Pladskrævende kreativitet

Ny værkstedsbygning på stranden giver Louisiana plads til at skabe de succesfulde udstillinger, kunstmuseet er verdenskendt for

Værkstedshuset Nyholm, forrest i billedet, bliver hjem for alle Louisianas kreative processer, når det står klar i efteråret 2019. Foto: Wohlert Arkitekter

”Folk sidder rundt omkring på de mest mærkelige steder og kan ikke få plads til en lineal, fordi den rager ind i væggen!”. Louisianas direktør gennem 19 år Poul Erik Tøjner taler om den manglende arbejdsplads, som hans medarbejdere lider under, når de skal skabe og formidle nye udstillinger til det velbesøgte kunstmuseum nord for København. I dag foregår den kreative proces rundt omkring, hvor der tilfældigvis er en ledig kvadratmeter, og det har været uholdbart længe, fortæller museumsdirektøren. De udstillingsinvolverede medarbejdere er placeret i øst og vest på museumsadressen, og det gør samarbejdet omkring udstillingerne alt for omstændeligt.

Sortmalet og med vindue i hele gavlen mod vandet føjer det toetages træhus (t.h.) sig fint ind blandt strandens bådehuse. Visualisering: Wohlert Arkitekter Sortmalet og med vindue i hele gavlen mod vandet føjer det toetages træhus (t.h.) sig fint ind blandt strandens bådehuse. Visualisering: Wohlert Arkitekter

Men situationen er heldigvis snart fortid. Ved siden af direktørens eget kontor i klyngen af bådehuse på Louisianas strandside er der nu opført endnu et smukt sortmalet hus, som fremover skal være hjem for alle husets kreative processer. Bygningen er støttet af A.P. Møller Fonden med 27,2 mio. kr. og forventes at være indflytningsklar i efteråret 2019. 

Louisiana har forandret sig
En af årsagerne til pladsmanglen på Louisiana er, at museet i dag er et andet, end da Poul Erik Tøjner tiltrådte sin stilling i år 2000, fortæller han. ”Vi har tredoblet omsætningen og forhøjet det gennemsnitlige antal gæster med små 200.000, vi har åbnet museet om aftenen, og vi har øget antallet af udstillinger og arrangementer”.

Store temaudstillinger som måneudstillingen er pladskrævende at planlægge, da alt bygges op og afprøves i model. Foto: Louisiana Museum of Modern Art Store temaudstillinger som måneudstillingen er pladskrævende at planlægge, da alt bygges op og afprøves i model. Foto: Louisiana Museum of Modern Art

Trods de markante forandringer på væsentlige parametre over de sidste 19 år er medarbejderstaben i de kreative og producerende afdelinger ikke blevet meget større, understreger Poul Erik Tøjner, men kravene til Louisianas udstillinger har til gengæld ændret sig, og det kræver plads. ”Da Knud W. Jensen og co. begyndte at lave temaudstillinger som supplement til de monografiske udstillinger med én kunstners værker, så begyndte man at bygge”.

Det kræver en model
Dagens temaudstillinger, som for eksempel den just afholdte måneudstilling med et væld af forskelligartede udstillingsgenstande som billeder, skulpturer, lyd, video, installationer og oplevelsesrum, kræver detaljeret planlægning. Processerne er omfangsrige og faktisk meget fysiske, fortæller han. Der bygges en komplet scenografi op i model, hvor alt fra vægfarver, lyssætning, værkplaceringer og rumindretning nøje afprøves, inden det hele finder sin endelige form som realiseret udstilling i museet. ”Vi arbejder simpelthen rumligt med tingene, fordi en udstilling er en rumlig begivenhed”.

Pladsen var trang og faciliteterne slidte i de gamle kontorer. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen Pladsen var trang og faciliteterne slidte i de gamle kontorer. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

Louisiana laver stadig de klassiske, monografiske udstillinger, understreger Poul Erik Tøjner, og nævner den britiske kunstner Cecily Browns soloudstilling, der løb af stablen parallelt med måneudstillingen. Men publikum forventer mere i dag. Det ligger helt implicit, at udstillinger skal have flere kvaliteter end blot det enkelte værk. Derfor bruges der mere scenografi end tidligere, og fordi museet har så mange udstillinger i løbet af et år, skal hver enkelt have sin egen visuelle og oplevelsesmæssige identitet.

Maksimalt praktisk hus
Enkelt sagt er det disse pladskrævende arbejdsprocesser, det nye hus skal understøtte og skabe rum for. Med tanke på Louisianas øvrige arkitektur vil kendere af stedet måske forvente et spektakulært byggeri. Men sådan bliver det ikke. Poul Erik Tøjner betoner det unødige i ”at putte endnu et vartegn på et vartegn”, som han formulerer det. Den ikoniske museumsbygning skabt i 1950’erne af Jørgen Bo og Wilhelm Wohlert betragtes i dag som et hovedværk inden for modernistisk arkitektur. Med sine lange sideforgreninger ud i parken har den altid spillet hovedrollen. Det skal den fortsat, for det er her, kunsten befinder sig, og her, hvor gæsterne skal have deres opmærksomhed og lægge deres engagement.

Det nye værkstedshus bliver en praktisk bygning, der ikke skal konkurrere med museets unikke arkitektur. Foto: Ulrik Jantzen / Louisiana Museum of Modern Art Det nye værkstedshus bliver en praktisk bygning, der ikke skal konkurrere med museets unikke arkitektur. Foto: Ulrik Jantzen / Louisiana Museum of Modern Art

Det nye værkstedshus, som WOHLERT Arkitekter har tegnet, føjer sig med sin form og funktion mere nænsomt ind i det eksisterende fællesskab af strandens sorte bådehuse placeret i passende afstand fra museumsbygningerne og de mange besøgende. Det bliver et fint toetages træhus, trukket så langt tilbage på stranden, at det ikke generer for udsynet op og ned langs kysten.

Der er tale om et ”maksimalt praktisk hus”, som er rart at være i, og som følger den filosofi, der har været arkitekternes og Knud W. Jensens gennem hele Louisianas historie: At rammer betyder noget for folk; gode materialer, lys og taktilitet. ”De dyder, som hersker oppe i museet, er de samme, man følger i sådan et hus her”. Huset får store vinduesfag, der trækker lyset ind, og særligt i gavlpartiet til vandsiden bliver der et forrygende kig ud over Øresund.

Bedre arbejdsflow – bedre udstillinger
På de 632 m2 bliver der fra sensommeren 2019 plads til museets kommunikations- og marketingsafdeling, der har godt af at komme tæt på de kreative processer, Louisiana Channel samt tre store projektrum, hvor museets inspektører vil arbejde med udstillingernes opbygning i model.

Kommunikations- og marketingafdelingen flytter også ind i det nye hus og kommer dermed tættere på de kreative processer. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen Kommunikations- og marketingafdelingen flytter også ind i det nye hus og kommer dermed tættere på de kreative processer. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

At samle de mange fagligheder ét sted gør en masse processer nemmere, men Poul Erik Tøjner forudser også, at det kreative arbejdsmiljø får et langt bedre flow, fra en idé er ”in the making”, til den er færdig.

”Og der, hvor udstillinger bliver rigtig gode, er der, hvor de er tænkt hele vejen igennem, og hvis du forbedrer vilkårene for at udfolde den side af kreativiteten, så kan museets gæster også mærke det”.

Redaktionen afsluttet april 2019

Tags

Kunst Museum Nybyggeri