Norsk storstue i København

Den norske sømandskirke har fået 1950’er-looket igen inklusive køkken- og toiletfaciliteter, der matcher nutidens behov

En cirkel og tre lyslianer udgør en symbolsk og samlende lysskulptur i kirkerummet. Der var bryllup, da fotografen kom forbi. Foto: Janne Klerk

Den 17. maj, Norges nationaldag, er noget særligt i den norske Sjømannskirke i København. På denne festdag er der ikke alene trængsel i hele huset. Også de tilstødende gader og det centrale Christianshavn bliver omdannet til et stykke Norge, hvor der viftes med flag, og farvestrålende nationaldragter lyser op.

Sådan har det været siden 1958, hvor kirken blev indviet. Festet blev der også i 2018. Men det foregik på de grønne plæner ned mod Christianshavns Vold og i Norges Hus. Sømandskirken var nemlig lukket, fordi den skulle gennemgå en stor indvendig istandsættelse. Byggeriet bar præg af 60 års intens brug, ligesom der var behov for at udskifte grundlæggende installationer samt tilpasse køkken- og toiletforhold til en ny tids behov. Det omfattende arbejde, som er støttet af A.P. Møller Fonden med 9 mio. kr., blev færdiggjort i rette tid til, at kirken 23. november 2018 kunne markere sit 60-års jubilæum.

Allerede i forstuen møder man norske møbelklassikere og Louis Poulsen lamper fra byggeåret, 1958. Foto: Janne Klerk
En af de populære aktiviteter er "lørdagsgrød" i caféen. Foto: Janne Klerk
Med helt nyt inventar, gulv og loft har husets vigtige køkken fået et stort løft. Foto: Janne Klerk
Også toiletforholdene er opgraderede. Foto: Janne Klerk
Før renoveringen gav et stengulv dårlig akustik. Foto: Jens Bertelsen
Nu er der lagt mørkt parketgulv i festsalen, som også har fået nye møbler. Foto: Janne Klerk
Med nye faciliteter står kirken klar til fejring af den norske nationaldag, 17. maj. Foto: Janne Klerk
Kirken er opkaldt efter Kong Haakon, og ved åbningen i 1958 deltog dennes søn, Kong Olav (t.h.). Foto: Sjømannskirken

Et norsk-dansk mødested
Kirken har fra begyndelsen været et fælles norsk-dansk projekt, fordi de to lande har tætte bånd, der bl.a. er knyttet gennem de 430 år, hvor Norge og Danmark var i union. Midlerne til kirkebyggeriet blev da også samlet ind i begge lande som en folkegave i anledning af 50-året for, at den danske Prins Carl i 1905 blev folkevalgt som Kong Haakon d. 7. Netop derfor bærer kirken også hans navn. Siden sin åbning har kirken været et samlingssted for både herboende nordmænd, søfolk og danskere, og årligt lægger omkring 20.000 mennesker, heraf 750 frivillige, vejen forbi.

Flertallet af brugerne tilhører den store norske koloni. Sømandskirkens præst igennem otte år, Pål Kristian Balstad, vurderer, at der i kirkens opland på Sjælland bor 7-10.000 med norsk tilknytning, ligesom der til stadighed er 2.000 studerende fra Norge i hovedstadsområdet.

Kirken har siden begyndelsen været et samlingssted og for nogen et andet hjem. Foto: Sjømannskirken Kirken har siden begyndelsen været et samlingssted og for nogen et andet hjem. Foto: Sjømannskirken

Deres andet hjem
Pål Kristian Balstad sammenligner kirken med en norsk storstue, og mange betragter det som deres andet hjem: ”Her kommer en mangfoldighed af mennesker, som man ikke finder mange andre steder i samfundet. Vi er optaget af at byde alle velkommen uanset, om man er konge, hjemløs, student eller en børnefamilie. Alle skal føle, at dette kan være et hjem”.

