Livets udviklingshistorie ved Stevns Klint

Nyt besøgscenter skal formidle livets udvikling på Jorden før, under og efter asteroidenedslag for 66 millioner år siden

Stevns Klint, der nu får et nyt besøgscenter, blev i 2014 optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Foto: Janne Klerk

Går man langs klinterne ved Stevns Klint, bliver man ydmyg over for de vældige kræfter, der gennem millioner af år har formet området. I 2014 blev Stevns Klint optaget på UNESCOs fornemme liste over verdensarv: "Det er det bedste sted i verden at se sporet efter dinosaurernes uddøen og starten på det liv, vi kender i dag", fortæller Tove Damholt, geolog og direktør for organisationen Verdensarv Stevns. Indlejret i de smukke, hvide klinter med de bølgede lagformationer er nemlig de synlige spor af en verdensomspændende katastrofe for 66 millioner år siden. Dengang ramte en asteroide jordkloden, hvilket forårsagede kæmpe tsunamier og jordskælv og indhyllede Jorden i aske og støv. Over halvdelen af alt dyre- og planteliv blev udslettet, deriblandt dinosaurerne.

Lagene i klinten fortæller millioner af års evolutionshistorie. Foto: Jakob Lautrup
Nu skal den særlige geologi formidles i et besøgscenter. Illustration: Praksis Arkitekter
Indefra centret får gæsterne en storslået udsigt over landskab og hav. Illustration: Praksis Arkitekter
Centret bliver bygget ind i kalkvæggen. Længdesnit: Praksis Arkitekter
I det gamle kalkbrud er bl.a. lagerbygningen Pyramiden bevaret, der nu bruges som koncertsal. Foto: Janne Klerk

Fiskeler og rumstøv
På en særlig strækning af Stevns Klint kan man tydeligt se et cirka fem cm mørkt lag af såkaldt Fiskeler i de hvide klinter. En amerikansk forsker opdagede i 1970’erne, at Fiskeleret indeholder rumstøv, eller det sjældne grundstof iridium, netop fra den asteroide, der ramte Jorden. Laget markerer grænsen mellem de to geologiske tidsaldre før og efter nedslaget, Kridt-Tertiær-grænsen. Dette lag findes overalt på Jorden, men af alle steder er det særlig synligt ved Stevns Klint.

Globalt set mangler over halvdelen af de arter, man finder under Fiskeleret. Derfor ved vi, at der må være sket noget katastrofalt.
Tove Damholt, geolog og direktør for organisationen Verdensarv Stevns

Nu skal et helt nyt besøgscenter opføres i det nedlagte Boesdal Kalkbrud og danne rammen om fortællingen om livets udvikling før, under og efter asteroidenedslaget. Besøgscenteret er muliggjort blandt andet ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Centret bliver placeret i det nu nedlagte Boesdal Kalkbrud. Illustration: Praksis Arkitekter Centret bliver placeret i det nu nedlagte Boesdal Kalkbrud. Illustration: Praksis Arkitekter

Ned gennem de geologiske lag
Siden Stevns Klint kom på UNESCOs verdensarvsliste, har man oplevet et boom i antallet af besøgende på stedet. Hvert år gæster mere end 100.000 mennesker området, hvoraf en del er folk, der tager verden rundt og ser på verdensarvssteder, fortæller Per Røner, formanden for Fonden Stevns Klint Besøgscenter og kommunaldirektør i Stevns Kommune: "Jeg plejer at kalde dem UNESCO-turister". Foruden de mange internationale besøgende er området et yndet udflugtsmål for danskerne, og selve Boesdal Kalkbrud, der blev nedlagt i 1978, bliver flittigt brugt af lokale beboere til mange friluftsaktiviteter.

I det gamle kalkbrud mødes historisk industrilandskab og naturskønt område. Foto: Janne Klerk

Kalkbruddet er en blanding af et naturskønt område og et historisk industrilandskab. Selve kalkbruddets fordybning er menneskeskabt, og her står stadig en mindre tørrelade, resterne af to skaktovne og den imponerende kalklagerbygning Pyramiden, der med sin særlige akustik bliver brugt som koncertsal.

