Nordisk Nat i Naturen

Alle i Norden inviteres til at opleve en nat i naturen. Foto: Adam Grønne

Friluftsorganisationer i de nordiske lande inviterer i år alle i Norden til at opleve, hvad en nat i naturen kan byde på. Aktiviteterne omfatter blandt andet fugletur om natten, overnatning i hængekøje-hotel eller telt, bålsamtaler eller fortællinger om stjerne.

Projektet Nordisk Nat i Naturen bygger på den lange fælles nordiske tradition for at dyrke friluftsliv og skal være med til at styrke det nordiske samarbejde og samhørighed.

I Finland og Danmark afholdes arrangementet lørdag den 27. august 2022 og i Sverige og Norge lørdag den 3. september 2022.

Nordisk Nat i Naturen er et partnerskab mellem de fire friluftsorganisationer: Suomen Latu i Finland, Friluftsfrämjandet i Sverige, Norsk Friluftsliv i Norge og Friluftsrådet i Danmark.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Fakta

Projekt: Nordisk Nat i Naturen
Sted: Finland, Sverige, Norge og Danmark
Organisation: Suomen Latu, Friluftsfrämjandet, Norsk Friluftsliv og Friluftsrådet.
Periode: 27. august 2022 og 3. september 2022
Støtte: 1,7 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden
Læs mere: Night in nature