Gammelt rådhus bliver sognehus

Efter omfattende restaurering har en smuk ældre bygning i det centrale Rudkøbing skiftet funktion

Rudkøbings gamle, nyklassicistiske rådhus fra 1843 er restaureret fra inderst til yderst og lyser nu op på byens torv. Foto: C&W arkitekter A/S

Den gamle købstad og middelalderby på Langeland imponerer med sine velbevarede bygninger og sit oprindelige udtryk. Så meget desto mere ærgerligt har det været, at det gamle, nyklassicistiske rådhus stod ubenyttet hen og med tiden forfaldt efter at være blevet afhændet i forbindelse med kommunalreformen i 2007.

Nu stråler bygningen imidlertid igen og lyser op på den historiske bys torv. Med en donation fra A.P. Møller Fonden er det totalfredede hus blevet restaureret fra inderst til yderst og ført tilbage til sit oprindelige udseende og indretning.

Indvendig er væggene farvesat efter farvemoden i fordums tid. Foto: C&W arkitekter A/S
Døre er ligesom andre originale dele nænsomt restaureret. Foto: C&W arkitekter A/S
Den oprindelige ruminddeling er rekonstrueret og gamle gulvbrædder genbrugt. Foto: C&W arkitekter A/S
Den store trappe med lygtesøjler understreger husets tidligere funktion som rådhus. Foto: C&W arkitekter A/S
Den fredede bygnings særlige kvaliteter og karakter træder igen frem efter restaureringen. Foto: C&W arkitekter A/S
Rudkøbing, ja hele øen glæder sig over resultatet.
Trille Brink Westergaard, provst

Under samme tag
Rudkøbing sognehus blev bygget i 1843, og dets tidligere funktion som rådhus understreges af den store trappe flankeret af lygtesøjler, der leder op til den høje stueetage. En buste af Frederik VII overskuer det hele i en niche ovenfor.

Med sognehusets nærhed til kirken og den gamle præstegård (billedet) er der skabt sammenhæng omkring torvet. Foto: C&W arkitekter A/S Med sognehusets nærhed til kirken og den gamle præstegård (billedet) er der skabt sammenhæng omkring torvet. Foto: C&W arkitekter A/S

Rudkøbing-Simmerbølle Menighedsråd besluttede at købe bygningen i 2012: "Der var slet ingen tvivl om, at det var denne bygning, vi skulle satse på", fortæller næstformand i menighedsrådet Conny Mortensen. For bygningen lå perfekt ved siden af Rudkøbing Kirke og tæt på præstegården i den anden ende af torvet. Man havde før da overvejet at bygge et nyt menighedshus ved Rudkøbings kirkegård for at samle en række kirkelige funktioner under samme tag, men placeringen var ikke den rigtige, vurderede man.

En kæmpegevinst
Bygningens smukt komponerede, symmetriske facade blev tegnet af kgl. hofbygmester J.H. Koch, som står bag flere andre rådhuse i provinsen. I 1882 opførte man et arresthus i forlængelse af bygningen, men det blev dog revet ned i forbindelse med restaureringsarbejdet: "Nu kan man se Rudkøbing Kirke i dens helhed, og det er en kæmpegevinst", fortæller Provst Trille Brink Westergaard. For med sognehuset i den ene ende af torvet, præstegården i den anden og kirken ved siden af er der skabt sammenhæng i tingene. Samtidig er der frigivet en mindre plads, hvor arresten lå, som man i samarbejde med Langeland Kommune vil gøre til et åndehul i byen. En symmetrisk facade er etableret på sognehusets bagside ud til pladsen.

