Storm P. Museet

Det lille Storm P. Museum ved Frederiksberg Have fremstår nu som en lys og moderne kulturinstitution. Foto: Storm P. Museet

Det lille Storm P. Museum, der ligger ved indgangen til Frederiksberg Have og er tilegnet hans vidtspændende virke, slog dørene op for publikum i maj 2012 efter en større renovering.

Hele museet fremstår nu som en lys og moderne kulturinstitution med et indbydende indgangsparti. Sikkerheden er i top, udstillingsarealet og åbningstiderne er udvidet, og en række nye formidlingstiltag sørger for varierede oplevelser.

Revitaliseringen af Storm P. Museet, som blev virkeliggjort af en donation fra A.P. Møller Fonden, har resulteret i et stort løft af museets egen samling på museets første sal. Den indeholder mere end 33.000 tegninger, 150 malerier, 2.000 akvareller, originalmanuskripter og personalia. Desuden har donationen muliggjort flere særudstillinger i stueetagen.

En lysende streg

Åbenhed er nøgleord for museet, der helt bogstaveligt har åbnet sig mod verden. "Tidligere var der trukket for alle vinduerne, da tegninger ikke tåler dagslys. Nu er der uv-filter på ruderne med mulighed for at bruge lette, lyse rullegardiner om nødvendigt", siger museumsdirektør Iben Overgaard. Storm P.s markante signatur pryder indgangen til museet, og hans streg går igen i loftsbelysningen i indgangspartiet.

Den lysende streg i loftet er altid tændt som et signal om, at her er åbent.

Sikkerheden er moderniseret med bl.a. uv-filter på ruderne, så lys nu kan slippes ind uden at skade tegningerne. Foto: Storm P. Museet

Det har hjulpet på besøgstallene. "Før renoveringen havde vi omkring 8.000 besøgende om året. Det første år efter renoveringen havde vi 17.000 besøgende i de otte måneder, der var åbent. I 2013 havde vi helt ekstraordinært 34.000, og i 2014 har vi haft 25.000", fortæller museumsdirektøren.

Storm P. til tiden

Ambitionen med fornyelsen af Storm P. Museet er, at den markante multikunstner kommer til at indtage sin rette plads i historien om dansk humor- og satiretegning og i kunsthistorien. Andre kulturinstitutioner og kunstmuseer har da også fået øjnene op for Storm P. Museets samling. "Der er kommet langt mere fokus på museet og på Storm P. som kunstner. Mange museer ønsker at låne hans værker, senest har maleriet 'Tilbage til Naturen' været på Museum Jorn i Silkeborg".

Publikumsforøgelsen har medført en bedre økonomi, hvorfor man løbende kan forny og variere den faste samling. I forbindelse med markeringen af 100-året for Første Verdenskrig lavede man en særudstilling af Storm P.s tegninger fra perioden. Her er spændvidden i hans produktion åbenbar; fra karikaturer af krigstidens gullaschbaroner til dramatiske tegninger om døden.

Samlingen formidles bl.a. digitalt med 'augmented reality'-teknologi, hvor en iPad med kamera giver information om de genstande, den rettes mod. Foto: Storm P. Museet

Digitalisering til børn

Overalt i museet er der fokus på formidling, og i Storm P.s genskabte arbejdsværelse har museet som det første i landet taget såkaldt 'augmented reality'/udvidet virkelighed i brug - en teknologi, hvor man med kameraet i en iPad rettet mod værelset kan få ekstra informationer om dets forskellige genstande. Tegnerens samling af over 450 piber har sit eget særlige formidlingshjørne, hvor man kan studere piberne på nærmere hold og høre Storm P. fortælle.

Museets centrale beliggenhed på Frederiksberg tiltrækker et bredt udsnit af befolkningen med interesse for Storm P., tegneserier og den visuelle populærkultur. Der er udstillingsrum specielt henvendt til børn, hvilket tiltrækker skoler, børneinstitutioner og børnefamilier. Her kan man lege med Storm P.s finurlige opfindelser, og på det store digitale "rodebunkebord" er der mulighed for at zoome ind og ud på Storm P.s stregunivers. "Vi er meget bevidste om at være i sync med samtiden", siger Iben Overgaard, og museet arbejder af samme grund løbende på digitalisering af museets samling.

Sikkerhed og særudstillinger

Modernisering af sikkerheden har givet museet nye udstillingsmuligheder. "Nu kan vi låne sjældne og værdifulde genstande, som før var umulige for os at komme i nærheden af", fortæller museumsdirektøren. Det har bidraget til at reaktualisere museet, eksempelvis med udstillingen 'Løgn og Latin. Spot, spe og religionssatire 1500-1900' i 2014. Et tema som intet museum har taget fat på før. "Udstillingen lod sig gøre, fordi vi kunne låne værker fra Berlin, Hamborg, Statens Museum for Kunst og andre steder, hvor man stiller meget specifikke krav til sikkerheden".

Den japanske manga-mester Osamu Tezuka er en af de andre tegnere, som museet har sat spot på i særudstillinger efter moderniseringen. Foto: Storm P. Museet

Museet har endvidere sat spot på tegneren Jakob Martin Strid, den japanske manga-mester Osamu Tezuka og Rune T. Kidde, ligesom man for en kort bemærkning overlod udstillingslokalerne til syv danske samtidskunstnere, der alle arbejder med populærkulturens billedsprog.

Den samlede pakke af øget sikkerhed, større åbenhed og flere særudstillinger har således medvirket til at sætte den store danske humorist og satiretegner ind i en nutidig, dansk sammenhæng.

Redaktionen afsluttet januar 2015