EN STJERNE FØDT PÅ NY

Retableringen af Kastellets voldanlæg kaster glans over det historiske mindesmærke

Kastellet blev anlagt i 1660'erne og ses her i et "Gründritz" af Citadellet Friderichshafen, som det kaldtes dengang, fra 1754. Foto: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
I genskabelsen af det oprindelige voldanlæg er dele af voldgraven blevet udgravet og broer rekonstueret. Foto: Per Steen Lynge
På vej ind i anlægget fra syd krydser man Kongeportens Bro, der ligesom selve Kongeporten også er blevet genskabt. Foto: Per Steen Lynge
En tæt vegetation på voldene slørede tidligere anlæggets konturer og er nu blevet fjernet, så de skarpe linjer træder frem. Foto: Per Steen Lynge
Oppe på voldkronerne bliver en 1.750 meter lang sti brugt flittigt til løbe- og gåture året rundt. Foto: Lotti Dyna
Kastellet er også arbejdsplads for flere hundrede mennesker. I de gamle røde "stokke" har Forsvaret kontorer, bibliotek m.m. Foto: Per Steen Lynge
Kastelskirken er en af områdets mange historiske bygninger, der stadig er i aktiv tjeneste. Foto: Lotti Dyna
Rekonstruktionen af voldanlæg og broer tog bl.a. udgangspunkt i originale tegninger fra 1600-tallet og historiske modeller af broerne. Foto: Per Steen Lynge
I dag kan de besøgende opleve et vidnesbyrd om datidens militærtekniske traditioner på tæt hold. Foto: Per Steen Lynge
Og så kan turister og københavnere nyde en sjældent god udsigt over den by, som Kastellet i sin tid blev anlagt til at forsvare. Foto: Per Steen Lynge

Kastellets oprindelige form som en ligesidet femkant med en bastion ved hver vinkelspids omgivet af voldgrav fremstår i dag funklende klar og tydelig. Når man nærmer sig området og krydser voldgraven over Sjællands Ravelins Bro og videre over Kongeportens Bro i syd, forstår man til fulde, at de spidse bastioners stejle skråninger og den sluttede stjerne udgør et forsvarsanlæg. En tur på voldkronen forstærker indtrykket. Hvis man har behov for at se området i et fugleperspektiv, leverer satellitbaserede korttjenester et fint overblik over anlæggets markante former. Tilmed får man en klar fornemmelse af, hvordan anlægget indgår som en del af hele Københavns historiske voldanlæg.

Fra luften ses tydeligt Kastellets skarpt optrukne linjer, der er resultatet af et stort restaureringsarbejde i 1987-1989 og 1997-1999. Foto: Flyvertaktisk Kommando - OOE Fra luften ses tydeligt Kastellets skarpt optrukne linjer, der er resultatet af et stort restaureringsarbejde i 1987-1989 og 1997-1999. Foto: Flyvertaktisk Kommando - OOE

Kastellets klare former har dog ikke altid været synlige for områdets mange gæster. I flere år var konturerne af bastionerne og ravelinerne slørede, og den tætte vegetation på voldene betød, at arealet mest af alt mindede om et parkanlæg. Endvidere var to af bastionerne delvist ødelagte og voldgraven ufuldstændig.

Det imponerende voldanlægs nu skarpt optrukne linjer og tydelige funktion er resultat af et stort anlagt restaureringsarbejde, der pågik i to etaper fra 1987 til 1989 og fra 1997 til 1999. To donationer fra A.P. Møller Fonden bidrog afgørende til retableringen af det betydningsfulde danske mindesmærke.

Grundform maltrakteret

Selvom Kastellet i over 350 år blev anvendt af Forsvaret, har anlægget ændret karakter og brug over tid. Det blev nedlagt som fæstning i 1850'erne, og nye bygninger kom derefter til. Men især etableringen af Frihavnen i 1892, hvor man anlagde en ny nord-sydgående vej og jernbanespor igennem Kastellet, betød, at Grevens og Prinsessens Bastioner samt Sjællands Ravelin helt eller delvist blev ødelagt. Dele af voldgraven blev fyldt op, og dæmninger erstattede broerne. Endvidere blev Danmarks første jernbetonbro, Gefionbroen, der forbinder Amaliegade med Langelinie, anlagt i tilknytning til anlægget i 1894. Læg dertil den tyske besættelse af Kastellet fra 1940 til Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 med skader på voldanlæg og bygningsværker til følge, og det var tydeligt for enhver, at det værdifulde militær- og kulturhistoriske anlæg havde brug for et løft.

