Facaderne fortæller

Renovering i bymidten genskaber arkitektonisk helhedsindtryk og liv i Fredericia

En af Fredericias mange tårnborge, beboelsesejendommen Geddesborg (t.h.) fra 1905, har bl.a. fået støtte til udskiftning af tårnets kobberbeklædning. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

En tur igennem Fredericias gamle bykerne er som at bladre i historien. Gader og pladser, officielle bygninger og private byhuse fortæller om afgørende begivenheder i Danmark, siden byen blev grundlagt i 1650. Med tiden har slid og moderniseringer dog ændret husenes arkitektoniske udtryk og sløret historien. Men i de seneste seks år har private borgere i samarbejde med Fredericia Kommune ført mange af facaderne tilbage til et mere oprindeligt udseende.

Støtte fra en bevaringsfond
Det er sket med støtte fra A.P. Møller Fonden, som har doneret 50 mio. kr. til etablering af Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia, hvor private har kunnet søge om tilskud. Beboelses- og erhvervsejendomme har været støtteberettiget, hvis de er bygget før 1950, er bevaringsværdige og ligger på et af byens hovedstrøg eller i tilstødende gader. Cirka 500 af byens bygninger opfylder disse kriterier.

På et hjørne af gågaden Gothersgade er denne ejendom ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Før var hele underetagen omdannet til glasfacader, der brød helhedsindtrykket. Foto: Fredericia Kommune
Blandt de renoverede industribygninger er den gamle Lunds Klædefabrik, som bl.a. har fået nye vinduer med originalt udtryk. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Et specielt træk er de velbevarede avlsgårde, der føjer sig ind i husrækken. Bl.a. Prinsensgade 39 har fået støtte. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Det gamle Hotel Kronprins Frederik er totalrenoveret og huser i dag en skole. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Der er bl.a. fjernet en karnap for at genskabe bygningens originale hjørne. Foto: Plan & Byg, Fredericia Kommune
Snorlige gader beretter sammen med voldanlæg og byporte om militærets centrale betydning i fæstningsbyen Fredericia. Foto: DDO®, COWI
En renovering af voldanlægget, også støttet af A.P. Møller Fonden, skal tydeliggøre Fredericia som fæstningsby. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Ved volden ligger Norgesgade 2, som har fået støtte til bl.a. vandskuring af facaden. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Huset har også fået nye vinduer i original udformning. Foto: Fredericia Kommune

Ud over tilskud fra fonden på mellem 30-50 % af udgifterne har ejerne fået rådgivning fra kommunens arkitekter. Der er givet tilsagn til i alt 128 projekter. På nuværende tidspunkt er 70 % af projekterne afsluttede, mens resten færdiggøres i 1. kvartal 2019, hvor facadeprojektet slutter.

Byens historie
Som i andre byer har det været en udfordring at holde bymidten levende. I Fredericia indgår den aktive brug af byens særegne historie som element i kommunens langsigtede udviklingsplan, der skal få byen til at blomstre igen. I facadeprojektet spiller formidlingen af husenes historie ved hjælp af skilte og apps en vigtig rolle, påpeger kommunens arkitekt Louise Thaysen Raun. Og der mangler ikke stof til fortællingerne.

Voldanlægget og byportene er det første, man møder, når man besøger Fredericia. Foto: Helene Høyer Mikkelsen Voldanlægget og byportene er det første, man møder, når man besøger Fredericia. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Fredericia, der er grundlagt som fæstningsby i 1650, har således Danmarks eneste helt gennemførte byplan fra renæssancen. Voldanlægget og byportene er stadig det første, man møder, når man besøger byen. Inden for voldene følger de snorlige gader og gamle militærbygninger op på beretningen om byens fødsel i et uroplaget Europa.

Et specielt træk ved byen er de velbevarede avlsgårde, hvis historie i nogle tilfælde kan føres tilbage til 1600-tallet. De ligger ikke frit, som gårde almindeligvis gør, men føjer sig ind i husrækken, så oplevelsen af købstad er bevaret.

Restaurant afløser sølvproduktion
Noget af det, Fredericia især blev kendt for, var fremstillingen af sølvvarer. Renoveringsprojektet i Norgesgade 4 knytter an til den del af historien, idet ejendommen fra 1925 og til 2010 var hjemsted for Fredericia Sølvvarefabrik.

Det oprindelige udtryk er bevaret i industribygningen fra 1925, der tidligere var hjemsted for Fredericia Sølvvarefabrik og nu er forvandlet til restaurant. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Tilskuddene og samarbejdet med kommunen har givet nogle bedre løsninger og løftet kvaliteten til glæde for både huset og byen.
Poul Hansen, husejer i Fredericia

I dag tilhører huset Doris og Poul Hansen. Sammen med stedets nye lejer, restauratør Henrik Lyager, har de forvandlet en slidt industribygning til 950 m2 stilren restaurant med højt til loftet. ”Huset har nogle byggetekniske værdier og udstråler en atmosfære, du ikke finder andre steder”, forklarer Henrik Lyager. Der er lagt vægt på at bevare det oprindelige udtryk både ude og inde. Således er der taget udgangspunkt i de gamle tegninger, da der skulle skabes et indgangsparti, hvor fabrikken har haft læsserampe.

