TILBAGE TIL KRONOLOGIEN

Fordybelse og variation i nyophængning på Statens Museum for Kunst, hvis samling spænder over 700 års kunst

Brugeroplevelsen er i centrum for den nyophængning af Statens Museum for Kunsts samling, der blev færdig i 2012. Foto: Frida Gregersen
Alle museets medarbejdere har været involveret i nyophængningen, der har taget tre år at færdiggøre. Foto: SMK
Der er bl.a. kommet flere og bedre vægge til de mange værker, og det er blevet nemmere at orientere sig i de over 700 års kunst. Foto: SMK
En bred palet af formidlingsformer fra tekst, digitale fortællinger og film er med til at kaste lys over værkerne. Foto: Frida Gregersen
Hver sal er forskellig, så udstillingen byder på en ny oplevelse for hvert rum. Foto: SMK
Som noget nyt har nyophængningen taget flere skulpturer med i den kunsthistoriske fortælling. Foto: SMK
Præsentationen er også opbygget i forskellige tematikker som fx 'Kønnet i kunsten' og 'Kroppen i kunsten'. Foto: SMK
Undervejs i udstillingen er det muligt at gøre ophold og fordybe sig i forskellige temaer eller enkeltværker. Foto: SMK
I 2012, hvor den nye permanente udstilling åbnede, besøgte 430.000 gæster SMK - det næsthøjeste besøgstal i museets historie. Foto: Magnus Kaslov

En klynge kunststuderende dissekerer maleriet Interiør med et ungt par og musicerende folk af den hollandske kunstner Pieter de Hooch (1629-1684). Værket hænger i salen "Hverdag hos høj og lav" i afdelingen for hollandsk 1600-tals kunst på Statens Museum for Kunst (SMK).

Den hollandske kunstner Pieter de Hoochs maleri Interiør med et ungt par og musicerende folk hænger i afdelingen for hollandsk 1600-tals kunst. Foto: SMK Den hollandske kunstner Pieter de Hoochs maleri Interiør med et ungt par og musicerende folk hænger i afdelingen for hollandsk 1600-tals kunst. Foto: SMK

"Det er en repræsentation, der ikke er tidstypisk for Holland", siger en. "De kigger på noget, der er bevidst skjult for os. Man er tilskuer, men inviteres indenfor", supplerer en anden.

Kom indenfor!

På samme måde som Hoochs billede inviterer Statens Museum for Kunst indenfor med sin nyophængning af museets samling af 700 års kunst. Brugeroplevelsen er i centrum for den nye permanente udstilling, der blev færdig i 2012, og besøgstallet viser, at publikum gerne vil opleve Danmarks billedkunstneriske kulturarv. I 2012 bød museet 430.000 gæster velkommen. Det er det næsthøjeste besøgstal i museets historie. Nyophængningen af samlingen er støttet med en donation fra A.P. Møller Fonden.

Kronologisk vej gennem udstillingsrummet

Det er centralt i den nye præsentation af SMK's faste samling, at kronologien er tilbage, fortæller direktør og kunsthistoriker Karsten Ohrt, der selv havde en nyophængning på ønskelisten, da han tiltrådte stillingen i 2007.

Nyophængningen præsenterer SMK's samling kronologisk, en tendens, man også ser på kunstmuseer andre steder i Europa. Foto: SMK Nyophængningen præsenterer SMK's samling kronologisk, en tendens, man også ser på kunstmuseer andre steder i Europa. Foto: SMK

"Rent logistisk er det et vanskeligt hus at finde rundt i, men med nyophængningen har den ældre danske og nordiske kunst og den europæiske kunst fået en sektion for sig i den gamle bygning, mens alt det nye er i den nye afdeling i den hvide tilbygning. Der er kommet flere og bedre vægge til de mange værker. Det er simpelthen blevet nemmere at orientere sig i vores meget fine samling".

Kronologi er en tendens, man ser på kunstmuseer andre steder i Europa, hvor en Back to basics- og Back to chronology-strømning gør sig gældende, påpeger han.

Museets mange stemmer

Afdelingen for europæisk kunst fra1300 til 1800 indbyder til tre ruter igennem de udstillede værker, og undervejs er det muligt at gøre ophold og fordybe sig i forskellige temaer eller enkeltværker. I løbet af rute ét kan man granske renæssanceværket Joakim og Annas Gensyn Uden For Jerusalems Gyldne Port af Filippino Lippi fra 1497.