Retablering i to etaper

Allerede i en rapport om Kastellets tilstand fra slutningen af 1940'erne udarbejdet af Forsvarets Bygningstjeneste stod det klart, at en restaurering af bygningerne samt en genskabelse af fæstningsvoldene ville kræve en betydelig indsats. Man påbegyndte restaurering af bygningsværkerne i 1949, men det var først med nedlæggelsen af vej- og jernbaneforbindelsen til Frihavnen omkring midtfirserne, at det blev muligt at tage fat på en egentlig genskabelse af voldanlægget. Den særlige Komite til Retablering af Kastellets Voldanlæg udarbejdede på det tidspunkt et idékatalog og en oversigt over det komplekse arbejde.

Kastellet er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg af sin art i Nordeuropa. Her er Garderhusregimentet på besøg sommeren 2012. Foto: Per Steen Lynge Kastellet er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg af sin art i Nordeuropa. Her er Garderhusregimentet på besøg sommeren 2012. Foto: Per Steen Lynge

Første etape gjaldt blandt andet genskabelsen af Prinsessens Bastion, fjernelse af vej- og jernbanespor, genopbygning af Kongeportens Bro samt udgravning af en del af voldgraven. Først ti år senere, i 1997, da vejen til Langelinie Pavillonen blev lukket for kørende trafik, var det muligt at gennemføre anden og afsluttende etape af retableringen. Denne etape omfattede blandt andet genskabelse af Grevens Bastion, Sjællands Ravelin, rekonstruktion af Sjællands Ravelins Bro samt udgravning af voldgraven omkring Grevens Bastion. En forudsætning for at kunne genskabe voldgraven her var en drejning og rekonstruktion af Gefionbroen.

Fæstningkunstens idealfigur

Kastellet - eller Citadellet Frederikshavn, som det oprindeligt hed - blev anlagt fra 1662 til 1664 på initiativ af Frederik d. III og udført af den hollandske ingeniør Henrik Rüse som afslutning på Københavns bybefæstning. Grundplanens form som ligesidet femkant er en geometrisk idealfigur i den historiske fæstningskunst, og Kastellet er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg af sin art i Nordeuropa. To spidser; Prinsessens og Grevens Bastioner, peger ud mod Østersøen, og tre spidser; Kongens, Dronningens og Prinsens Bastioner peger ind mod land. Man aner, at ravelinerne har været en del af et kompleks, der forstærkede bastionerne. Mod Øresund etablerede Rüse en beskyttende dæmning mellem fæstningsanlægget og havnen, den såkaldte "Langelinie". I midten af denne lå et stærkt befæstet støttepunkt, Pinnebergs Reduit, hvor restauranten Langelinie Pavillonen nu ligger.

Historiske opmålinger

Rekonstruktionen af voldanlæg og broer i vor tid tog udgangspunkt i originale tegninger af Henrik Rüse samt Ingeniørkorpsets optegnelser fra 1850'erne i forbindelse med nedlæggelsen af fæstningen. Hele Københavns voldanlæg blev dengang opmålt, og man udarbejdede detaljerede tegninger, angivelse af jordformer med videre. Ydermere eksisterede historiske modeller af Kastellets broer, og med afsæt i dem kunne broerne blive rekonstrueret.

Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 ved Prinsessens Bastion tilbyder rum til fordybelse og refleksion over Danmarks indsats i krigs- og katastrofeområder. Foto: Per Steen Lynge Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 ved Prinsessens Bastion tilbyder rum til fordybelse og refleksion over Danmarks indsats i krigs- og katastrofeområder. Foto: Per Steen Lynge

Museum og park

I dag favner Kastellet bredt og er på en gang et militært område, et kulturhistorisk mindesmærke, et museum og en park. Københavns mange turister kan tage et smukt vidnesbyrd om datidens militærtekniske traditioner i øjesyn og gå blandt historiske bygningsværker, der stadig er i aktiv tjeneste. Det gælder blandt andet de seks "stokke", magasinerne, Kastelskirken og Kommandantgården. Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948, der blev opført ved Prinsessens Bastion i 2011, tilbyder rum til fordybelse og refleksion over Danmarks indsats i krigs- og katastrofeområder. For lokale motionister på Østerbro er den 1.750 meter lange sti på voldkronerne en perfekt løbebane. Herfra kan almindelige besøgende også bare nyde en rolig stund med udsigter af de sjældne over det København, som Kastellet i sin tid blev anlagt til at forsvare.

Redaktionen afsluttet august 2013

Tags

Anlæg/Parker Historie/Kulturhistorie Landskab Restaurering