Jelling Sognehus
Nybygget sognehus ved Jellings historiske monumenter bliver samlingspunkt for byens borgere
Jelling Kirkes gamle sognehus startede sit liv som sparekassebygning i 1980'erne. Derfor fungerede det ikke optimalt som sognehus, og da det siden skulle vise sig at være bygget på vigtig historisk grund, blev det aktuelt at nedrive ejendommen og bygge nyt et andet sted i byen, fortæller Gunni Højvang, formand for menighedsrådet. I 2006 gjorde arkæologer nogle nye og sensationelle fund fra vikingetiden i området omkring den historiske kirke, de to gravhøje og Harald Blåtands berømte runesten. Undersøgelserne afslørede en 1,4 km lang palisadevæg af træ med to porte, der havde omkranset et areal på næsten 13 ha. En årringsdatering bekræftede, at forsvarsværket var rejst i år 968, dvs. i Harald Blåtands tid.
Hvide pæle markerer, hvor en 1,4 km lang palisadevæg omkransede vikingernes anlæg, og her lå det gamle sognehus uheldigt placeret. Det nye sognehus ligger vest for mindesmærkerne ved den hvide pil. Foto: Nationalmuseet
Hus lå forkert
Med det nye vigtige fund opstod ønsket om at gøre omfanget af vikingetidens anlæg synligt i landskabet, og i 2013 indviedes en moderne gendigtning af palisaden, der viser bebyggelsens overraskende dimensioner. Men sognehuset lå nu inden for det nye monumentområde, og det blev tydeligt, at både placeringen og udseendet i væsentlig grad forstyrrede helhedsindtrykket. Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 17 mio. kr. er et nyt sognehus i april 2016 blevet indviet på den vestlige side af mindesmærkerne, og det gamle sognehus kan derfor nu rives ned.
Byggegrund optimalt udnyttet
Husets mange funktioner skulle passes ind på en forholdsvis lille byggegrund i et eksisterende gadeforløb, og nybyggeriet skulle i såvel størrelse som stil harmonere med det gamle stationsbymiljø. Desuden skal man leve op til særlige krav, når der bygges helt op til et af Danmarks vigtigste historiske steder. Af hensyn til kirken måtte facaden f.eks. ikke være hvid, forklarer arkitekt Ib Valdemar Nielsen fra Cubo Arkitekter, der vandt arkitektkonkurrencen.
Oppe fra sydhøjen kan man se ned på bygningen og dens mørke tag. Foto: Martin Schubert / Cubo Arkitekter
Pladsbegrænsningen er løst ved at udnytte byggegrunden optimalt. Valget af en asymmetrisk grundplan, hvor den smalleste af husets gavlsider vender ud mod gaden og mindesmærkerne, betyder, at husets proportioner passer ind i bymiljøet. Men da gavlvendte huse tillige er et stiltræk, man ofte møder i gamle stationsbyers facaderække, opfylder det gavlvendte byggeri et krav fra Det Kongelige Bygningsinspektorat.
Med til Cubos overvejelser hører, at man oppe fra sydhøjen kan kigge ned på bygningen, uddyber Ib Valdemar Nielsen: "Tagets udseende fik dermed større betydning end normalt, og vi valgte på den baggrund en mørk sten til beklædning. Den er også brugt til facaden og gør sognehuset mere højtideligt end nabohusene".
Altid åbne døre
Menighedsrådet har ønsket sig, at arkitekturen åbner huset mod omverdenen og inviterer borgerne indenfor. "Vi gør meget ud af at være et åbent hus, hvor alle er velkomne. Bortset fra mandag er her folk alle hverdage. Og de dage er dørene altid åbne", tilføjer Gunni Højvang.
En foyer i to etager strækker sig gennem hele huset og understreger oplevelsen af plads. Foto: Martin Schubert / Cubo Arkitekter
Arkitektonisk er vinduespartierne derfor samlet i større flader, som får lyset til at strømme ind og giver et godt indblik udefra, så man kan se, at der er aktivitet i foyerområdet og den største af de to mødesale.
Den dobbelthøje foyer, der strækker sig gennem hele huset og begge etager, byder også indenfor og understreger oplevelsen af plads. Ikke mindst fordi skydevæggene mellem foyeren og den store mødesal som regel er skubbet til side. I tilgift lokker billedkunstneren Alexander Tovborgs monumentale og farvemættede vægudsmykning på prominent plads i stormødesalen både lokale og turister til at kigge ind.
Endelig forbinder foyeren de to indgange i øst- og vestgavlen. Det lægger op til, at man kan bruge den som en slags offentlig vej mellem monumentområdet og parkeringspladsen bag sognehuset. Og det er man i høj grad velkommen til, siger Gunni Højvang.
Udsigt lige så vigtig som indblik
Udsynet fra bygningen har spillet en lige så stor rolle for de arkitektoniske valg som indblikket. Fra overetagen er der således en betagende udsigt over mindesmærkerne og størstedelen af monumentområdet. I den modsatte ende af huset ser man direkte ud i løvhanget på et gammelt bøgetræ. "Træet stod tæt på fundamentet, men under byggeriet har vi gjort meget for at bevare det, for det bidrager også med sin størrelse til, at sognehuset bliver trykket lidt ned i størrelse", fortæller Ib Valdemar Nielsen.
Det allerførste arrangement i det nye sognehus trak fulde huse med Jelling Seminariums Kor Dania. Foto: Jelling Kirke
I kælderen finder man garderobe, toiletter og depotrum. I stueplan er der foruden foyeren og de to mødesale et køkken og et kontor, mens øverste plan er indrettet med et loungeområde, mødelokale og kontorer til kirkens personale.
Husets tre etager har dermed hver deres funktioner. Konfirmations-undervisning, korprøver og offentlige arrangementer foregår i stueplan, mens man på første sal har mulighed for at være mere privat, som der kan være behov for, når man skal tale med præst eller medarbejdere om kirkelige spørgsmål, dåb eller en begravelse.
Nyt samlingspunkt for byen
Selvom arkitekturen kan bidrage, er især aktiviteterne forudsætningen for, at huset bliver et samlingspunkt i byen, pointerer Gunni Højvang. På den baggrund inviterede menighedsrådet kort efter indvielsen borgerne til en brainstorm om, hvad sognehuset skal byde på.
"En repræsentant fra Jelling Musikfestival, en kommunalpolitiker, en tidligere håndboldspiller fra kvindelandsholdet og en leder fra seminariet præsenterede deres idéer og tanker. Det blev en god debat, som vi i menighedsrådet får stor gavn af. Siden har jeg fået en mail fra en frivillig fra asylcenteret, som tilbød en aften med en flygtning, som vil fortælle om sin situation. Det, synes jeg, er fantastisk. For det skal være arrangementer, som folk gerne vil bidrage aktivt til", slutter Gunni Højvang.
Monumenterne i Jelling har siden 1994 været på UNESCOs liste over verdenskulturarv.
Redaktionen afsluttet juni 2016