Danmarks første fabriksby får sin kraft tilbage

250 års fabrikshistorie bliver synlig i Frederiksværk og byens kanaler får fornyet betydning

Frederiksværks damme og kanaler stammer fra et af 1700-tallets største ingeniørprojekter. Foto: Colourbox
Nu trækkes byens historie som arbejder- og fabriksby frem af glemslen. Foto: Colourbox
Samtidig øges de rekreative kvaliteter, bl.a. med opholdsmuligheder ved kanalen. Tegning: Erik Brandt Dam Arkitekter
I dag er kanalen delvist gemt under asfalt. Foto: Halsnæs Kommune
Kanalen får sit oprindelige forløb tilbage og to nye stålbroer med trædæk. Tegning: Erik Brandt Dam Arkitekter
Tilgroede volde langs Krudtværkskanalen ryddes, så der bliver adgang til grønne oaser. Foto: Halsnæs Kommune
Frederiksværk er en stålby: Et byggesjak poserer på stålvalseværket i 1950'erne. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk
Der arbejdes målrettet med at engagere Frederiksværks borgere i deres spændende historie. Foto fra arrangement: Industrimuseet Frederiks Værk

Ved første blik skiller Frederiksværk sig ikke ud som provinsby. Der er en gågade, et centralt torv med bilparkering, en kirke, et rådhus og et butikscenter. Men noget er på færde: Byens særegne historie som arbejder- og fabriksby dukker i disse år frem af glemslen.

Det forklarer Charlotte Scheel, specialkonsulent i Halsnæs Kommune og leder af et flerårigt projekt, der bevarer og udvikler Frederiksværks historiske bymidte i samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk og med støtte fra blandt andre A.P. Møller Fonden. ”Borgere og besøgende skal opdage, at Frederiksværk er en rekreativ by med handel og aktiviteter og en stærk identitet, som hviler på byens unikke historie gennem 250 år”.

Ny ankomst til byen 
Et centralt greb i projektet er at skabe en ny ankomst til bymidten, som vil sikre, at også besøgende i bil får øje på, at historien er levende i byens rum. I dag er en central gennemfartsvej anlagt, så mange fra eksempelvis nærliggende sommerhusområder kører til Frederiksværk for at handle uden at ane, at byen har andet og mere at byde på end en gågade og et butikscenter, fortæller Charlotte Scheel:

På Nordtorvet trækkes vandet længere ind, og to nye broer inviterer til at gå til fods. På Nordtorvet trækkes vandet længere ind, og to nye broer inviterer til at gå til fods.

”Vi er i gang med at fremhæve byens historiske og rekreative kvaliteter, som skal få bilister til at stille bilen og fortsætte til fods. Det gør vi bl.a. ved at indsnævre byens gennemfartsvej og ved at anlægge to nye broer. Samtidig udvides kanalens vandspejl på byens handelstorv, Nordtorvet, så flere kan tage ophold ved kanalen”.

Efter disse omlægninger vil det være mærkbart for besøgende, at de passerer en kanal, som har været delvist gemt under asfalt. I projektet får kanalen sit oprindelige forløb tilbage, så den bliver del af Nordtorvets byrum, og passagen over kanalen vil ske ad nye stålbroer med trædæk, hvorfra man kan nyde vandet i kanalen.

Vandkraft og volde
Hvad de færreste besøgende i dag ved er, at Frederiksværks bymidte er gennemskåret af damme og kanaler, der blev gravet tilbage i 1717-1719 på befaling af Frederik IV. Det var et af 1700-tallets største ingeniørprojekter, som skulle lede vand fra den nærliggende Arresø til havet for at undgå oversvømmelse af markerne omkring søen. Fordi der var meget kraft i det afledte vand, blev der opført to kongelige fabrikker, som hele Frederiksværk er bygget op omkring: et krudtværk og et kanonstøberi.

