Kultur i kongens pitstop

Nyrenoveret gæstgiveri i Korsør fra 1761 er i dag et populært regionalt center for kunst og musik

Det bemalede loft i Kongeværelset, hvor Christian VII overnattede. Foto: Thomas Nielsen
Kongegaarden er et sjældent eksempel på monumentalt rokokobyggeri i provinsen. Foto: Thomas Nielsen
Ornamenter på facaden er genskabt ved hjælp af 3D-teknologi. Foto: Thomas Nielsen
Indenfor er rummenes forløb og størrelse stort set som i det oprindelige gæstgiveri. Foto: Thomas Nielsen
Åbne pejse og ovne er nogle af de elementer, der vidner om husets historie fra rokoko-tiden. Foto: Thomas Nielsen
I Galleriet kan man se værker fra husets store samling af kunstneren Harald Isenstein. Foto: Thomas Nielsen
En koncertsal med plads til 100 mennesker er indrettet på første sal. Foto: Thomas Nielsen

Korsørs driftige skibsbygger, skibsreder, købmand med mere Rasmus Langeland så i årene omkring 1760, at der var behov for et gæstgiveri med så høj en standard, at man kunne modtage kongelige og andre standspersoner. Som alle andre måtte de nemlig ofte afvente gunstig vind for at komme over Storebælt. Han fik derfor opført et efter tidens forhold fornemt hus, hvor de kunne vente, spise og om nødvendigt overnatte.

Nogle af dem, der kom til at benytte Kongegaarden, som stedet hedder i dag, var i 1767 Kong Christian VII og Dronning Caroline Mathilde. Dronningen besøgte nogle år senere igen gæstgiveriet, denne gang ledsaget af kongens livlæge Johann Friedrich Struensee.

Huset i Algade i Korsør har gennem tiden overlevet som bl.a. købmandsgård og privatbolig. Foto fra 1901: Kongegaarden Huset i Algade i Korsør har gennem tiden overlevet som bl.a. købmandsgård og privatbolig. Foto fra 1901: Kongegaarden

Husets storhedstid som gæstgiveri varede dog ikke længe, fortæller Joy Petrowsky, leder af Kongegaarden. Rasmus Langeland gik konkurs, og i 1780 blev huset med indbo og købmandshandlens lagerbeholdning solgt på en auktion. Siden har huset overlevet som bl.a. købmandsgård og privatbolig.

Rokoko i provinsen
Med sin størrelse og fine udsmykning har Kongegaarden i den grad skilt sig ud fra de øvrige huse i den lille by. Amalienborg-kvarterets palæer i København har også været inspirationskilde til arkitekturen, og byggeriet er et af de få eksempler på et monumentalt rokokobyggeri i provinsen. 

I den unikke facadeudsmykning indgår fire renæssanceskulpturer, støbt efter de originale fra Rasmus Langelands tid. Foto: Thomas Nielsen I den unikke facadeudsmykning indgår fire renæssanceskulpturer, støbt efter de originale fra Rasmus Langelands tid. Foto: Thomas Nielsen

Ejendommen står endnu med sin unikke facadeudsmykning, herunder fire renæssanceskulpturer, som Rasmus Langeland havde erhvervet efter en brand på Basnæs Gods. ”De originale sandstensfigurer er gået til, men de nuværende kopier blev i 1990’erne støbt i de forme, man lavede efter originalerne i 1901”, forklarer Joy Petrowsky.

Indenfor er rummenes forløb og størrelse i store træk som dengang. Derfor kan man se kabinettet, hvor Christian VII spiste, før han overnattede i det, der i dag hedder Kongeværelset. Selvom mange elementer er tilføjet eller er skiftet ud siden Langelands dage, giver åbne pejse og ovne, høje mørke træpaneler, bemalede lofter og kalkmalerier et ganske godt billede af husets lange historie.

Igen i god stand
Huset blev restaureret i 1990’erne, men årene havde sat deres præg, og bygningen var medtaget såvel ude som inde, påpeger Joy Petrowsky. Men efter en nyrenovering, som A.P. Møller Fonden har støttet med 1,28 mio. kr., står det historiske og arkitektonisk vigtige monument igen i god stand.

