BOLIGFÆLLESSKAB FOR KVINDER

Historisk stiftelse danner ramme om moderne boform efter en gennemgribende istandsættelse

Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr. er Den Ostenfeldtske Stiftelse undergået to års omfattende renovering. Foto: Jørgen Bausager
De 12 lejligheder er istandsat indvendigt med bl.a nye gulve. Foto: Jørgen Bausager
Køkkenerne har fået indlagt varmt vand og er udstyret med moderne skuffeelementer. Foto: Jørgen Bausager
Fællesarealerne på de tre etager er også blevet restaureret, så udtrykket harmonerer med husets historie. Foto: Janni Tara Skjoldborg (tv.), Jørgen Bausager (th.)
Inden renovering var bygningen stærkt forfalden, som den rødpudsede mur i baggrunden vidner om. Foto: Janni Tara Skjoldborg
Et mindre sidehus er ligesom hovedbygningen blevet hvidkalket - en fordel, fordi fugt kan fordampe gennem kalken. Foto: Jørgen Bausager
Indvendigt er farvevalg til træværk mv. truffet på baggrund af bygningshistoriske undersøgelser. Foto: Janni Tara Skjoldborg (tv.), Jørgen Bausager (th.)

Få hundrede meter fra de travle handelsgader og cafélivet i Næstved åbner sig en fredelig oase. Midt i en park med klippede hække, store træer og bede med klosterurter rejser sig en karakterfuld klassicistisk bygning i to etager med rødt tegltag. En gigantisk blodbøg på pladsen foran hovedindgangen fuldender billedet af en tidslomme med ro og eftertænksomhed.

Down-sizing på klosterfundament

"Træet er plantet kort efter, at huset stod færdigt i 1840", fortæller Janni Tara Skjoldborg, der bor i en af de 12 små lejligheder i Den Ostenfeldske Stiftelse, som huset hedder. Men historien går endnu længere tilbage, for huset er bygget på fundamentet af et dominikanerkloster og herregården Sortebrødregården, der i midten af 1500-tallet afløste klosteret. Også de smukke håndstrøgne mursten, som huset er bygget af, stammer fra klosterbygningerne.

Den store blodbøg foran Den Ostenfeldske Stiftelse er plantet kort efter, at huset stod færdigt i 1840. Foto: Jørgen Bausager Den store blodbøg foran Den Ostenfeldske Stiftelse er plantet kort efter, at huset stod færdigt i 1840. Foto: Jørgen Bausager

Malermester Christian Ostenfeldt, der oprettede stiftelsen i 1802, ønskede med sin store donation at give "agtværdige enker efter embedsmænd et behageligt liv". Enkerne havde dengang fri bolig, ligesom de fik brændsel, medicinhjælp og et underholdsbidrag. Også i dag bor der udelukkende kvinder i lejlighederne. For at komme i betragtning som lejer skal man være enlig og over 50 år, men til forskel fra dengang betaler man nu en forbrugsafgift.

Mange mennesker er i dag optaget af et mere enkelt liv, "down-sizing" eller nabohjælp. Så selvom atmosfæren i den grad er præget af historien, er det samtidig et moderne valg af boligform for de kvinder, som bor i de 30 m2store lejligheder, og som deler mange ting - herunder bad og toiletter.

"Det er som udvidet deleøkonomi. Mangler man noget, kan man let låne hos naboen. Alt fra strygebræt til bil. Jeg har f.eks. stillet fire klapstole til fri afbenyttelse. Det er jo ikke nødvendigt, at alle i de små lejligheder har fire klapstole. Og hvorfor have 12 støvsugere?", spørger Janni Tara Skjoldborg.

Reddet på målstregen

Sidste kapitel i fortællingen om stiftelsen kunne dog være skrevet i 2013. På grund af en stram økonomi var bygningen stærkt forfalden. Samtidig var det bestyrelsens indtryk, at de primitive forhold gjorde det svært at tiltrække nye lejere.

Alle 12 lejligheder er udlejet i det nyistandsatte hus. Foto: Jørgen Bausager Alle 12 lejligheder er udlejet i det nyistandsatte hus. Foto: Jørgen Bausager

På den baggrund havde Civilstyrelsen givet tilladelse til, at bestyrelsen kunne nedlægge stiftelsen. Men med bistand fra en lokal jurist gik beboerne i gang med at undersøge, om de kunne bevare det unikke sted for eftertiden.

