Grønt campusliv

Kollegiepark forbinder Odense, universitet og naturen med hinanden

Campus Kollegiets nye park og den 15 etager høje kollegiebygning er placeret i krydsfeltet mellem byliv og natur. Mod nord løber den travle Niels Bohrs Alle med shoppingcenter, boligområder og virksomheder. På sydsiden støder parken op til en langstrakt sø og et fredet skovområde. Mod vest afgrænser Campusvej, hovedfærdselsåren ned til Syddansk Universitet, området, mens det mod øst glider over i universitetets skulpturelt formede idrætsanlæg.

Campus Kollegiets nye park er et uderum for både beboere, naboer og offentlighed. Foto: Torben Eskerod
Et net af stier skaber lette genveje for cyklister og gående. Foto: C.F. Møller
Langs søen er pausepladser i form af træterrasser, der går helt ud over søbredden. Foto: C.F. Møller
Fra en ny terrasse ved kollegiet er der udsigt over områdets by og natur. Foto: Torben Eskerod
Parkens sportsbaner er populære, også blandt områdets beboere. Foto: C.F. Møller

By og natur
Netop placeringen mellem det bynære og naturen har spillet en afgørende rolle for det parkkoncept, arkitektfirmaet C.F. Møller har skabt. Parkens elementer er således inspireret af begge miljøer, og der er lagt vægt på, at overgangene mellem by og natur ikke er påfaldende. Det betyder, at brugerne alt efter behov og lyst kan skifte gear mellem byliv og naturoplevelser og mellem aktivitet og rekreation.

Parkens udformning er tænkt samtidig med, at de første streger til kollegiebygningen blev slået, fortæller landskabsarkitekt Frans Borgman Hansen fra C.F. Møller: ”Vi udformer udeomgivelser og bygninger samtidig for at skabe maksimal sammenhæng”.

Kollegietårnenes drejede, kvadratiske grundform er gentaget i parkens opholdspladser. Foto: C.F. Møller Kollegietårnenes drejede, kvadratiske grundform er gentaget i parkens opholdspladser. Foto: C.F. Møller

Hvis man ser parken i fugleperspektiv, vil man derfor bl.a. kunne genkende de tre kollegietårnes kvadratiske grundform i opholdspladser, basketball- og volleyballbaner. Og kvadraterne er ligesom tårnenes grundplaner drejet lidt i forhold til hinanden. Også dimensionerne i parken er inspireret af kollegiet. For eksempel har opholdsarealerne og grillpladsen fået en størrelse, så de passer til de køkkenfællesskaber, der i hverdagen er omdrejningspunktet for det sociale liv indenfor på kollegiet. Til større arrangementer kan beboerne til gengæld bruge parkens store, centrale plæne.

Parken er både privat og offentlig
Parken er anlagt som uderum for både kollegiets beboere, naboer og offentlighed. ”Det er et rum for alle, og vi markerer ingen steder i terrænet, hvor skellet går. Til mere private arrangementer kan kollegianerne bruge kollegiets tagterrasser”, påpeger Frans Borgman Hansen.

Et terrasseområde omkring bygningen fungerer som frirum for kollegianerne. Foto: Torben Eskerod Et terrasseområde omkring bygningen fungerer som frirum for kollegianerne. Foto: Torben Eskerod

Der er dog også etableret et terrasseområde oppe omkring selve bygningen, der kan fungere som frirum for kollegianerne. Terrassen ligger i tilknytning til kollegiets café, der fortrinsvis bruges af de studerende og universitetsfolk. C.F. Møller har her udnyttet, at kollegiet og terrassen er bygget på en let forhøjet plint, der løfter dem over parkniveauet. Da der ikke er etableret direkte trappeadgang fra parken, og terrassen samtidig er omkranset af en lav mur, må man om på bygningens forside for at komme op på den. ”Alle er velkomne, men netop fordi det vil være naturligt, at kun kollegianerne og cafékunder bruger terrassen, er løsningen på en diskret måde med til at give området en semiprivat karakter”, uddyber Frans Borgman Hansen.

