”For hovedstandens jordløse folk”

Karen Blixen havde en drøm. Med renovering af butik og café tager Karen Blixen Museum Rungstedlund forfatteren på ordet og åbner sig for et bredere publikum

Ombygning af Magasinbygningen (til højre) skal skabe mere udsyn til Fuglereservatet og mere stemning som i Blixens tid. Foto: Annemette Kuhlmann

Nævner man Karen Blixen, ved langt de fleste voksne, hvem der er tale om. Den verdensberømte danske forfatter (1885-1962) er en litterær institution. Med novellesamlinger som Vintereventyr, Syv fantastiske fortællinger, Skygger på græsset og Skæbne-Anekdoter samt romanerne Mit Afrika og Gengældelsens veje slog hun sit navn fast som en af de største i 1900-tallets danske skønlitteratur. Den status nyder hun stadig næsten 60 år efter sin død.

Rungstedlund set fra vandsiden, hvor man ankommer. Foto: Annemette Kuhlmann
Inde i bygningen skabes et ankomststed i mere original ramme. Rendering: Praksis Arkitekter
I dag er funktioner som butik og café adskilt. Foto: Annemette Kuhlmann
Nu integreres husets funktioner i et mere inspirerende rum. Rendering: Praksis Arkitekter
Tilføjelse af vinduer og døre bl.a. i sydgavlen vil åbne huset mere mod omgivelserne. Foto: Praksis Arkitekter
Alle stuer står endnu, som Blixen indrettede dem, med friske blomster, som hun yndede. Foto: Annemette Kuhlmann
Karen Blixen i kaminstuen. Foto: Børge Noer
Ved marmorkaminen indtalte forfatteren radiotaler for Danmarks Radio og gav nogle af sine TV-interviews. Foto: Annemette Kuhlmann
På vandring i haven kan man besøge Blixens gravsted under et stort bøgetræ. Foto: Anette Dina Sørensen
Der er ikke noget fortællested nord for København, som kan det, vi kan her.
Elisabeth Nøjgaard, museumsdirektør

Scenen kalder på at blive brugt
Men præcis i disse år har Karen Blixen et særligt momentum, fortæller Elisabeth Nøjgaard, direktør på Karen Blixen Museum Rungstedlund. Den fornyede interesse for forfatteren har resulteret i en række nye bogudgivelser om forfatterskabet og familien. Det Kongelige Teater har lavet en ballet om hende, ligesom der er flere film og sågar en musical på vej, som sætter fokus på Karen Blixens liv og værk.

Museet får med ombygningen en endnu bedre scene for litterære arrangementer. Her interviewes journalist Puk Damsgaard. Foto: Annemette Kuhlmann Museet får med ombygningen en endnu bedre scene for litterære arrangementer. Her interviewes journalist Puk Damsgaard. Foto: Annemette Kuhlmann

Interessen er kærkommen for museet, hvis årlige besøgstal ligger i omegnen af 30.000. Men den nytiltrådte direktør mener også, at museumsbygningerne og de unikke, landskabelige omgivelser giver grobund for ambitioner om at øge besøgsantallet til 50.000 årligt, for ”vi har jo en scene, der egentlig bare står og kalder på at blive brugt”, som hun formulerer det.

Robust kernefortælling
Tanken giver mening i betragtning af, at Rungstedlund ikke er et museum, som museer er flest. Huset fra 1700-tallet var Karen Blixens hjem fra 1885 til 1962, fraregnet de 17 år, hvor hun levede i Kenya. Hun boede der som barn med sin familie, og da hun i 1929 måtte sælge sin kaffefarm i Afrika for to år senere at vende tilbage til Danmark, flyttede hun hjem til sin mor på Rungstedlund. Efter morens død i 1939 overtog Karen Blixen huset, og fra da af fyldte hun det med forfatterkollegaer og en stribe af modernismens unge mandlige forfatterspirer, der brugte Blixen som mentor og litterær indpisker.

Karen Blixens Corona-skrivemaskine står stadig på skrivebordet. Foto: Kurt Rodahl Hoppe Karen Blixens Corona-skrivemaskine står stadig på skrivebordet. Foto: Kurt Rodahl Hoppe

I dag er Rungstedlund fredet, og stuerne står, som da forfatteren levede og arbejdede der. Den lille transportable Corona-skrivemaskine, som hun skrev sine verdensberømte noveller og romaner på, står stadig på skrivebordet, og sammen med hele det udsøgte interiør og de mange eksotiske genstande, som Blixen hjembragte fra Afrika, fornemmer man endnu hendes stærke tilstedeværelse. ”Der er en kernefortælling her på stedet, som er utrolig robust. Og når man sætter sig ind i det menneske, Blixen var, og i de temaer, hun var optaget af, så åbner der sig utrolig mange døre for fortællingen om hendes mod, hendes fremsyn og enestående litteratur”.

