’Vores kommunikation’

Bliv klogere på vores kommunikationshistoriske kulturarv, når to nye udstillinger åbner på museet ENIGMA i 2021

Den gamle postbygning på Trianglen bliver ombygget og får tilføjet en ny bygning, så der bliver plads til nye udstillinger. Illustration: Bertelsen & Scheving Arkitekter

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation fik i 2017 ny adresse i Østerbros smukke gamle posthus på Trianglen i København. Aktuelt bliver posthuset ombygget og får tilføjet en ny bygning, så der fra slutningen af 2021 bliver plads til to nye, permanente udstillinger under titlerne ”Når kommunikation bliver til” og ”Når kommunikation bliver farlig”. A.P. Møller Fonden har støttet tilblivelsen af begge udstillinger med i alt 10 mio. kr.

Kommunikationens kulturarv
Som museumsinstitution er det ENIGMAs opgave at forvalte vores kommunikationshistoriske kulturarv, samt at formidle tele- og posthistorien ved blandt andet at gøre museets fine historiske samling af kommunikationsteknologiske genstande og arkivalier tilgængelig for offentligheden. 

De nye udstillinger vil bl.a. tage afsæt i museets fine samling af genstande og arkivalier. Visualisering: Bruckner De nye udstillinger vil bl.a. tage afsæt i museets fine samling af genstande og arkivalier. Visualisering: Bruckner

Men kerneydelsen er også at formidle, hvad kommunikation egentlig er både aktuelt og historisk, mener museumsdirektør Jane Sandberg, ligesom hun også ser det som en kerneopgave for institutionen at støtte op omkring kommunikation mellem mennesker, fortæller hun.

Derfor er der i de kommende udstillinger skruet op for de involverende elementer, så samtaler, refleksion og idémageri skubbes i gang med det mål at sætte ”vores gæster i stand til at manøvrere kritisk i et digitaliseret samfund”.

Den demokratiske samtale
Selvom dørene til ENIGMAs nye udstillinger endnu ikke er slået op, har museet længe haft en skoletjeneste i fuld drift, ligesom huset har dannet ramme om en række offentlige arrangementer om kommunikationsrelaterede emner. Der er tale om aktiviteter, som ENIGMA fortsætter med som en del af sin palet, fordi museet ud over at huse fine, historiske samlinger og være videnscenter også har potentiale til at blive fremtidens forsamlingshus, understreger Jane Sandberg.

Udstillingerne skal bidrage til refleksion over aktuelle udfordringer for demokratiet. Tegning: Bruckner Udstillingerne skal bidrage til refleksion over aktuelle udfordringer for demokratiet. Tegning: Bruckner

Når man er leder af et kommunikationsmuseum, er det oplagt at have ambitioner om at trække den demokratiske samtale ind i bygningen og tilbyde faciliteter, hvor husets gæster blandt andet får mulighed for at reflektere over de mange udfordringer, der aktuelt møder samtidens demokratier i form af fake news, cyberspionage, digital masseovervågning, hackerangreb og filterbobler m.m., forklarer hun.

De to nye udstillinger bliver væsentlige brikker i realiseringen af den ambition.

Statsmagt, teknologi, borger
Udstillingen ”Når kommunikation bliver farlig” kommer således til at belyse statsmagters brug af kommunikation og kontrol med den. Det sker under de fem hovedspor ’propaganda og fake news’, ’overvågning og censur’, ’kryptering og cyberkrig’, ’sammenbrud og undergangsscenarier’ og endelig ’sikring af kritisk kommunikationsinfrastruktur’.

Den danske aflytningscentral under 2. Verdenskrig, Afdeling C - C som i "censur". Foto: ENIGMA Den danske aflytningscentral under 2. Verdenskrig, Afdeling C - C som i "censur". Foto: ENIGMA

Alle spor har fokus på forholdet mellem statsmagten, kommunikationsteknologier og den enkelte borger. Og selvom de primært behandler historiske forhold, vil der være mange paralleller til vores egen tid. Udstillingen er skabt i samarbejde med designere fra det tyske Atelier Brückner, som er specialiseret i at skabe narrativ udstillingsarkitektur. Den er organiseret som en række oplevelsesrum, hvor museets gæster kan fordybe sig i de fem hovedspor, blandt andet gennem forskellige konkrete cases.

Krypteringsmaskinen Enigma, 1934
Én af de disse cases drejer sig for eksempel om den masseovervågning af telefontrafikken, som danskerne blev udsat for den 28. august 1943, da hundredtusindvis af telefonsamtaler blev aflyttet og transskriberet. Det skete i forbindelse med de demonstrationer, strejker og sabotageaktioner, danskerne udførte i dagene omkring den 28. august som protest mod den tyske besættelsesmagt. Protester, der siden blev kendt under navnet ’Augustoprøret’.