Det nye besøgscenter, tegnet af Praksis Arkitekter fra Troense, bliver bygget ind i kalkvæggen, så besøgende bevæger sig ind i kalken og ind i den dybe geologiske tid. Tilmed byder placeringen på en storslået udsigt over det varierede landskab og havet.

Adgangen til besøgscenteret kommer til at gå ned gennem klintens geologiske lag. Illlustration: Praksis Arkitekter Adgangen til besøgscenteret kommer til at gå ned gennem klintens geologiske lag. Illlustration: Praksis Arkitekter

Adgangen til besøgscenteret bliver udformet som en nedstigning gennem klintens geologiske lag, og selve besøgscenterets facade vil være af kalksten. En arkitektonisk udformning, der vil styrke formidlingen af Stevns Klints særlige geologi, når centeret står færdigt. Per Røner understreger, at besøgscenteret netop ikke er et museum, men et formidlingscenter – også for de øvrige seværdigheder langs kysten såsom Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Højerup gl. Kirke, Stevns Fyr og Holtung Kridtbrud.

Lokal forankring – universel værdi
Steder bliver kun optaget på UNESCOs liste over verdensarv, hvis de har enestående, universel værdi og er betydningsfulde for nulevende og kommende generationer af hele menneskeheden, siger Tove Damholt og uddyber, at det er "en høj barre", der vidner om Stevns Klints helt unikke karakter og videnskabshistoriske betydning.

Som UNESCO-verdensarvsområde har man fokus på bæredygtig turisme ved Stevns Klint. Foto: Janne Klerk Som UNESCO-verdensarvsområde har man fokus på bæredygtig turisme ved Stevns Klint. Foto: Janne Klerk

Tove Damholt er i øvrigt ildsjælen bag det projekt, der har fået Stevns Klint på listen over verdensarv, men hun pointerer, at det var resultatet af fælles anstrengelser fra kommunens og lokalbefolkningens side. Under en række borgermøder snakkede man igennem, hvad det betyder for et lokalområde at komme på verdensarvslisten i forhold til for eksempel øget turisme og trafik. "Der sker noget, når man sætter en udvikling i gang", siger Tove Damholt. "Men der er stor opbakning, og blandt de lokale er der stolthed over klinten og verdensarven".

Bæredygtig turisme er en hjørnesten i udviklingen af UNESCO-verdensarvsområderne. Det betyder i praksis, at man skal passe på verdensarven, passe på lokalbefolkningen og sørge for, at der bliver tjent penge til lokalområdet, fortæller Tove Damholt. I den forbindelse har man skabt et partnerprogram med lokale virksomheder, som gerne vil være en del af udviklingen af området, når det nye besøgscenter bliver en realitet.

Per Røner fremhæver, at kalkbruddet stadig vil kunne bruges af lokale borgere, foreninger og andre, som hidtil har anvendt området.

Den sidste store masseuddøen
I dinosaurtiden var det meste af Nordeuropa dækket af vand, inklusive området omkring Stevns Klint, fortæller Tove Damholt.

Det cirka fem cm tykke lag af mørkt Fiskeler ses tydeligt på en strækning af Stevns Klint. Foto: Jakob Lautrup Det cirka fem cm tykke lag af mørkt Fiskeler ses tydeligt på en strækning af Stevns Klint. Foto: Jakob Lautrup

Det 900 meter dybe kridtlag under Fiskeleret består af aflejringer af bittesmå alger, der gennem 35 millioner år dryssede ned på havbunden, når de døde. I dette lag finder man fossiler fra utallige dyr såsom muslinger, snegle, hajer, fisk og toprovdyret, en 15 meter lang havøgle. I kalklaget over Fiskeleret mangler til gengæld spor af en masse dyr. "Globalt set mangler over halvdelen af de arter, man finder under Fiskeleret. Derfor ved vi, at der må være sket noget katastrofalt".

Den helt centrale historie indlejret i Stevns Klints geologi handler om selve evolutionshistorien. Ændringerne i de spor af liv, man ser i lagformationerne, dokumenterer selve livets udviklingshistorie gennem næsten ufattelig lang tid. "Fiskeleret markerer den sidste store masseuddøen og derfor også starten på det liv, vi kender i dag. Derfor er det vigtigt at bevare”, understreger Tove Damholt.

Redaktionen afsluttet august 2019

Tags

Arkitektur Formidling Kulturarv Landskab Naturvidenskab