Café og butik – nyt inspirationsrum
Det er potentialet i den scene, Elisabeth Nøjgaard vil udnytte til fulde. ”Der er ikke noget fortællested nord for København, som kan det, vi kan her med de hyggelige, hjemlige rammer for litterære fortællinger”, betoner hun. Men siden museet åbnede i 1991, er der ikke foretaget de store forandrende greb i huset.

Fra caféen er der udgang til haven. Foto: Annemette Kuhlmann Fra caféen er der udgang til haven. Foto: Annemette Kuhlmann

Det ændrer en større revitalisering af Rungstedlund nu på: Et omfattende projekt, hvoraf A.P. Møller Fonden har støttet ombygningen af stedets magasinbygning med 5,5 mio. kr. Der er tale om den tidligere stald og vognport, hvor café, butik og billetsalg bliver integreret i en ny og mere original ramme og skal fungere som ankomststed og museets ansigt udadtil. Ved at binde tidligere adskilte funktioner sammen vil museumsdirektøren skabe et ’inspirationsrum’, hvor man kan komme og slå sig ned og få en ”Blixensk oplevelse i et rum, der spiller sammen med resten af huset og inspirerer til litteratur, kultur og Blixen”. Ud over at sælge bøger og servere mad vil det tillige være her, museet for fremtiden præsenterer sit program og afholder fredagsbar, forfatterinterviews, foredrag og debutantoplæsninger m.m.

Frivillige er med til at vedligeholde den store have. Foto: Danny Gudnitz Frivillige er med til at vedligeholde den store have. Foto: Danny Gudnitz

Bredere appel
Revitaliseringsprojektets sigte er at gøre Karen Blixen Museet til et relevant og dynamisk oplevelsessted for et bredere publikum, for museet skal være langt mere end et ”Blixen-smalt formidlingssted”, som Elisabeth Nøjgaard formulerer det. Dem, hun i endnu højere grad gerne vil nå, er yngre mennesker og ikke mindst børnefamilier. Her spiller den store, pragtfulde have og skov, som ligger bag museet og i tidernes morgen udgjorde Blixenfamiliens private jorder, en vigtig rolle.

Litteratur og natur i skøn forening
Karen Blixen var en pioner inden for natursikring og havde nemlig en drøm om, at stedet skulle være til ”hovedstadens jordløse folk og et paradis for fugle”. Da hun donerede haven med det store fuglereservat til Rungstedlundfonden i 1958, udtalte hun, at det gerne skulle være et sted, ”hvor man også om 100 år kan se børn lege tagfat, kærestepar kysse og gamle sidde i skyggen, og hvor alle tænker: Her er smukt”.

Besøgende kan bl.a. møde græssende kvæg i naturområdet omkring museet. Foto: Annemette Kuhlmann Besøgende kan bl.a. møde græssende kvæg i naturområdet omkring museet. Foto: Annemette Kuhlmann

For Elisabeth Nøjgaard skal haven netop være et sted for børn og voksnes frie udfoldelse, hvor de kan lytte til mangfoldige fuglestemmer, lære om biodiversitet og lade sig inspirere af Blixens evigt aktuelle fortællinger gennem staudehave, mandshøje skræpper og den bakkede vildskov forbi græssende kvæg på åbne græsfolde, inden de ender ved Karen Blixens gravsted under en gigantisk 300 år gammel bøg, og måske på turen får en oplevelse af, at litteratur og natur smelter sammen.

For at gøre det muligt for flere at besøge Karen Blixen Museum er åbningstiderne udvidet betydeligt sammenlignet med tidligere praksis. Og forhåbentlig resulterer den samlede revitalisering i, at museet styrkes som ”… et levende fortællingens hus. Hvor fortællinger, poesi, historie og Blixen har relevans for alle, der er optaget af, hvad fortællingen betyder for os som mennesker”, konkluderer museumsdirektøren.

Ombygningen er netop gået i gang, og museet forventer at genåbne i april 2021.

Redaktionen afsluttet december 2020

Tags

Kultur Kulturarv Litteratur Museum Restaurering