Museets Enigma-maskine fra 1934 blev reddet op fra havets bund af en fisker. Foto: ENIGMA Museets Enigma-maskine fra 1934 blev reddet op fra havets bund af en fisker. Foto: ENIGMA

En anden case, museets gæster kan dykke ned i, handler om den altid aktuelle kamp mellem kodemagere og kodebrydere eksemplificeret ved museets unikke Enigma-maskine (M522) fra 1934, en af verdens ældste endnu eksisterende tyske krypteringsmaskiner. Enigma-maskinen spillede en central rolle i den dramatiske førdigitale cyberkrig mellem Nazityskland og de britiske kodebrydere, der arbejdede på Bletchley Park under Anden Verdenskrig.

Gennem hele udstillingen kommer gæsterne i kontakt med historisk kildemateriale, såvel skriftligt som visuelt og lydbaseret. Udstillingen henvender sig både til de aktivt kulturforbrugende danskere og de udenlandske besøgende. Der sigtes på et voksent publikum, men det kommunikationsteknologiske fokus indebærer, at udstillingen fint kan fungere som platform for samtaler og erfaringsudveksling på tværs af generationer.

YouTube, Facebook og mobiltelefonen er del af en teknologisk og samfundsmæssig udvikling, som vi selv har mulighed for at påvirke.
Jane Sandberg, museumsdirektør

Løsninger på konkrete brugssituationer
Den anden udstilling, ”Når kommunikation bliver til”, kaster lys på gamle og nye kommunikationsteknologier og undersøger kreativiteten bag de opfindelser, der gennem historien har løst problemer i konkrete brugssituationer; at få meddelelser og nyheder hurtigere frem, at kunne nå hinanden på tværs af store afstande og forbinde os globalt m.v.

Museet fortæller historien om kreative kommunikationsløsninger gennem tiden - f.eks. postudbringning på stylter. Foto: ENIGMA Museet fortæller historien om kreative kommunikationsløsninger gennem tiden - f.eks. postudbringning på stylter. Foto: ENIGMA

Kommunikationsteknologi udvikles ikke af exceptionelle opfindere i store spring. Der fifles og pusles løbende blandt såvel professionelle som blandt helt almindelige mennesker, fortæller Jane Sandberg. Og den teknologiske skabertrang blomstrer faktisk i disse år i det, vi også kalder ’makerkulturen’, understreger hun og henviser til programmører, designere og kreative hackere, der samles i ’makerspaces’ og ’FabLabs’. Skoler og uddannelsesinstitutioner over hele Danmark har adopteret tendensen og etablerer i stor stil digitale sløjdlokaler, hvor elever og studerende kan udfolde sig.

Du kan selv være skabende
ENIGMAs udstilling sammenkobler denne historiske og nutidige skabertrang med genstande fra museets samlinger og ønsker blandt andet at inspirere os til at undersøge, hvad der er inde i de apparater, vi dagligt bruger, pointerer Jane Sandberg.

Gæsterne inviteres til selv at arbejde med teknologi i et levende værksted. Foto: ENIGMA Gæsterne inviteres til selv at arbejde med teknologi i et levende værksted. Foto: ENIGMA

Derfor har udstillingen også det levende og involverende værksted som omdrejningspunkt, hvor der vil være fokus på udvalgte kommunikationsteknologier som blandt andet post, telefoni, trådløs kommunikation, radiofoni, fjernsyn og digital kommunikation, hvor gæsterne inviteres til selv at arbejde innovativt med teknologi.

Hensigten med udstillingen er at rykke museets gæster fra at være teknologiforbrugende til at beherske og selv være aktivt skabende. Ikke mindst fordi udstillingen især fokuserer på børn, unge, skoler og børnefamilier, vil museet gerne formidle, at ”YouTube, Facebook og mobiltelefonen er del af en teknologisk og samfundsmæssig udvikling, som vi selv har mulighed for at påvirke”, siger Jane Sandberg.

Museet slår dørene op for de nye udstillinger i 2021. Foto: ENIGMA Museet slår dørene op for de nye udstillinger i 2021. Foto: ENIGMA

Empowerment af museumsgæster
Museumsdirektøren bruger i det hele taget begrebet ’empowerment’, når hun beskriver sit håb om, at de, der gæster ENIGMA, når udstillingerne åbner i slutningen af 2021, vil forlade museet klogere på kommunikationsteknologiens historie, med en dybere teknologiforståelse og ikke mindst et langt mere nuanceret indblik i, hvad kommunikation er, og hvordan den kan bruges og misbruges af statsmagter, industrigiganter og af os selv. Det er m.a.o. ikke noget, vi står uden for, men noget, vi i høj grad er del af og kan tage ansvar for at påvirke.

Redaktionen afsluttet december 2020