Eat Me

Udstilling om mad i kunst og design på Trapholt prikkede til alle sanser med ambitioner om at nuancere vores madforståelse

Publikums gennemgnaskede tyggegummier bidrog til skabelsen af en stor tyggegummiklode i Simone Brühls værk The Globe of Kolding (2017). Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt

”Mad har været tematiseret i kunsten altid”, pointerer museumsdirektør Karen Grøn fra Trapholt som svar på, hvad mad og kunst egentlig har med hinanden at gøre. Fra motiverne i antikkens mosaikker over 1600-tallets stilleben med opstillinger af døde fasaner, vinglas, druer og skrællede appelsiner til 1960’ernes radikale brug af mad som materiale i kunstproduktionen har mad været et yndet kunstnerisk genstandsfelt, fortæller hun.

Madens stjernestatus
Men den væsentligste grund til, at museet i 2018 gennemførte udstillingen Eat Me med støtte fra A.P. Møller Fonden, er dog madens stjernestatus i nutiden: ”I dag er mad en supermetafor for hvad som helst”, siger Karen Grøn. ”Den synes at kunne forklare alt fra vores helbred til vores økonomi, samfund og kultur, og samtidig kan man ikke åbne en avis eller se et tv-program, uden at mad spiller en rolle”. Parallelt med denne tendens er der gennem de sidste 15 år opstået et nyt designfelt, der hedder Eating Design, forklarer hun, hvor designere beskæftige sig med mad og selve madsituationen.

Mad har altid været et yndet motiv i kunst, ikke mindst i stilleben - her i moderne udgave i "Master Cleanse Diet" af Dan Bannino. Foto: Dan Bannino
I et glastårn viste engelske Helen Chadwick mad i tiltagende forrådnelsesstadier. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt
Hos tyske Thomas Rentmeister druknede en indkøbsvogn i et flere tons stort sukkerbjerg. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt
Udstillingen var inddelt i Samfund, Kultur, Identitet, Natur, Grænser, Sanser og Fremtid. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt
Forskellige aktivitetsbaser gav også de besøgende mulighed for anderledes møder med mad. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt

Trapholts særudstilling kom derfor på det helt rigtige tidspunkt og har fungeret som vindue for, hvad der rører sig på kunst- og designscenen omkring mad, og samtidig vist spændvidden i det, designere og kunstnere har på hjerte, når det drejer sig om madens kulturelle status i vores samtid.

Nåh ja!, jeg er her jo for at sanse, også sammen med andre mennesker og for at snakke om alt det, jeg oplever.
Karen Holdaway Grøn, museumsdirektør på Trapholt
Med 50 værker viste særudstillingen spændvidden i samtidskunstens tematisering af mad. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt Med 50 værker viste særudstillingen spændvidden i samtidskunstens tematisering af mad. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt

De 50 egnede
Og ifølge Karen Grøn er det ikke så lidt. Hun og museets kurator havde omkring 500 danske og udenlandske værker på deres bruttoliste, inden kurateringen gik i gang. ”Vi insisterede hårdt på, at værkerne skulle være konceptuelt stærke og samtidig havde en kraftig æstetisk udsigelseskraft”. Det endte med 50 af de mest egnede værker fordelt under udstillingens emner Samfund, Kultur, Identitet, Natur, Grænser, Sanser og Fremtid, som museumsdirektøren og hendes medarbejdere så udkrystallisere sig i kunstnere og designeres arbejde med mad.

Hele sansepaletten
For dem, der besøgte Trapholt, mens udstillingen løb, har det været mærkbart, at kunst- og designverdenens bearbejdninger af nutidens forhold til mad ikke kun holder synet beskæftiget, men trækker på hele sansepaletten.