Men i det omfang der er behov, tager kirkens personale også ud i landet for at forestå kirkelige handlinger eller støtte socialt. I modsætning til da kirken åbnede, er kun en lille del af brugerne i dag søfolk. I stedet tager kirkens diakon på skibsbesøg i København og Køge, mens lokale kolleger besøger skibe, der anløber jyske havne. Disse skibsbesøg giver søfolkene kontakt til en norsk hverdag, som de ofte savner, når de i lange perioder er væk hjemmefra.

Den dobbelte funktion som både kirke og forsamlingshus ses også i kobbertaget: Den verdslige del har lav rejsning, mens kirkens tag har markant stejl rejsning. Foto: Janne Klerk
Alle skal føle, at dette kan være et hjem.
Pål Kristian Balstad, præst

Kirkens historie og arkitektur
Den norske arkitekt Carl Corwin har med sit byggeri fra 1958 integreret kirke og forsamlingshus i ét, men med kirken som fremhævet arkitektonisk element. Corwin har bl.a. differentieret kobbertagets forløb således, at den verdslige del har lav rejsning, mens kirken har fået en imponerende stejl rejsning. Trods det moderne og saglige formsprog knytter kirkens tagform og spidse klokkespir forbindelse til de berømte norske stavkirker fra middelalderen.

En lang bænk, som oprindelig blev brugt af hjemløse til overnatning, er genskabt i loungeområdet. Foto: Janne Klerk En lang bænk, som oprindelig blev brugt af hjemløse til overnatning, er genskabt i loungeområdet. Foto: Janne Klerk

Med sin dobbeltfunktion har sømandskirken også to hovedindgange. Fra Stadsgraven er der direkte adgang til kirkesalen, mens indgangen i den modsatte ende leder ind til en stor forstue med reception, café og butik med norske madvarer. Herfra er der åben forbindelse til pejsestuens loungeområde. Desuden rummer huset bl.a. bibliotek, festsal, kontorer, møderum og gymnastiksal. Kirkerummet og festsalen kan ved store kirkelige begivenheder slås sammen, så der er plads til omkring 400.

Tilbage til 1950’erne
I køkkenet er der sket store forandringer under ombygningen. Der er etableret direkte adgang til festsalen og elevator til lager- og kølerum i kælderniveau. Der er lagt nyt gulv og loft, ligesom alt inventar er udskiftet og omplaceret. Køkkenet har en nøglerolle i kirkens sociale liv, så det er en stor fordel, at det er blevet et effektivt industrikøkken. Hver torsdag står kirkens ”husmor” således for en middag for vekslende grupper – f.eks. familier, pensionister eller studerende. På samme måde er toiletforholdene blevet opgraderet. De var ikke bygget til det antal mennesker, der dagligt kommer i huset.

Butikken har fået håndbyggede diske og reoler i mahogni. Foto: Janne Klerk Butikken har fået håndbyggede diske og reoler i mahogni. Foto: Janne Klerk

Et vigtigt mål har været at føre interiøret tilbage til husets stilige 1950’er-look. Derfor har håndbyggede diske og reoler i mørkt mahogni nu erstattet butikkens gamle Ikea-reoler. Også møbleringen i loungeområdet holder stilen med norske møbelklassikere og nyopsatte Louis Poulsen-lamper fra 1958.

Klar til 17. maj-fejring
Forud for renoveringen er der gennemført en undersøgelse blandt brugerne. De pegede bl.a. på lydproblemer i festsalen. Udfordringen med akustikken er løst ved at udskifte salens stengulv med mørkt parketgulv.

Den nyskabelse, som menigheden måske især lægger mærke til, er kirkerummets nye, smukke skulpturelle belysning, der er skabt af Bertelsen & Scheving Arkitekter. ”Hele huset står smukt og er igen et attraktivt mødested”, konkluderer Pål Kristian Balstad. Dermed er bygningen også klar til en festlig 17. maj-fejring i 2019.

Redaktionen afsluttet marts 2019

Tags

Arkitektur Historie/Kulturhistorie Restaurering