Før byggeriet gik i gang, var området uden de store niveauforskelle. Men i dag fremstår parken mere kuperet. C.F. Møller har brugt overskudsjord fra kollegiebyggeriet til at anlægge to små bakker ved sportsbanerne og en vold ud mod trafikken på nordsiden. Det er både et miljørigtigt initiativ og med til at skabe læ og intimitet i parken.

Materialer og modstillinger
Da modstillinger mellem urbane og landskabelige elementer er et gennemgående træk, er parken derfor præget af både kantede former og svungne linjer, det anlagte og det mere vildtvoksende.

Blå kunststofbelægning gør basketballbanen til et iøjnefaldende element i parken. Foto: Torben Eskerod Blå kunststofbelægning gør basketballbanen til et iøjnefaldende element i parken. Foto: Torben Eskerod

Et eksempel på et urbant træk er stierne, der er trukket som rette linjer. Cyklister og gående kan dermed effektivt og ubesværet bruge parken som genvej. Samtidig skaber disse stier inviterende forbindelser mellem sportsbanerne og universitetets store idrætsanlæg. En kontrast hertil er det naturlige stiforløb langs søen, hvor der er etableret pausepladser i form af træterrasser, der går helt ud over søbredden. Terrassernes varme træ finder på sin side en modsætning i den køligt blå kunststofbelægning, som gør basketballbanen iøjnefaldende og tillokkende.

"Især boldbanerne er populære – også blandt folk, der bor i området", kollegieformand og beboerrepræsentant Benedicte Karlog Mortensen

Hjemmehørende planter
Til beplantningen er hovedsagelig valgt hjemmehørende arter – for træernes vedkommende bl.a. el og eg. Elletræerne, der normalt vokser i vådområder, står derfor ved søen, mens sumpeg og vintereg indtager det åbne areal omkring plænen. ”Området med eg vil også, når de vokser til, være åbent mod omgivelserne. Men ad åre vil bevoksningen på volden og bakkerne danne et grønt baggrundstæppe, når man oplever det fra sportsbanerne og græsplænen”, vurderer Frans Borgman Hansen.

Men der er også valgt planter, som ikke nødvendigvis er hjemmehørende i det konkrete landskab. ”Ved søen har vi således også sat frugttræer, så kollegianerne om nogle år kan plukke æbler, mens vi oppe ved bygningen har brugt pyramideeg. De modsvarer bygningens høje slanke former og markerer det urbane”.

Ved søen er der bl.a. plantet frugttræer, så kollegianerne om nogle år kan plukke æbler. Foto: C.F. Møller

Langs søen er der primært sat mosebunke, star og tagrør. Selvom iris ikke er så almindelig i den danske natur, er den valgt for at få noget blomstring, der ikke virker unaturlig i sammenhængen.

”Allerede i marts brugte kollegiebeboerne grillpladsen et par gange, inden solen gik ned. Men især boldbanerne er populære – også blandt folk, der bor i området. En volleyballklub har spurgt, om de må bruge banen engang imellem. Det må de selvfølgelig gerne, og vi inviterede dem også til at spille med os”, fortæller Benedicte Karlog Mortensen, der som formand på kollegiet og beboerrepræsentant i Fonden Universitetskollegiet i Odense følger parklivet med særlig interesse. Efter hendes vurdering bidrager parken og kollegiet samlet set til at skabe langt mere campusliv og aktivitet omkring Syddansk Universitet, end der var før.

Campus Kollegiet og anlæggelsen af parken er støttet af A.P. Møller Fonden med 385 mio. kr.

LÆS OGSÅ VORES ARTIKEL OM KOLLEGIEBYGGERIET

Redaktionen afsluttet juli 2017

Tags

Anlæg/Parker Bevægelse/Sport Landskab Universiteter