ENGHAVEPARKENS PERLER

Efter restaurering bliver Arne Jacobsens musikpavillon og læskure igen omdrejningspunkt for livet i den velbesøgte park

Enghaveparkens legendariske musikpavillon er et enestående stykke arkitektur med en farverig historie. Foto: Jens Lindhe
I 1960'erne blev musikpavillonen brugt flittigt ved bl.a. populære asfaltballer for unge. Foto: Polfoto
Med renoveringen og bedre backstageforhold har scenen igen fået nyt liv - her danses der ved indvielsesfesten i september 2016. Foto: Københavns Kommune
Også Arne Jacobsens to læskure har fået en tiltrængt renovering med bl.a. toiletter til parkens besøgende. Foto: Jens Lindhe
De romantiske læskure og den modernistiske tribune er med blot 50 meters afstand udtryk for vidt forskellige stilarter. Foto: Jens Lindhe
Samtidig med at Arne Jacobsens første bygninger bevares, bidrager renoveringen til forståelsen af arkitektens senere formsprog. Foto: Jens Lindhe
Renoveringen af Arne Jacobsens bygninger er første etape i en storstilet omlægning af parken og skybrudssikring, som finansieres af kommunen. Foto: Tredje Natur

En solrig lørdag i september holdt Vesterbro i København asfaltbal i Enghaveparken. Den legendariske musikpavillon og to tilhørende læskure skulle genindvies efter en omfattende restaurering. Der blev danset igennem til et musikprogram, hvor nutiden og tribunens farverige historie fandt sammen og nok fik nogle af de ældre deltagere til at mindes storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne, hvor dansk rock trådte sine barnesko netop her.

Arne Jacobsens første bygninger 

Som arkitektur er de tre bygninger enestående. De er tegnet af Arne Jacobsen, som opnåede international stjernestatus med bl.a. Bellavista-bebyggelsen, Bellevueteatret i Klampenborg, SAS-hotellet over for Tivoli og stole som Ægget og 7'eren.

Arne Jacobsens originaltegninger til en af sine første bygninger, musikpavillonen i Enghaveparken. Foto: Københavns Kommune Arne Jacobsens originaltegninger til en af sine første bygninger, musikpavillonen i Enghaveparken. Foto: Københavns Kommune

I 1928 blev han som nyuddannet arkitekt ansat hos Københavns Stadsarkitekt. Her fik han ansvaret for at udforme bygningselementerne til Enghaveparken, som på det tidspunkt var ved at blive anlagt. Ud over musikpavillon og læskure stod den unge arkitekt for at udforme parkens fem indgangspartier, samt to butiksboder, der blev revet ned i 1970 pga. slitage. Musikpavillonen, læskurene og indgangspartierne er nu renoveret med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Fra tradition til modernisme

Arne Jacobsens bygninger er meget forskellige. De nedrevne butiksboder var hypermoderne i glas og stål, mens læskurene var tegnet i en romantisk stil med spåntag og planter i espalier, forklarer arkitekt Bente Lange, der har haft ansvaret for restaureringen som rådgiver for Københavns Kommune:

Et relief i hvælvingen er eneste dekoration i den modernistiske musikpavillon - her før og efter renovering. Foto: Jens Lindhe Et relief i hvælvingen er eneste dekoration i den modernistiske musikpavillon - her før og efter renovering. Foto: Jens Lindhe

"Samme år tegnede han musikpavillonen. Den er modernistisk og renset for dekoration bortset fra et relief i hvælvingen af kunstneren Aage Nielsen Edwin og tagets elegante profil i kobber. Med 50 meters afstand har vi i dag to vidt forskellige udtryk, der viser bruddet og overgangen fra en traditionel byggestil til modernisme. Man kan sagtens i musikpavillonen genkende formsproget i hans senere byggerier. De klare og enkle former i plinten og kvartkuglen er nærmest sindbilledet på modernismens arkitektur".

Bygningerne bidrager til forståelsen af Arne Jacobsens arkitektur og modernismens gennembrud i Danmark. Kulturstyrelsen forbereder derfor også en fredning af dem.

Fortidens fingeraftryk

I restaureringen er der lagt vægt på at bevare så meget af de originale materialer som muligt. Det gælder f.eks. scenens enkle rækværk i støbejern, hvor man har genskabt de dele, der var for slidte eller manglede.