Hvor fabrikken engang havde læsserampe, er der i dag indgangsparti til restauranten. Foto: Fredericia Kommune Hvor fabrikken engang havde læsserampe, er der i dag indgangsparti til restauranten. Foto: Fredericia Kommune

Støtten fra bevaringsfonden omfatter facaden mod Norgesgade, vinduer, døre samt tag. Men også bagsiden har fået støtte, fordi der er etableret en facadeside med indgang og gårdhave ud mod volden. På den måde understøtter facadeprojektet og en igangværende renovering af voldanlægget hinanden. Voldprojektet, der også er støttet af A.P. Møller Fonden, skal tydeliggøre Fredericia som fæstningsby.

Naboejendommen i nr. 2, som ligeledes tilhører Doris og Poul Hansen, er også renoveret med støtte fra bevaringsfonden. ”Huset står nu vandskuret. Vinduerne er erstattet med nye, men i den oprindelige udformning, og der er monteret zinktagrender. Tilskuddene og samarbejdet med kommunen har givet nogle bedre løsninger og løftet kvaliteten til glæde for både huset og byen”, konkluderer Poul Hansen.

Ved de gamle byggeforeningshuse giver små forhaver med stakitter nu igen mulighed for udeliv og fællesskab. Foto: Helene Høyer Mikkelsen Ved de gamle byggeforeningshuse giver små forhaver med stakitter nu igen mulighed for udeliv og fællesskab. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Byggeforeningshuse
Med industrialiseringen voksede antallet af arbejderfamilier og resulterede i boligmangel. Fra 1888 kunne nogle af familierne med et medlemskab i en byggeforening gøre sig håb om at komme til at eje et hus til en rimelig pris. En række af dem ligger i Nørre Voldgade. Huset i nr. 52 er renoveret og har fået sin karakteristiske kvist tilbage. Fra starten havde husene små forhaver kantet af stakitter. Men med tiden forsvandt det hyggelige træk fra bybilledet. Som donation fra bevaringsfonden er haverne genopstået og danner en ny ramme om udeliv og fællesskab. ”De bispehueformede pæle er tegnet efter det originale forlæg, og der blev fremstillet specialjern til produktionen af dem”, forklarer kommunens arkitekt Jørgen Serup.

Facadeprojekter over for rådhuset
To projekter, der er afsluttet i 2018, finder man centralt i byen. Det ene ligger på hjørnet af Jyllandsgade og gågaden Gothersgade. Tidligere var der grønthandler i stueplan. I dag er det hjemsted for en café. ”Hele underetagen var omdannet til glasfacader. Det brød helhedsindtrykket og så ud, som om huset havde mistet sit fundament. Nu er facaden bragt tilbage til et mere oprindeligt udseende med bl.a. kvaderfugede murpiller i stueetagen og kitfalsede vinduer”, fortæller Louise Thaysen Raun.

I en af gågaderne har et detaljerigt hjørnehus fra 1902 bl.a. fået genskabt en balkon og istandsat vinduer. Foto: Helene Høyer Mikkelsen I en af gågaderne har et detaljerigt hjørnehus fra 1902 bl.a. fået genskabt en balkon og istandsat vinduer. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Lidt længere nede ad Jyllandsgade ligger et hjørnehus fra 1902. Selvom glarmesteren, der opførte det detaljerige hus, lukkede sin butik for længe siden, pryder det nyistandsatte håndværkerlogo endnu facaden. Her er bl.a. genskabt en balkon, fordi den oprindelige var så medtaget, at den måtte tages ned. Til gengæld var træværket i de originale vinduer så velbevaret, at det var muligt at istandsætte langt de fleste, beretter Louise Thaysen Raun.

Kommunens langsigtede plan
Facadeprojektet skal bringe den gamle fæstningsby på niveau med en ny bydel, der i disse år vokser frem i havneområdet. ”Man må gerne se, at der er forskel. Men der skal være en balance mellem dem. Det er en fantastisk opgave at føre bygningerne tilbage og gøre dem harmoniske og smukke igen. Hvis de er det, kan de langt bedre tilpasse sig byens forandringer”, opsummerer Jørgen Serup.

Der er allerede sket en positiv udvikling, påpeger Louise Thaysen Raun: ”Bykernen er i dag et sted, hvor både virksomheder og borgere flytter til. Lukkede butikker er erstattet af caféer. For seks år siden var her ingen caféer med udeservering. Folk har været klar til det, men byen har ikke tilbudt det”.

Facadeprojekterne har samtidig langsigtede effekter, uddyber hun: ”Samarbejdet har gjort en masse arkitekter, håndværkere og bygherrer til ambassadører for de gode bevaringsmæssige løsninger. Og projekterne har skabt kontakt til borgere, der nu kigger forbi for at få råd om istandsættelse. På den måde er de på forkant med en byggesag”.

Redaktionen afsluttet marts 2015
Artiklen opdateret november 2018

Tags

Anlæg/Parker Bolig Historie/Kulturhistorie Kulturarv Restaurering