HELE DANMARKS FAMILIEKLUB

Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 39,5 mio. til projektet ’Hele Danmarks familieklub’, der giver familier med forskellige sociale baggrunde hjælp til at støtte hinanden.

I 'Hele Danmarks familieklub' samles børn og voksne omkring sociale aktiviteter som madlavning, spisning og leg. Foto: KFUM's Sociale Arbejde

Udsatte familier står ofte i en svær position, hvor det er svært for forældrene at give børnene den nødvendige omsorg, støtte og stabilitet i hverdagen. Stærke relationer og støttende netværk i lokalsamfundet kan være med til at gøre en positiv forskel, så familierne bliver mere bæredygtige, og børnene får en bedre chance for at klare sig senere i livet. KFUM’s Sociale Arbejde, FDF og KFUM Spejderne vil med projektet ’Hele Danmarks familieklub’ give udsatte familier adgang til fællesskaber, hvor de kan opbygge tillidsfulde relationer til andre familier i lokalområdet og få støtte i hverdagen.

Lokale familieklubber

Der ligger et stort potentiale i at styrke udsatte familiers egne ressourcer og evne til at hjælpe deres børn med at bryde den negative sociale arv.

Udsatte familier får støtte til at skabe en tryg ramme for børnenes udvikling. Foto: KFUM's Sociale Arbejde Udsatte familier får støtte til at skabe en tryg ramme for børnenes udvikling. Foto: KFUM's Sociale Arbejde

Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond doneret 39.470.000 kr. til ’Hele Danmarks familieklub’.

De tre partnere vil bruge donationen til at etablere en række familieklubber rundt i landet hen over fem år. Familieklubberne skal støtte udsatte familier i at skabe et stabilt familieliv, der giver en tryg ramme for børnenes udvikling, læring og trivsel. Dette skal styrke familiernes sociale bæredygtighed og give børnene bedre chancer for en god fremtid.

Kvalitativ evaluering klar sommeren 2020
’Hele Danmarks familieklub’ evalueres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Evalueringen er både kvantitativ og kvalitativ, så der både måles effekt og skaffes nuanceret viden om, hvordan familieklubberne fungerer for familier og frivillige.

Første del er den kvalitative evaluering, som er udkommet i august 2020.

Forældrene oplever et positivt fællesskab i klubberne. Foto: KFUM's Sociale Arbejde Forældrene oplever et positivt fællesskab i klubberne. Foto: KFUM's Sociale Arbejde

Den fortæller, at mange familier er glade for at komme i klubberne, hvor forældrene oplever et positivt fællesskab og får overskud til at være nærværende sammen med børnene. Det er noget, der potentielt kan styrke udsatte familiers udvikling og tro på sig selv: ”I de familieklubber, hvor det er lykkedes at give familierne en fælles oplevelse, danne relationer mellem børn og voksne samt styrke familielivet og udvikle forældrekompetencerne hos de sårbare familier, kan det være et skridt på vejen i retning af at bryde den negative sociale arv for børn for sårbare børnefamilier”, lyder det.

Evalueringen viser også, at forældre af alle slags er optagede af den socialiseringseffekt, klubberne har på børnene – om det er at lære den generte pige at være i et fællesskab, at give et boost til den ordblinde dreng, eller at se, hvordan man kan være familie på andre måder end derhjemme. Ikke mindst børnene profiterer og bliver mere tilfredse med sig selv, fremgår det: ”Børnene er generelt helt vilde med at komme i familieklubben”. Familierne sætter desuden pris på klubbernes madfællesskaber og lege – f.eks. tal- og bogstavlege – og i nogle klubber ses, hvordan aktiviteterne inspirerer og tages med hjem fra klubberne.

Klubberne har også et integrationspotentiale: Familier med anden etnisk baggrund oplever, at familieklubberne hjælper dem ind i lokalsamfundet, og de sætter pris på den kærlighed og varme, der ligger i samværet og fællesskabet.

Ca. otte familier med forskellig social baggrund mødes i en klub. Foto: KFUM's Sociale Arbejde Ca. otte familier med forskellig social baggrund mødes i en klub. Foto: KFUM's Sociale Arbejde

Evalueringen peger samtidig på, at relationerne mellem familierne ikke strækker ud over klubbernes rammer, og potentialet kan udfoldes endnu mere, hvis de sårbare familier i højere grad inddrages som medudviklere af, hvad der skal ske. Nogle familier synes, de frivillige kan være for styrende – men der er også forældre, som fortæller, at de i høj grad oplever familieklubben som et ligeværdigt forum.

Den samlede evaluering ventes klar ultimo 2021 med en opfølgning primo 2022.

Fællesskaber på tværs af sociale skel

Målsætningen for projektet er at få etableret 175 familieklubber, og der er sommeren 2020 oprettet 55. Hver familieklub består af ca. otte familier, og i alt forventes over 1.500 familier at deltage i projektet.

Familieklubberne sammensættes af familier med forskellige sociale baggrunde, så ressourcestærke familier og familier med færre ressourcer mødes til gensidig gavn. Familierne rekrutteres primært lokalt i samarbejde med civilsamfundsaktører og kommune, herunder skoler, daginstitutioner og andre offentlige tilbud. En del af rekrutteringen vil desuden foregå via digitale platforme og sociale medier.

Leg, læring og livsmestring

Spisefællesskaber, leg, læring, oplevelser, rådgivning, støtte og samvær er nogle af nøgleordene i de nye familieklubber. Familieklubberne samler først og fremmest familier omkring sociale aktiviteter såsom madlavning, spisning og fælles lege.

Der er også fokus på læring med bl.a. tal- og bogstavlege. Foto: KFUM's Sociale Arbejde Der er også fokus på læring med bl.a. tal- og bogstavlege. Foto: KFUM's Sociale Arbejde

Derudover fungerer familieklubberne som en indgang til en lang række forskellige rådgivnings- og støttetilbud. Familierne kan for eksempel få rådgivning om gældshåndtering, økonomi, juridiske anliggender, forældreskab, parforhold, kost og motion. Desuden får familierne hjælp til at bygge bro til offentlige institutioner og foranstaltninger.

Forankring i lokale foreninger

Indsatsen er funderet på frivillige kræfter og lokale fællesskaber, herunder lokale forenings- og sognestrukturer. ’Hele Danmarks familieklub’ udføres af KFUM’s Sociale Arbejde i tæt samarbejde med FDF og KFUM-Spejderne. Foreningerne har alle stor erfaring med at rekruttere og fastholde frivillige i lokalt arbejde.

Ved at blive indarbejdet i allerede eksisterende civilsamfundsstrukturer forventes familieklubberne at kunne blive forankret lokalt, så de kan fortsætte efter støtten fra fonden ophører. Målsætningen er, at familieklubberne på sigt vil blive en integreret del af de lokale institutioner og foreningers kerneopgaver.

Tags

Socialindsatsen