bl.a. genskabe den oplevelse, man i Antikken har haft af genstandene. Foto: Ana Cecilia Gonzalez
Oplæsning fra samtidige værker bliver også del af den nye formidling. Her festsalen. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

"Udstillingerne kræver en stor dannelseshorisont, som mange mennesker ikke har i dag. For dem bliver samlingen mest smukke objekter på rad og række", siger Gertrud Hvidberg-Hansen, direktør for Glyptoteket. Det vil en ambitiøs nyopstilling ændre, så Glyptotekets over 400.000 årlige gæster i alle aldre kan gå beriget fra besøget med nye fortællinger om Antikken. "De skal blive grebet af skønheden, men også blive klogere", siger museets direktør. Det er helt i tråd med institutionens grundlægger, bryggeren Carl Jacobsens vision om at åbne kunstens verden for et nutidigt publikum. Nyopstillingen er blandt andet muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden på 12 millioner kroner.

Den sanselige oplevelse er vigtig
Nordens største antiksamling har til huse i sjældent smukke og stemningsfulde sale i Glyptotekets Kampmann-bygning fra 1906. 

Vinterhaven med springvandet gør museet til en oase i storbyen. Foto: Ana Cecilia Gonzalez Vinterhaven med springvandet gør museet til en oase i storbyen. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Den frodige vinterhave gør museet til en oase i en storby som København. "Brugerundersøgelser viser, at folk kommer for atmosfæren og den samlede oplevelse. Vores nyopstilling skal henvende sig til intellektet, men den sanselige oplevelse skal ikke glemmes", siger Gertrud Hvidberg-Hansen. Folk skal kunne dvæle ved ægyptiske sarkofager, romerske kejserportrætter såsom den berygtede Caligula og guder fra den græske og romerske mytologi og samtidig blive præsenteret for, hvordan kulturudveksling, krige, rejser og handel har formet vores civilisations historie.

Dele af den nuværende samling er opstillet efter principper, man har benyttet i mange årtier. Foto: Ana Cecilia Gonzalez Dele af den nuværende samling er opstillet efter principper, man har benyttet i mange årtier. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Nogle dele af den nuværende samling er opstillet efter principper, man har benyttet i mange årtier. I et af rummene, Sal 6, i Glyptoteket ser man således dele af den græske samling, hvor flere relieffer står op ad væggen, og monumentale skulpturer og buster, blandt andre det berømte Rayet-hoved med det arkaiske smil, står på sokler midt i rummet. Genstandene er forsynet med lidt tekst om stil og periode, og man skal helt tæt på for at læse. Men flere væsentlige ting bliver ikke fortalt, såsom hvad genstandene blev brugt til. Hvilken historie de er en del af. Hvilke kulturer grækerne var inspireret af, og hvem der lod sig inspirere af grækerne.

Se den nedefra
En løveskulptur står på en sokkel i øjenhøjde. I nyopstillingen skal den imidlertid placeres en halv meter højere oppe, så besøgende visuelt bedre forstår, hvad den blev brugt til i Oldtiden.

Med farvelagte kopier genskaber museet den oplevelse, man i antikken har haft af skulpturer, relieffer m.m. Foto: Ana Cecilia Gonzalez Med farvelagte kopier genskaber museet den oplevelse, man i antikken har haft af skulpturer, relieffer m.m. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

"Løven var nemlig markør på en grav i det antikke Grækenland i 500-tallet f.Kr. Den skal ses mere fra neden, så publikum ser skulpturen fra samme vinkel som Antikkens betragtere. På den måde kan vi nærme os den antikke oplevelse af skulpturen", siger Rune Frederiksen. "En af ambitionerne med den nye opstilling er at genskabe den skulpturelle og monumentale oplevelse, som vi forestiller os, folk fik i datiden".

I rummet ser man også en farvelagt kopi af samme løve, sådan som den muligvis har set ud, da den blev opstillet i Antikkens Grækenland. Nyopstillingen vil fortælle om Antikkens farverige skulpturer, relieffer, portrætter og arkitektur i et opgør med forestillingen om, at Antikken var "hvid".

”Genstandene er konge”
Kampmann-bygningens ’beletage’ eller smukkeste etage og underetagen vil danne rammen om nyopstillingen. Etagerne har vidt forskellig arkitektur og egner sig til forskellige former for formidling. "På beletage, som oprindeligt er bygget til dagslysudstillinger og har smukt udsmykkede sale, bliver der ikke de store lys- og lydinstallationer. Underetagen, som er mere rå, er bedre egnet til den slags", fortæller Gertrud Hvidberg-Hansen.

Museet vil bl.a. bruge avanceret lyssætning i den nye formidling. Foto: Ana Cecilia Gonzalez Museet vil bl.a. bruge avanceret lyssætning i den nye formidling. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Man vil benytte nye digitale formidlingsformer såsom animation, lyd og avanceret lyssætning, men i Antikken var "genstandene konge", fremhæver udstillingschef Kasper Riisholt. "Den digitale tilgang handler ikke om at komme noget ekstra på, men om at udfolde de eksisterende over 1.700 genstande på nye måder", siger han. Især fra den græsk-romerske tid har man et væld af filosofiske, litterære og historiske værker at trække på og en vestlig videnskabshistorisk tradition, der har gransket Antikken siden 1400-tallet.

Lyd bliver en væsentlig komponent i den nye, permanente udstilling. Museet har tidligere eksperimenteret med brug af lyd, fortæller Rune Frederiksen. Museet havde f.eks. stort held med at engagere publikum med lydfortælling i forbindelse med udstillingen Beriget og Beruset, der udstillede fint sølvservice fra romersk tid. Og genstande, som har med litteratur at gøre, lægger naturligt op til oplæsning fra samtidige værker.

Glyptoteket slog i 2019 publikumsrekord med over 500.000 gæster. Foto: Ana Cecilia Gonzalez Glyptoteket slog i 2019 publikumsrekord med over 500.000 gæster. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

En bredt favnende udstilling
Nyopstillingen af Glyptotekets antiksamling skal gøre Den Antikke Verden levende for en bred skare af gæster. Historien om Athen handler således både om bystaten omkring 500 f.Kr. som demokratiets vugge med den ypperste arkitektur og de fineste skulpturer og om bystaten som en brutal, imperialistisk magt, fortæller Rune Frederiksen: "Præcis som i dag skabte krige dengang nye grænser og nye muligheder for folk og drev den teknologiske udvikling frem. Vi vil gerne vise et nuanceret billede af historien, så vi kan blive klogere på vores egen tid".

Redaktionen afsluttet december 2020

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Kunst Museum Udstilling