ANTIKKEN VAR I FARVER

Udstilling på Ny Carlsberg Glyptotek rekonstruerer antikke skulpturer og gør oldtiden sanseligt nærværende

En verden af farver afsløres i Ny Carlsberg Glyptoteks udstilling om antik skulptur. Man møder bl.a. kejser Caligula i flere versioner. Foto: Ana Cecilia Gonzales
Museets egen Løve fra Loutraki er rekonstrueret med den fjerde dimension, som de oprindelige farver udgør i oplevelsen af skulpturerne. Foto: Ole Haupt
Løven som den ser ud i dag uden farverne. Foto: Ole Haupt
Udstillingen byder på værker fra nogle af verdens største oldtidssamlinger. Foto: Ana Cecilia Gonzales
En amazonefigur (t.v.) med sensationelt intakt bemaling udstilles for første gang. T.h. Zeus med farvespor i bl.a. skægget. Foto: Soprintendenza di Napoli e Pompei / Ole Haupt
Krigerhovedet fra ca. 480 f.v.t. er et eksempel på den banebrydende forskning, der ligger til grund for udstillingen. Foto: Ana Cecilia Gonzales
Her har man med bl.a. ultraviolet lys rekonstrueret hjelmens netlignende bemaling, fra mønstrets enkeltdele til den rigtige blå farve. Foto: Ana Cecilia Gonzales
Også en rekonstrueret pansertorso er langt fra de hvide og distante marmorskulpturer, man er vant til at møde på museerne. Foto: Stiftung Archäologie
Antikken i Farver kan ses frem til 7. december 2014. Foto: Ana Cecilia Gonzales

Siden slutningen af 1800-tallet har det været kendt blandt arkæologer, at skulpturer i antikkens Grækenland og Rom slet ikke fremtrådte hvide i deres samtid. Tværtimod var de belagt med farver, og det gælder også for relieffer på templer og sarkofager, portrætbuster med videre. Alligevel har vi i det 20. århundrede hyldet antikkens hvide og distante marmorskulpturer som udtryk for højdepunktet i europæisk kunst.

En af de farvestrålende rekonstruktioner er Chios-koren fra ca. 500 f.v.t. Foto: Stiftung Archäologie En af de farvestrålende rekonstruktioner er Chios-koren fra ca. 500 f.v.t. Foto: Stiftung Archäologie

Det har været kontroversielt og omdiskuteret, at der vitterlig var tale om polykrome skulpturer, som man betegner de farvede skulpturer. Bevismaterialet var da også spinkelt, fordi farverne ikke var holdbare over de mange århundreder. Desuden blev skulpturer i en lang periode afvasket og somme tider endog skrubbet og afsyret, inden de blev solgt til museer. Først fra 1980'erne har man for alvor forsket i antikkens farvepalet takket være nye tekniske undersøgelsesmuligheder.

Den nyåbnede udstilling Som forvandlet - Antik skulptur i farver på Ny Carlsberg Glyptotek afslører en verden af farver i oldtidens Grækenland og Rom og byder på værker fra nogle af verdens største oldtidssamlinger.

Udstillingen er blandt andet gennemført med en donation fra A.P. Møller Fonden.

Den fjerde dimension

Indgangen til udstillingen slår tonen an. Her står en rekonstruktion af en arkaisk, kvindelig gravstatue, som hun kunne have set ud i sin samtid i midten af det 6. århundrede f.Kr. Og farvestrålende er hun. Hun bærer en mønstret rød dragt pyntet med rosetter og bladguld, en blomsterkrone pryder det sorte hår, og hun har glødende hud og mørke øjne. Endvidere ser man to liggende løver, den ferske original og ved siden af en bemalet rekonstruktion med gul krop og blå manke.

"Skal man opleve figurerne som dengang, er den fjerde dimension i form af farvelægning afgørende", fortæller forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard fra Ny Carlsberg Glyptotek.

Denne freske fra Pompeji, ca. 1. årh., viser en kvinde, der maler en buste. Foto: Luigi Spina Denne freske fra Pompeji, ca. 1. årh., viser en kvinde, der maler en buste. Foto: Luigi Spina

Vidnesbyrd

Herfra er udstillingen en fængslende rejse i antikkens polykrome verden. Man ser direkte vidnesbyrd om de farverige græske og romerske skulpturer i samtidige skildringer. På to græske vaser, indlånt fra henholdsvis Metropolitan Museum of Art i New York og Vatikanmuseet, kan man således se skulpturer i færd med at blive malet. En freske fra Pompeji med en kvinde, der maler en buste, demonstrerer, at de romerske statuer også var bemalet, og ligeledes bemalede skulpturer fra Ægypten, Babylonien og Etrurien illustrerer, at græsk og romersk kunst skrev sig ind i en farvestrålende tradition.