"Grund og Prospect af det Fridrics Wærckske Canon-Stöberie" fra 1767. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk "Grund og Prospect af det Fridrics Wærckske Canon-Stöberie" fra 1767. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk

Frederiksværk var Danmarks første egentlige fabriksby med anlæg, som er så velbevarede også i international sammenhæng, at byen har status af nationalt industriminde. Hele byen og livet i den var dikteret af produktionen, som var risikofyldt, fortæller museumsleder Frank Allan Rasmussen fra Industrimuseet Frederiks Værk. ”Maskinerne på fabrikkerne blev drevet med vand fra kanalerne, og langs dem var beskyttelsesvolde og høje træer. De skulle skærme byens beboere mod de voldsomme eksplosioner, som forekom jævnligt. Især krudtværket, der producerede sortkrudt, sprængstoffer og senest jagtpatroner, var en farlig arbejdsplads, hvor mange arbejdere mistede livet”.

Senere blev vandkraften afløst af dampkraft, så kanaler og volde mistede deres betydning, og tidens tand fik lov at gnave i byen. Ikke mindst groede damme, kanaler og volde med tiden til. ”Nu er vi i gang med at pakke den oprindelige fabriksby ud og skræller af, så dens kvaliteter igen bliver tydelige og bringer historien og identiteten frem. Samtidig skaber vi nye, rekreative byrum, hvor det er rart at være og bevæge sig rundt, blandt andet langs kanalerne”, forklarer Charlotte Scheel.

Krudtværket er det eneste bevarede i verden. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk Krudtværket er det eneste bevarede i verden. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk

Liv i Krudtværket
Som led i udpakningen bliver bymidten åbnet mere mod den del af byen, hvor det gamle krudtværks bygninger ligger. Krudtproduktionen stoppede i 1968, og det er det eneste bevarede krudtværk i verden. I dag er nogle af bygningerne museum, andre er ramme om fritidsaktiviteter.

Halsnæs Kommune arbejder aktivt for at gøre området til en lærende og levende bydel til gavn for især byens børn og unge, men også for mere end 20 foreninger, der har lokaler i bygningerne. Kommunen har i 2018 åbnet Unge-Kulturcentret, et gratis fritidstilbud til børn og unge i en bygning, som oprindeligt var krudtfabrik og senere byens brandstation.

Voldene omkring Krudtværket ryddes, så industrilandskabet igen træder frem. Foto: Halsnæs Kommune Voldene omkring Krudtværket ryddes, så industrilandskabet igen træder frem. Foto: Halsnæs Kommune

Næste skridt er i fuld gang: Med støtte fra A.P. Møller Fonden får Krudtværket et generelt løft med rydning af store buskadser, ny skiltning og forlængelse af alléer, og områdets beskyttelsesvolde strammes op, så industrilandskabet igen bliver tydeligt. Derved bliver området både mere interessant og trygt. "Oprydningen sikrer, at voldene står skarpe de næste 100 år, og det bidrager til at gøre Krudtværket til en bydel med meget mere liv, hvor især unge har lyst til at komme. Samtidig forventer vi at tiltrække flere besøgende”, uddyber Charlotte Scheel.

Unge skal kende deres by
Frederiksværk er en stålby. Engang var der tre store fabrikker, der tilsammen havde mere end 3.000 ansatte. I dag er to af stålværkerne stadig i drift, men den teknologiske udvikling betyder, at der nu kun er ca. 400 medarbejdere ansat. Tabet af arbejdspladser er byen endnu ikke kommet sig over, vurderer både Charlotte Scheel og Frank Allan Rasmussen. Et vigtigt mål med den bevarings- og udviklingsplan, som man er i gang med at realisere, er derfor at give Frederiksværk sin stolthed tilbage. Blandt andet ved at vise og lære byens børn og unge, hvad det er for en by, de er rundet af. ”De borgere, som har arbejdet i industrien i mange år, synes måske ikke, at deres bys historie er nær så vigtig som områdets klostre og slotte. Derfor arbejder vi målrettet med arrangementer og fortællinger, som engagerer børn og voksne i Frederiksværk i deres egen spændende historie”, siger Frank Allan Rasmussen.

Redaktionen afsluttet december 2019

Tags

Anlæg/Parker Kulturarv Landskab