Der er bevaret så mange originale dele som muligt, som dørhåndtag fra forskellige perioder i husets historie. Foto: C&W arkitekter A/S Der er bevaret så mange originale dele som muligt, som dørhåndtag fra forskellige perioder i husets historie. Foto: C&W arkitekter A/S

Arkitekt Michael Petersen fra C & W Arkitekter i Svendborg lægger ikke skjul på, at restaureringsarbejdet har været udfordrende. Samtidig er det noget helt særligt at få lov til at lave sådan en gennemgribende restaurering, siger han. Huset er blevet brugt til forskellige formål gennem tiden og ombygget ad mange omgange. Det er sket "knap så nænsomt", som han udtrykker det, og slet ikke med respekt for den fredede bygnings særlige kvaliteter og karakter. Udvendig var huset eksempelvis belagt med en slags gummi, der ikke tillod murværket at ånde med omfattende fugtskader til følge. Af den grund har bærende bjælker i loftet skullet udskiftes.

Indvendig var der også "mange mærkelige belægninger", som provsten fortæller, tillige med ukønne vinylgulve, sænkede lofter og bløde plader.

Farvestrålende interiør
Når man træder ind i Rudkøbing Sognehus i dag, er det slående, at den smukke facade harmonerer fuldkommen med husets indre udtryk.

Den brede korridor med smukt restaurerede døre og lokale kunstneres værker på væggen byder velkommen. Foto: C&W arkitekter A/S Den brede korridor med smukt restaurerede døre og lokale kunstneres værker på væggen byder velkommen. Foto: C&W arkitekter A/S

Den brede, rolige korridor med smukt restaurerede døre og vægge prydet med værker fra lokale kunstnere byder besøgende velkommen. I forbindelse med restaureringsarbejdet har en farvearkæolog undersøgt husets interiør. Først reetablerede man den oprindelige ruminddeling med vægge rekonstrueret efter datidens metoder og malerteknikker, og dernæst er væggene blevet farvesat efter farvemoden i fordums tid. Her er blandt andet vægge i lys okker, rosa og grøn.

Man har genbrugt originale materialer såsom døre og paneler, ligesom de oprindelige gulvbrædder er at finde i mange rum. "Dørhåndtag og nogle af dørene er forskellige, og vi har i det hele taget bevaret så meget som muligt. Forskelligheden fortæller også om husets historie", siger arkitekt Michael Petersen.

Plads til store arrangementer
Rudkøbing Sognegård huser nu provstikontoret, kordegnekontoret, et kontor til organisten, plads til konfirmationsforberedelse, mødelokaler til menighedsrådsmøder blandt meget andet. "Hvis andre menighedsråd på øen beder om det, skal man stille kontorer til rådighed. Det kan godt være, man vil have fællesadministration på længere sigt", siger Trille Brink Westergaard.

På første sal kom den gamle byrådssal frem under restaureringen. Det lyse lokale kan nu bruges til større arrangementer. Foto: C&W arkitekter A/S På første sal kom den gamle byrådssal frem under restaureringen. Det lyse lokale kan nu bruges til større arrangementer. Foto: C&W arkitekter A/S

I løbet af restaureringsarbejdet kom den oprindelige, store byrådssal til syne på første sal. Dens eksistens havde man kun kunnet gisne om, for der var etableret kontorer deroppe, og intet arkivmateriale dokumenterede dens størrelse eller udseende. Men da man skilte rummene ad, viste det sig, at gulvbrædderne gik hele vejen igennem bygningen. Samtidig fremkom de oprindelige stuklofter, så nu står salen glansfuld og lys med udsigt over torvet. "Byrådssalen er meget stor, faktisk halvdelen af huset, og er åben for de andre menighedsråd til brug for større arrangementer og koncerter", fortæller Conny Mortensen.

Det nye sognehus blev indviet den 1. september 2018 med deltagelse af over 200 lokale borgere, og Provst Trille Brink Westergaard fortæller, at folk, hun taler med i det daglige, er glade for, at der nu igen er liv i det gamle rådhus: "Rudkøbing, ja hele øen glæder sig over resultatet".

Redaktionen afsluttet december 2018

Tags

Kulturarv Restaurering