MØNTERGÅRDEN EFTER ALLE KUNSTENS REGLER

Ny museumsbygning skaber helhed af nyt og gammelt i Odense Bys historiske kvarter

Den nye museumsbygning i Møntergården er formet som to klynger af langhuse, inspireret af byens oprindelige struktur. Foto: Jens Lindhe
Mørke stålsøjler og ståldragere udfyldt med gyldne tegl er en nyfortolkning af Møntergårdens gamle bindingsværksbygninger. Foto: Jens Lindhe
Indenfor forbinder den markante næsten ellipseformede hovedtrappe bygningens tre etager i et råt, mørklakeret stålmateriale. Foto: Jens Lindhe
I det lyse velkomstområde møder gæsterne en tonstung kæmpekopi af det fynske ingridmarieæble med dugdråber og skurvpletter. Foto: Jens Lindhe
Trappetrinene op til første sal består af brede stålplader, bevaret med fabrikationsnumre og andre mærker. Foto: Jens Lindhe
Film, tekst, lyd og tusindvis af genstande fortæller Fyns historie i den nye udstilling, hvor alle flader er taget i brug. Foto: Jens Lindhe
Gulvene i udstillingshallerne er belagt med blanke, mørke fliser, der er velegnede til filmiske laserprojektioner. Foto: Jens Lindhe

Ved første øjekast er det tydeligt, at den nye museumsbygning i Møntergården, Odenses kulturhistoriske museumsfirkant, byder på noget ganske særligt. Inspireret af byens oprindelige matrikelstruktur er byggeriet formet som to klynger af langhuse. Deres størrelsesforhold og forskudte placering harmonerer med områdets historiske bygninger fra renæssancen og frem.

Nyfortolket bindingsværk

Bygningens bærende konstruktion af mørke stålsøjler og ståldragere med udfyldninger af gyldne tegl er en nyfortolkning af Møntergårdens gamle bindingsværksbygninger, siger arkitekt Jan Bo Jensen, museumsinspektør og Odense Bys Museers repræsentant i byggeprocessen.

En gangbro forbinder museets to dele i førstesalshøjde med et kig direkte ned ad det smalle, brolagte Møntestræde, Møntergårdens centrale akse. Foto: Jens Lindhe En gangbro forbinder museets to dele i førstesalshøjde med et kig direkte ned ad det smalle, brolagte Møntestræde, Møntergårdens centrale akse. Foto: Jens Lindhe

"Arkitekterne bag bygningsværket, den dansk-spanske arkitektduo Frank Maali og Gemma Lalanda, har brugt samme greb, som man ser repræsenteret i nogle af områdets andre bygninger, nemlig mursten lagt i et særligt mønster mellem bindingsværket. I den nye museumsbygning ser det ud, som om murstenene er stablet ind i stålrammerne, og denne effekt bliver understreget af den meget smalle fuge".

Store vinduespartier og markante gavle lavet af rustrøde, okker og mørkebrune jernflader fuldender værket og sammenføjer nyt og gammelt i denne unikke firkant i dansk bygningskultur.

Den nye museumsbygning, der rummer en permanent udstilling om Fyns historie, er muliggjort med en donation fra A.P. Møller Fonden.

Møntergårdens historiske akse

Det smalle, brolagte Møntestræde udgør Møntergårdens centrale akse. Strædet huser museumsfirkantens ældste bygning fra 1617, og her lå så langt tilbage som 1420 et møntværksted, hvorfra karréen tager sit navn.

Den nye udstillingsbygning er delt i to på hver side af dette stræde, og en gangbro forbinder museets to dele i førstesalshøjde med et kig direkte ned ad Møntestræde. "At bevare aksen fra Møntestræde var et af de centrale krav til udformningen af den nye museumsbygning. Det er et af de få oprindelige stræder i Odense i dag", siger museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen, der er ansvarlig for den nye, permanente udstilling.

I forbindelse med nybyggeriet er strædets nordlige del reetableret, og Møntestræde forbinder nu Overgade og Sortebrødrestræde præcis, som den gjorde det i Middelalderen.