Allerede efter få dage blev det klart, at der stadig var interesse for at blive lejer i huset, og med støtte fra A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr. kunne også en nødvendig renovering og opdatering af bygningen gå i gang. Efter to års indsats er huset genindviet i maj 2016, og alle 12 lejligheder udlejet.

Grundige undersøgelser

Renoveringen har omfattet stort set alle hjørner af hovedbygningen og et mindre sidehus; fra omlægning af de originale ølandsfliser i kælder til etablering af opbevaringsrum på loftet og fra facadearbejde og montering af effektive forsatsvinduer til køkkenrenovering, elinstallationer og isolering.

"Når man restaurerer, er det ikke nødvendigvis målet at føre huset tilbage til det oprindelige men at finde et udtryk, som harmonerer med det", siger arkitekt Henrik Sperling, der har stået for renoveringsprojektet.

Mange beslutninger, bl.a. farvevalg, er derfor truffet efter grundige bygningshistoriske undersøgelser, og det er baggrunden for, at huset efter istandsættelsen ikke længere er rødpudset og har brunmalede vinduer og døre, men derimod er hvidkalket og med grønt træværk. En væsentlig sidegevinst ved at kalke huset er, at fugten, der opstår i kælderplanet, kan fordampe gennem murværket, tilføjer Henrik Sperling.

Fadebure genskabt

Over årene har beboere selv istandsat og foretaget ændringer i lejlighederne. Det gjaldt også køkkenerne. Men i 11 af dem var man så heldig, at de historiske fadebure var bevaret i større eller mindre grad. Enkelte stod næsten intakte eller med spor af en tidlig nilgrøn bemaling, mens nogle manglede døren eller havde fået beklædning af forskellig slags.

De grønmalede fadebure er genskabt meget tæt på de oprindelige, endda med genbrug af originale gulvbrædder. Foto: Jørgen Bausager De grønmalede fadebure er genskabt meget tæt på de oprindelige, endda med genbrug af originale gulvbrædder. Foto: Jørgen Bausager

Til stor glæde for beboerne har alle lejligheder igen et grønmalet fadebur, der skaber stemning i køkkenet, og som er perfekt til opbevaring af alt fra madvarer og køkkengrej til værktøj. De genskabte fadebure er meget tæt på de oprindelige, og de nye dele er endda bygget af originale gulvbrædder. "Vi skulle skifte alle de gamle trægulve, fordi de var meget slidte. Derfor kunne vi, ligesom man havde gjort i 1840, genbruge gulvbrædderne", supplerer Henrik Sperling.

I rækken af forbedringer indgår også installering af varmt vand i køkkenet og montering af en moderne køkkensektion med vask og skuffeelementer.

Ekstra toiletter og bad

Det helt store plus for beboerne er, at antallet af fælles toiletter og badeværelser er fordoblet: En løsning, som beboerne foretrak, fordi et privat badeværelse ville betyde, at hver lejlighed mistede et kammer, forklarer Janni Tara Skjoldborg: "Til gengæld er det vigtigt for os, at der kom et ekstra toilet på hver etage og et ekstra badeværelse i kælderen".

Etageplanen viser seks lejligheder i hver sin farve, med to i gavlenderne og fire "aflange" lejligheder derimellem. Tegning: Janni Tara Skjoldborg Etageplanen viser seks lejligheder i hver sin farve, med to i gavlenderne og fire "aflange" lejligheder derimellem. Tegning: Janni Tara Skjoldborg

"Det er dejligt, at den sociale tanke bag stiftelsen nu kan fortsætte. Her er plads til at vælge et liv, der ikke ligner det gængse. Det betyder meget for os, at vi bor billigt, og at vi bor i det fællesskab, vi gør. Det er trygt, frit og giver ro. Vi er jo meget forskellige, og man behøver ikke deltage i det sociale liv. Men for mig, der ikke har børn, giver det en følelse af 'udvidet familie' at bo her. Jeg bor i et socialt netværk og under samme tag som mine nærmeste venner", slutter Janni Tara Skjoldborg.

Den månedlige forbrugsudgift er hævet til 2.600 kr. pr. måned i forbindelse med renoveringen, og det betyder, at stiftelsen fremover kan varetage vedligeholdelsen af bygningen.

Redaktionen afsluttet juni 2016

Tags

Bolig Historie/Kulturhistorie Restaurering