Gæsterne mødte en ofte udfordrende behandling af mad, f.eks. i Arpad Dobribans gigantiske fedtklumper. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt Gæsterne mødte en ofte udfordrende behandling af mad, f.eks. i Arpad Dobribans gigantiske fedtklumper. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt

Det gjaldt for eksempel smagen i tyske Simone Brühls værk The Globe of Kolding (2017), hvor publikums gennemgnaskede tyggegummier blev til tusinder af miniskulpturer på tandstikker, som sidst i udstillingsperioden blev samlet til en stor tyggegummi-klode. Det gjaldt ligeledes lugten i ungarske Arpad Dobribans to gigantiske fedtklumper og ikke mindst fornemmelsen i munden af sydkoreanske Jinhyun Jeons alternativt udformede spisebestik, der skal stimulere flere sanser og skabe anderledes smagsoplevelser. Ingen tvivl om, at de besøgendes sanseapparat var på arbejde i mødet med de mange billeder, installationer og aktivitetsbasers kreative og ofte udfordrende behandling af mad.

Fedtklumper og sukkerbjerge
Udstillingen, der løb fra september 2017 til maj 2018, var velbesøgt ud over det sædvanlige, fortæller Karen Grøn. Adspurgt markerede mere end dobbelt så mange gæster, at de kom specifikt for at se særudstillingen, hvilket har bekræftet museumsdirektøren i, at mad som tematik selv på et kunst- og designmuseum har en virkelig bred appel. 

Mennesker, våben og symboler svøbt i råt kød af Dimitri Tsykalov trak gæsternes opmærksomhed. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt Mennesker, våben og symboler svøbt i råt kød af Dimitri Tsykalov trak gæsternes opmærksomhed. Foto: Kenneth Stjernegaard, Trapholt

Måske spiller det ind, at alle mennesker uanset alder, køn, socialt tilhørsforhold og etnicitet allerede har et forhold til mad gennem indkøb, tilberedning og indtag på daglig basis. Dét mener Karen Grøn er tilfældet, ligesom hun erfarede, at det åbnede for et langt mere intuitivt møde mellem publikum og de udstillede værker, end kunstudstillinger almindeligvis formår. Derfor var der også mange reaktioner på flere af udstillingens værker, fortæller Karen Grøn. Hun nævner blandt andre engelske Helen Chadwicks glastårn fyldt med lag af mad i tiltagende forrådnelsesstadier og tyske Thomas Rentmeisters indkøbsvogn, der drukner i et flere tons stort sukkerbjerg. Men også russisk/franske Dimitri Tsykalovs fotografier, hvor kvinder, mænd, våben og symboler er svøbt i råt, rødt kød, trak gæsternes opmærksomhed. Tsykalovs billeder hang side om side med Dobribans store 30 kg tunge fedtklumper, hvis kraftige lugt fyldte rummet og tilførte de usædvanlige fotografier en ekstra oplevelsesdimension.

Sydkoreanske Jinhyun Jeons spisebestik er udformet til at skabe anderledes sanse- og smagsoplevelser. Foto: Jinhyun Jeon Sydkoreanske Jinhyun Jeons spisebestik er udformet til at skabe anderledes sanse- og smagsoplevelser. Foto: Jinhyun Jeon

Museet er et sanserum
Det ligger Karen Grøn på sinde at understrege, at Eat Me-udstillingen ikke var båret af madpolitiske ambitioner i retning af at få folk til at ændre madvaner. Snarere var sigtet at vise, hvor mange forskellige måder man kan forholde sig til mad på og måske ad den vej udvide perspektivet for den enkelte museumsgæst: ”Altså, hvis du kun ser verden ud fra en sundhedsvinkel, så glemmer du måske den kulturelle eller den sansemæssige side af sagen. Det ville vi gerne øge opmærksomheden på”. Desuden var der naturligvis en museumsfaglig ambition med udstillingen, pointerer hun. ”Det har været vigtigt for os at plante forståelsen af, at det at gå på museum altid er en sanselig oplevelse, uanset hvad udstillingsemnet måtte være. En ahaoplevelse af at, nåh ja!, jeg er her jo for at sanse, også sammen med andre mennesker og for at snakke om alt det, jeg oplever”.

Redaktionen afsluttet december 2018

Tags

Formidling Kultur Kunst Museum Udstilling