Pavillonens originale kobbertag er bevaret, mens plintens beklædning er erstattet af travertinfliser i samme farve som den oprindelige. Foto: Jens Lindhe Pavillonens originale kobbertag er bevaret, mens plintens beklædning er erstattet af travertinfliser i samme farve som den oprindelige. Foto: Jens Lindhe

Også kobbertaget er bevaret og renoveret, selv om det har skudhuller fra krigens tid, og der er tydelige spor efter afrensning af graffiti. Fortidens fingeraftryk bidrager på den måde til at fortælle om parkens liv og historie.

Plinten var oprindelig beklædt med faksekalk. Men den kan ikke længere fås. I stedet står den nu med fliser i travertin, der har samme farvetone som faksekalk.

I pavillonens kælder er der bl.a. genetableret garderobe og toiletter til de optrædende, mens der i læskurene er indrettet toiletter til parkens besøgende og opbevaringsrum til de sportsklubber, der bruger parkens faciliteter.

Vesterbros grønne lunge

Industrialiseringen fik fra midten af 1870'erne folk til at søge fra land til by for at få arbejde. København fik akut vokseværk, og Vesterbro blev med tiden den tættest befolkede bydel. De fleste lejligheder var små, familierne store og boligkvaliteten ringe. Mange lejligheder, der lå ud til dybe og smalle baggårde, var uden lys og luft.

Enghaveparken har været en grøn oase i mange årtier. I 1953 var der trafiklegeplads i parken. Foto: Vesterbro Lokalhistoriske Forening Enghaveparken har været en grøn oase i mange årtier. I 1953 var der trafiklegeplads i parken. Foto: Vesterbro Lokalhistoriske Forening

Etableringen af en park ved Enghave Plads var byens forsøg på at give borgerne en grøn oase.

Men anlæggelsen skete nu ikke helt uden protester, idet man havde været nødt til at nedlægge en haveforening med 160 kolonihaver, fremgår det af Vesterbro Lokalhistoriske Forening i "Enghave Plads og Enghaveparkens historie". Alligevel strømmede borgerne til, da parken og musiktribunen blev indviet den 25. april 1929 på en bidende kold dag, refererer avisen Socialdemokraten.

Også i dag har parken afgørende betydning som grøn oase. "I forhold til indbyggerantallet er parken en af byens mest intensivt benyttede", påpeger Eva Gjølbo, som har været kommunens arkitekt på restaureringsprojektet.

Løft på grund af skybrudssikring

Renoveringen af Arne Jacobsens bygningselementer er første etape i en storstilet omlægning af parken og skybrudssikringen af Vesterbro, som finansieres af kommunen.

Renovering af parkens beplantning skal skabe mere lys og understrege de oprindelige linjeføringer. Foto: Jens Lindhe Renovering af parkens beplantning skal skabe mere lys og understrege de oprindelige linjeføringer. Foto: Jens Lindhe

Når projektet er afsluttet om tre år, skal parken opsamle regnvand fra såkaldte 100-årshændelser i et nyt underjordisk reservoir og en forsænket hockeybane.

Kommunen renoverer også beplantningen. Det skal gøre parken lysere og understrege de oprindelige linjeføringer. Endelig bliver de to butiksboder ved hovedindgangen med støtte fra Realdania genskabt efter Arne Jacobsens tegninger.

"På grund af skybrudssikringen har vi fået en chance for at give hele parken et kæmpe løft, så den lever op til nutidens behov. Arne Jacobsen-bygningerne er prikken over i'et. Hans bygninger, der har været forfaldne og lidt glemte i mange årtier, er med til på ny at skabe identitet for vesterbro'erne", mener Eva Gjølbo.

Borgerne inddraget

I forbindelse med parkfornyelsen har omkring 40 beboere fra Vesterbro været med i en arbejdsgruppe. En af dem er Marianne Sølve, der har boet på Vesterbro i 33 år: "Mange har stor kærlighed til parken. Brugerne er en bred vifte af vesterbro'ere - gamle damer, øldrikkere og overskudsfamilier med børn".

Hun fortæller, at arbejdsgruppen har prioriteret flere indgange højt, og at de to nytilføjede, der også er omfattet af A.P. Møller Fondens donation, ligner Arne Jacobsens oprindelige på en prik: "Parken bliver på den måde mere åben og inviterende. I brugergruppen var vi også enige om at ønske scenen renoveret. Vi forventer, at den nu vil blive brugt langt mere. Ikke kun fordi den er blevet flot i materialer af høj kvalitet, men også fordi parken generelt bliver mere brugervenlig, og fordi musikere og scenefolk nu har fået ordentlige backstageforhold. Før var underetagen jo bare en fugtig, gammel kælder".

Redaktionen afsluttet oktober 2016

Tags

Anlæg/Parker Historie/Kulturhistorie Restaurering