Sønderborg Kvinde- & Krisecenter
Modernisering af Sønderborg Kvinde- & Krisecenter har øget husets sikkerhed og skabt en omsorgsfuld ramme for voldsramte kvinder og deres børn
Med en nybygget rampe op til indgangen kan kvinder med barne- og klapvogn komme hurtigt i sikkerhed. Foto: Kirstine Mengel
En rampe til barne- og klapvogne er helt nødvendig ved indgangen til et kvindekrisecenter. Det understreger Karina Lüthje, daglig leder af Sønderborg Kvinde- & Krisecenter, mens hun fortæller om den omfattende renovering, som har transformeret bygningen fra en nedslidt villa til et moderne krisecenter.
Rampen, uddyber hun, spiller en afgørende rolle for, hvor hurtigt kvinder på flugt fra deres voldelige partner kan nå indenfor i sikkerhed. Ofte er der ikke tid til det helt elementære at stille vognen, få barnet op, samle sine ting og gå ind på krisecenteret. Derfor etableringen af en rampe kombineret med bedre belysning og en automatisk døråbner, så de kan komme hurtigt indenfor med barnevognen og trykke sig i sikkerhed via dørlukkeknappen.
Værdig velkomst
Scenariet er rystende men desværre ikke ualmindeligt, fortæller Karina Lüthje. Derfor har hele sikkerhedsaspektet også været i højsædet i alle detaljer af den nyligt overståede renovering, som Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet med 6,1 mio. kr. Det gælder i første omgang det vindfang, som huset har fået bygget til. Tidligere havde den fine rødstensvilla fra 1936 trappetrin op til hoveddøren. Men ankomsten for de voldsramte kvinder blev for kuldslået og ugæstfri, vurderede krisecenterets personale.
Det nye vindfang byder velkommen med god plads og udsyn. Foto: Kirstine Mengel
”Vi vil have en værdig ankomst, hvor man ikke skal stå og vippe ude på trappen og vente på, at en eller anden behjertet sjæl lukker en ind”. Derfor er det nyopførte vindfang et rummeligt areal på 15 m2 med plads til såvel hyggeligt ophold som barnevogne, overtøj og tasker. Store vinduespartier i bygningens tre sider giver et lyst og venligt miljø med kig til træer og et tryghedsskabende overblik over trafik og anden aktivitet omkring huset. Alle vinduer er sikkerhedsglas, og vindfanget er udformet, så det harmonerer arkitektonisk med resten af bygningen.
Udenfor er gårdhaven omlagt til et smukt og funktionelt opholdsrum. Foto: Kirstine Mengel
Ny smuk gårdhave
Et andet område, der er sikkerhedsmæssigt opgraderet i forbindelse med renoveringen, er krisecenterets gårdhave. Personalet beskriver det tidligere asfalterede gårdrum som ”trøstesløst”. Et faldefærdigt hegn er nu erstattet af en mur, som på forsvarlig vis skærmer mod den omkringliggende p-plads og gør det muligt for husets kvinder og børn at færdes udendørs i trygge rammer. Med omlægningen af gårdhaven er der opstået et smukt opholdsrum funktionelt indrettet til leg, ophold og samvær, så snart vejret tillader det.
Drevet med dedikation
Der har været kvindekrisecenter i Sønderborg siden 1981, hvor en flok frivillige etablerede stedet og i de første år primært drev samtalerådgivning. Med tiden kom botilbuddet til, og den nuværende adresse har huset centeret siden 1995. Personalet består af ansatte og ikke mindre end 70 frivillige. Mange har haft deres gang i krisecenteret i over 10 år, så ud over stor erfaring er der tale om dedikerede kvinder, hvis bidrag – hvad enten det er undervisning, samtaler, opsyn med tøjdepotet eller hjælp med dagligdags gøremål – er helt afgørende for at holde huset kørende og stemningen hjemlig til gavn for dets brugere.
Det meste af året er alle fem nyrenoverede værelser optaget. Foto: Kirstine Mengel
I 2017 drejede det sig om 87 personer. Det meste af året er alle fem nyrenoverede værelser optaget. Sker det, at centeret ikke har plads, når en kvinde henvender sig, hjælpes hun videre til et af regionens andre krisecentre. De fleste kvinder opholder sig i Sønderborg Kvinde- & Krisecenter de tre måneder, som et opholdstilbud kan vare. Efter devisen hjælp-til-selvhjælp arbejdes der imens på at finde løsninger til dem og deres børn, så de kan komme videre med et liv i egen lejlighed med arbejde og en hverdag uden vold og trusler. I Sønderborg er erfaringen, at voldsramte kvinder findes i alle samfundslag og aldersgrupper: Den ældste, krisecenteret har haft boende, var langt over 80 år.
Et hjem - ikke en institution
En væsentlig del af den omfattende renovering, fonden har støttet, drejer sig om de indendørs arealer. Der er skiftet vinduer i hele huset. Udskiftningen har skabt mærkbart mere lys i alle rum, påpeger flere af de frivillige, der kommer her hver dag. Og isolering og nye radiatorer gør hele huset til et varmere sted med bedre indeklima.
Med et nyt rummeligt repos har huset fået et vigtigt opholds- og legerum. Foto: Kirstine Mengel
En kvalitetsforbedring, som personalet især fremhæver, når de taler om gevinsten ved renoveringen, er flytning af vægge på anden etage, hvor kvinderne bor med deres børn. Forandringen har skabt større værelser, og som noget helt afgørende er der nu et rummeligt repos. Fra reposet er der indgang til de enkelte værelser. ”Det giver noget værdighed”, mener krisecenterets ansatte, for ”kvinderne er ikke stuvet sammen på loftet”. Med et lille greb er der opstået et leverum, hvor de kan opholde sig og snakke sammen på tværs, mens ungerne leger med hinanden. Det var der ikke mulighed for på denne etage tidligere.
I opholdsrummene på første etage finder man hovedparten af beboernes fællesrum som køkken, bad og toiletter, spise- og opholdsstue. Også her er vinduer og radiatorer udskiftet. Alle rum er nymalede i et farvevalg, der løfter humøret. Og det er helt bevidst, for ”når man har det, som mange af de, der er her, har det, så har man brug for at føle sig hjemme”, siger krisecenterets bestyrelsesforkvinde Janne Rasmussen. I det hele taget har man i hele renoveringsprojektet arbejdet målrettet på at undgå ’institutionspræget’ og i stedet skabe et hjemligt, rart og sikkert helle, der kan give voldsramte kvinder en pause og løfte dem videre til en ny og tryggere tilværelse.
Redaktionen afsluttet marts 2018