Her bliver det farverige og symbolmættede værk tolket af tre forskellige forskere ud fra en psykoanalytisk, kirkehistorisk og kunsthistorisk synsvinkel. Længere fremme på ruten bidrager unge i dag med historier om deres egne dannelsesrejser for at belyse datidens rejsende mennesker i 1700-tallets Italien.

Forskere tilbyder forskellige vinkler på udvalgte værker, bl.a. renæssanceværket Joakim og Annas Gensyn Uden For Jerusalems Gyldne Port af Filippino Lippi fra 1497. Foto: SMK Forskere tilbyder forskellige vinkler på udvalgte værker, bl.a. renæssanceværket Joakim og Annas Gensyn Uden For Jerusalems Gyldne Port af Filippino Lippi fra 1497. Foto: SMK

"Et vigtigt greb her er, at museet ikke taler med én stemme. Når en kunsthistoriker, kunstner, konservator eller anden udtaler sig, er der navn på", siger Karsten Ohrt. Det gælder forskellige synspunkter vedrørende Guldaldersamlingen. "Én forsker siger én ting, og en anden forsker har et andet synspunkt. Forskning repræsenterer jo ikke altid en objektiv sandhed", understreger direktøren.

Den brede palet

Alle SMK's medarbejdere har været involveret i nyophængningen, der har taget tre år at færdiggøre. Mens samlings- og forskningsafdelingen arbejdede med at give samlingen mere indhold, undersøgte formidlingsfolk med forskningsbaggrund og kunsthistorikere optaget af brugeroplevelser, hvad folk gør, når de kommer ind på et museum. Hvilken vej går de? Hvad er de optaget af?

Digitale fortællinger er blandt de formidlingsformer, der giver gæsterne mulighed for at fordybe sig i enkelte værker og temaer. Foto: SMK Digitale fortællinger er blandt de formidlingsformer, der giver gæsterne mulighed for at fordybe sig i enkelte værker og temaer. Foto: SMK

"Hver sal er forskellig, og udstillingen byder på en ny oplevelse for hvert rum. Man skal ikke tænke, at nu har man seksten ens rum med nederlandsk billedkunst foran sig", forklarer Karsten Ohrt.

En bred palet af formidlingsformer fra tekst, digitale fortællinger og film kaster lys over værkerne, men man har også arbejdet med en mere underforstået formidling. "Alt bliver ikke forklaret, og hvis man har øjnene med sig, opdager man sammenhænge i ophængningen, hvor værkerne begynder at tale med hinanden", fortæller museumsdirektøren. Det gælder salen med Rubens billede Salomons Dom (1617), hvor et barn er ved at blive hugget over. Det hænger ved siden af montrer med små putti, eller figurer af buttede drengebørn, der er så nuttede, at de er lige til at nive i.

Som noget nyt har nyophængningen taget flere skulpturer med i den kunsthistoriske fortælling, ligesom grafik og tegning også er kommet med.

Flere kvinder i udstillingen

Det har været et klart mål at få flere kvindelige kunstnere med i nyophængningen. Det er mest tydeligt i afdelingen for kunst efter 1900, hvor man kan se danske kunstnere som Franciska Clausen, Kirsten Justesen og Kirstine Roepsdorff. Desuden har man købt værker af eksempelvis Berta Moltke. "Det har vi gjort meget bevidst, for de har manglet i samlingen", siger Karsten Ohrt.

Nyophængningen berører forskellige tematikker som 'Kønnet i kunsten' og 'Kroppen i kunsten', som man ser i den danske og nordiske afdeling. I sektionen for ældre kunst udfolder sig et tema om trompe l'oeil, også kendt som synsbedrag, med fokus på kunstnere som C.N. Gijsbrechts, hofmaler for Frederik III. og Christian V. En af grundtankerne i nyophængningen er nemlig fleksibilitet. De tematiske rum kan ændre sig over tid og optage andre værker, ny forskning og nye perspektiver. På den måde bliver den permanente udstilling vedvarende en udstilling til tiden.

Redaktionen afsluttet november 2013

Tags

Kunst Udstilling