Indirekte vidnesbyrd er der også mange af. På et af Glyptotekets egne værker, et velbevaret relief af en staldknægt med en hest, er det tydeligt, at noget i billedet mangler. "Den tømme, han har holdt, og hestens hovedtøj mangler. Billedhuggeren har formentlig sagt til maleren: 'De detaljer klarer du'", siger Jan Stubbe Østergaard.

Et relief af en staldknægt mangler tømme og hovedtøj til hesten - detaljer, som formentlig er blevet malet på. Foto: Ole Haupt Et relief af en staldknægt mangler tømme og hovedtøj til hesten - detaljer, som formentlig er blevet malet på. Foto: Ole Haupt

Kontekst kan ligeledes fortælle om farvelægning af en skulptur. Glyptotekets skulptur af Artemis og Ifigenia stod oprindeligt omgivet af et bassin med farverige mosaikker i en fornem kejserlig park i Rom. Undersøgelser kan godtgøre, at hele figuren var fuldstændig bladforgyldt, hvilket antyder en smag for det farvestrålende og prangende, man normalt ikke forbinder med den tid.

"Vi skal vænne os til den tanke, at prikken over i'et på et billedhuggerarbejde af den fineste kvalitet var at blive bemalet. Den romerske kunde nøjedes ikke med den hvide figur", siger Jan Stubbe Østergaard.

Fund med fuld makeup

I 2006 opdagede man et hoved af en amazonefigur under en udgravning af Herculaneum, der ligesom Pompeji blev begravet ved Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. Som der stod i den engelsksprogede presse, blev hovedet gravet frem med fuld makeup, og man ser tydeligt de optegnede øjenbryn, malede øjnevipper og øjenæbler samt det bemalede rødorange hår. Dette hoved er en af de få romerske skulpturer, man har fundet med så meget af den oprindelige bemaling intakt.

"Hun er en stjerne og har aldrig været udstillet før nu", siger Jan Stubbe Østergaard.

Udstillingen viser også, hvordan grækerne arbejdede med farve i bronzestatuer ved hjælp af forskellige legeringer og overfladebehandlinger. Ligesom farve kunne fremkomme ved de materialer, en skulptur blev hugget af, såsom farvet marmor, alabast eller porfyr.

Forskning i oprindelig farvebelægning

Mange års forskning i polykromi ligger til grund for udstillingen, ikke mindst den banebrydende forskning, der er foregået på Ny Carlsberg Glyptotek. Tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologer, klassiske filologer, historikere og eksperter inden for konserveringsvidenskab, kemi, fysik og geologi har vristet overraskende viden ud af skulpturerne om deres oprindelige farvebelægning. Ved hjælp af forskellige avancerede teknikker er omkring 55 af Glyptotekets samling af over 1.100 græske og romerske stenskulpturer minutiøst gennemgået for spor af farvepigmenter og bladguld, og hver eneste skulptur har vist sig at være bemalet.

Udstillingens mere end 120 værker, inklusive rekonstruktioner, er med til at revidere forestillinger om livet i antikken. Foto: Ana Cecilia Gonzales Udstillingens mere end 120 værker, inklusive rekonstruktioner, er med til at revidere forestillinger om livet i antikken. Foto: Ana Cecilia Gonzales

Et Zeushoved med stort skæg med synlig maling viser eksempelvis spor af blyoxid. Isotopanalyse af stoffet røber, at elementer i farven stammer fra sølvminerne i Rio Tinto-området i Sydspanien. Nu grunder forskerne så over, hvor meget maling der egentlig blev produceret, hvorhenne og til hvilken pris. For, som Jan Stubbe Østergaard fremhæver, så må man have brugt anseelige mængder maling for at dække de mange skulpturer og bygninger.

"Et afsnit af udstillingen viser, hvordan farverne er bevaret, og hvordan de bliver undersøgt. Men gennemgående viser Som forvandlet resultaterne af forskningen", fortæller Jan Stubbe Østergaard. Han fremhæver, at de mange rekonstruktioner er en form for eksperimentalarkæologi, der tager udgangspunkt i forskningsdata, ikke ulig vikingeskibskopier. "De er udtryk for hypoteser, der skærper opmærksomheden og forsyner forskerne med materiale til kritisk diskussion".

Provokerer, forundrer og bevæger

For den almindelige besøgende er der forundring og provokation i vente på udstillingen. De godt 120 værker fra hele verden, inklusive de øjenåbnende rekonstruktioner af skulpturer, reviderer gammelkendte forestillinger om livet i antikken. Farverne vækker figurerne til live, gør dem nærværende og vidner om, at der bestemt var kulør på tilværelsen i oldtiden.

Redaktionen afsluttet september 2014

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Udstilling