Den ene side af museumsbygningen indeholder et velkomstområde i stueetagen og en såkaldt multisal på første sal, mens den anden side indeholder to store udstillingsrum på hver af de to etager. "At udstillingsbygningen er delt betyder, at man kan lave særarrangementer om aftenen i velkomstområdet og multisalen på den ene side, uden at det går ud over sikkerheden for de mange genstande i den permanente udstilling på den anden side", siger Jan Bo Jensen.

Større indvendig end udvendig

Når man ser den nye udstillingsbygning udefra, modsvarer dens dimensioner de omkringliggende bygninger, men indefra virker de høje lofter og den betragtelige volumen som en kontrast til områdets andre bygninger. Den forekommer simpelthen større indvendig end udvendig.

Den to-delte bygning i tre etager forekommer med sin volumen større indvendig end udvendig. Foto: Jens Lindhe Den to-delte bygning i tre etager forekommer med sin volumen større indvendig end udvendig. Foto: Jens Lindhe

Selve velkomstområdet fremtræder med store vinduesflader og lyse vægge. Lofterne er behandlet med særlig akustikpuds, der bidrager til et behageligt lydbillede. En række utildækkede stålsøjler står som en gentagelse af den udvendige arkitektur ned gennem området. Den markante næsten ellipseformede hovedtrappe, der forbinder bygningens tre etager i et råt, mørklakeret stålmateriale, er velkomstområdets vigtigste element. Trappetrinene op til første sal består af brede stålplader, ligeledes mørklakerede. Den oprindelige overflade er bevaret komplet med fabrikationsnumre og andre mærker.

"På samme måde som man i de gamle bygninger får en direkte oplevelse af det træ og de mursten, som bygningen er konstrueret af, har man lagt vægt på, at man som museumsgæst oplever stofligheden i den ny museumsbygning", siger Jan Bo Jensen. Gulve er belagt med blanke fliser lavet af mikrocement. I udstillingshallerne har fliserne en mørk overflade og er meget velegnede til forskellige filmiske laserprojektioner, som optræder flere steder i den store udstilling. Alle publikumsarealer, såsom velkomstområdet, har lyse fliser, og multisalen har et lyst trægulv.

Som en forsmag på den særlige fynske udstilling, der er i vente, hænger i trappeskakten en tonstung, nøjagtig kopi i overstørrelse af det fynske ingridmarieæble inklusive dugdråber og skurvpletter.

Formfuld ramme omkring ny permanent udstilling

Som man aner, danner den nye museumsbygning en formfuldendt ramme om den spritnye permanente udstilling Fyn - midt i verden om øens historie fra stenalderen og frem til i dag. Her kan man opleve et nøje udvalg af Odense Bys Museums samling bestående af 55.000 genstande, 20.000 mønter og medajler, 30.000 arkæologiske fund og 750.000 billeder og negativer.

I den nye permanente udstilling om Fyns historie har man trukket enkeltgenstande fra den omfattende samling frem. Foto: Jens Lindhe I den nye permanente udstilling om Fyns historie har man trukket enkeltgenstande fra den omfattende samling frem. Foto: Jens Lindhe

De smalle, historiske bygninger i Møntergården egner sig kun i begrænset omfang til udstilling på grund af deres størrelse, og fordi de er fredet. "Med deres volumen byder de nye udstillingsrum på helt andre muligheder", fortæller Jan Bo Jensen. Det er tydeligt, når man træder ind i de nye udstillingshaller. Her åbenbarer sig en rigt koreograferet udstilling, der tager rummet og alle flader i anvendelse i en sansemættet, historisk udstilling.

"Vi har været opmærksomme på at trække enkeltgenstande fra samlingen frem. Derudover blander vi tingene skamløst. Film, tekst, laserprojektioner og lyd bidrager i samklang med enkeltgenstandene til at fortælle Fyns historie", siger museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen.

Udstillingsbygningens fleksibilitet betyder desuden, at den kan danne ramme om fremtidige udstillinger i takt med, at den permanente udstilling bliver udskiftet hvert tiende til femtende år. På den måde kan Møntergården blive ved at belyse Fyns righoldige historie på tidsvarende vis til glæde for besøgende fra nær og fjern.

Redaktionen afsluttet september 2013

Tags

Arkitektur Formidling Historie/Kulturhistorie Museum Nybyggeri Udstilling