Jeg tror, at Kongegaarden og aktiviteterne i huset har fået endnu større betydning for vores selvforståelse.
Joy Petrowsky, leder af Kongegaarden
Udspyer i kobber leder regnvand væk fra taget, så fugtskader forebygges. Foto: Thomas Nielsen Udspyer i kobber leder regnvand væk fra taget, så fugtskader forebygges. Foto: Thomas Nielsen

Husets statelige granittrapper, taget, kviste og skorstene har været omfattet af den nye renovering. Det samme gælder facade og udsmykning. Blandt andet er dele af ornamenterne, som krævede udskiftning, genskabt ved hjælp af 3D-teknologi. Som noget nyt er der monteret udspyer i kobber. De leder nu regnvand fra taget og et stykke ud på gaden, så vandet ikke løber ned ad muren. Løsningen forebygger fugtskader og er valgt, fordi der ikke må opsættes tagrender på en fredet bygning, hvis det ikke er stilhistorisk korrekt. Indenfor er der nymalet, men i respekt for de mange historiske spor af vægmalerier, der især stammer fra tiden omkring år 1900. 

Elsket af Korsoranerne
Huset har stor betydning for Korsør, vurderer Joy Petrowsky. Først og fremmest er Kongegaarden med sin størrelse og rokokoarkitektur en markant bygning, der er med til at bevare billedet af den gamle bykerne.

De dansende fauner i forstuen stammer fra en større istandsættelse i 1901. Foto: Thomas Nielsen De dansende fauner i forstuen stammer fra en større istandsættelse i 1901. Foto: Thomas Nielsen

Huset vidner desuden om de mange driftige borgere, der igennem tiden har sat byen på Danmarks kulturelle og industrielle landkort. Blandt dem er Thorvald Pedersen, en af landets første og største margarineproducenter. Han istandsatte huset med hjælp fra Nationalmuseets eksperter i 1901. Mange af de nuværende udsmykninger stammer fra de år. Det gælder bl.a. forstuens vægmalerier af dansende fauner, som kunstneren Marius Hammann har malet.

Men lige så vigtigt er det for byen, at Kongegaarden i dag tiltrækker kunst- og musikinteresserede fra det meste af Sjælland, understreger Joy Petrowsky: ”Huset har altid været her, og det er elsket af korsoranerne. Mange kommer ind bare for at se, hvordan her er blevet efter renoveringen. Jeg tror også, at Kongegaarden og aktiviteterne i huset har fået endnu større betydning for vores selvforståelse, efter Korsør har mistet storebæltsfærgerne, og store dele af flådestation er flyttet til Frederikshavn”.

Kunst, musik og foredrag
”Korsør Kunstforening står for ni udstillinger om året med anerkendte kunstnere”, siger Joy Petrowsky om husets brede vifte af aktiviteter. ”I januar og februar 2018 tilrettelagde vi i Kongegaards Fondens regi selv en udstilling med tidlige værker af maleren Thomas Kluge. Med næsten 5.000 besøgende blev det et tilløbsstykke”.

Kongegaarden rummer både legatboliger til musikere og en koncertsal. Her er det Slagelse Musikskoles forårskoncert 2018. Foto: Kongegaarden Kongegaarden rummer både legatboliger til musikere og en koncertsal. Her er det Slagelse Musikskoles forårskoncert 2018. Foto: Kongegaarden

I tilgift til de skiftende udstillinger kan publikum i husets kælderplan, Galleriet, gå på opdagelse i et udsnit af værker af den tysk-danske kunstner Harald Isenstein (1898-1980). De bliver hentet frem fra den omfattende samling, som hans enke har skænket Korsør og Kongegaarden. Siden har Kongegaarden selv erhvervet flere af Isensteins værker, og samlingen er i dag på 7.300 numre.

På musiksiden arrangerer Korsør Koncerterne hvert år koncerter inden for jazzen og det klassiske repertoire i husets koncertsal, der har plads til 100 mennesker. Her kan man også høre de musikere spille, som bor i den ene af husets to legatboliger. Koncertsalen er indrettet på første sal. Med til husets program hører også månedlige foredrag.

Om sommeren trækker arrangementer på Kongegaardens friluftsscene publikum til. Foto: Kongegaarden Om sommeren trækker arrangementer på Kongegaardens friluftsscene publikum til. Foto: Kongegaarden

Sommerarrangementer i haven
Kongegaardens kernebrugere er +50 år, fortæller Joy Petrowsky. ”I skolernes vinterferie har vi dog to dage med familierettede aktiviteter og over 200 besøgende. Vi har også arrangementer med børn og unge fra musikskolerne og Steinway-konkurrencen”.

Målsætningen er at nå ud til endnu flere af regionens borgere. Her er de otte-ni sommerarrangementer på friluftsscenen i Kongegaardens store have et aktiv: ”Vi prøver at tilrettelægge sommerprogrammet med en blues-, en vise-, en børne- og en ungedag, så vi rammer så bred en målgruppe som muligt”. 

Redaktionen afsluttet april 2018

Tags

Historie/Kulturhistorie Kultur Kulturarv Restaurering