TÆTTERE PÅ HOCKNEY

14 kvadratmeter stort maleri af den anerkendte kunstner er et aktiv for Louisiana i Humlebæk

Med erhvervelsen af A Closer Grand Canyon fik Louisiana i 2007 et enestående værk til samlingen. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney
Det over syv meter lange farvemættede landskab kræver noget af beskueren. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney
Fra dybrød, brun og orange over pink til grønlige nuancer underbygger farverne oplevelsen af terrænet. Foto (detalje): Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney
Det over 14 kvadratmeter store maleri har været ophængt i forskellige sammenhænge på Louisiana, her i 2011. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney

Da Louisianas direktør Poul Erik Tøjner i år 2000 så David Hockneys kæmpe panorama-motiv A Closer Grand Canyon for første gang, var han langt fra begejstret. Det virkede for naivistisk, og den anvendte farvepalet var "langt ude", har han fortalt i 2007 i forbindelse med erhvervelsen af det syv meter lange maleri til museets permanente samling. Sandsynligvis spillede det ind, at han selv kort forinden havde stået på kanten af den afgrundsdybe kløft i Arizona og med alle sanser forsøgt at begribe det ubegribelige skue, landskabet udgør. Ordene spiller ganske enkelt fallit over for det 1.600 meter dybe og 26 kilometer brede svælg. Sammenholdt med den erfaring var Hockneys olie på lærred-fortolkning ikke konkurrencedygtig, mente museumsdirektøren. På dét tidspunkt.

Indeks over Hockney

Men måske er det netop kunstens opgave at banke forstyrrende på, når vi mener at have forstået tingene og udstukket kursen; at udfordre vores nagelfaste forestillinger om livet, selvet, kærligheden - eller værket. Som i Poul Erik Tøjners tilfælde. For ham endte mødet med Hockneys maleri af Grand Canyon efter nogen tid med langt mere positive følelser.

Det over 14 kvadratmeter store maleri fra 1998 måler næsten 7,5 meter i længden og er godt 2 meter højt. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney Det over 14 kvadratmeter store maleri fra 1998 måler næsten 7,5 meter i længden og er godt 2 meter højt. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney

Faktisk så positive, at museet ansøgte A.P. Møller Fonden om støtte til erhvervelse af værket. Holdningsskiftet kom i forbindelse med en retrospektiv udstilling af David Hockneys værker, som Louisiana arrangerede i 2001, og hvor Grand Canyon-panoramaet indgik. Ifølge Tøjner selv indså han her, hvor stor en kraftanstrengelse skabelsen havde krævet af kunstneren.

Det over 14 kvadratmeter store maleri fra 1998 (205,5 x 744 cm) består af 60 mindre lærreder, malet enkeltvis og derefter kombineret i et sammenhængende panoramisk motiv. På sin vis en teknisk pendant til de fotocollager og polaroid-kompositioner, som Hockney arbejdede med allerede i 1980'erne, hvor mange små udsnit blev sammenstykket til ét motiv.

Maleriet består af 60 mindre lærreder, malet enkeltvis og derefter kombineret i et sammenhængende panoramisk motiv. Foto (detalje): Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney Maleriet består af 60 mindre lærreder, malet enkeltvis og derefter kombineret i et sammenhængende panoramisk motiv. Foto (detalje): Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney

I arbejdet med A Closer Grand Canyon måtte David Hockney indscanne det enkelte delmotiv på computer for at danne sig overblik over, hvor helheden var på vej hen. De 60 felter er indbyrdes forskellige, nogle nærmer sig det abstrakte, mens andre er yderst konkrete i deres figurative billedsprog. I fællesskab udgør de tilmed et indeks over kunstnerens karakteristiske udtryksmåder, som man finder dem i hans andre værker, fra prikker, skravering og strøg til mætning og konturering, skriver Poul Erik Tøjner i sit essay om værket i bogen 'Louisiana ABC'.

At dvæle punktvis for at favne helheden

Og Hockneys 60 sammensatte lærreder kræver noget af beskueren. Man får ikke motivets helhed foræret blot ved at lade blikket glide i en hurtig, halvdoven panorering, indskærper museumsdirektøren. Ifølge hans anvisninger må man dvæle punktvis for at favne hele det farvemættede landskab. Heri, skriver han, ligner det faktisk oplevelsen af det reelle landskab i Arizona, for også her er man udleveret til at tumle med blikket for at bemægtige sig hele det scenarie, man har foran sig.

I David Hockneys kunstneriske fortolkning af det ærkeamerikanske landskab changerer farvepaletten fra dybrød, brun og orange over pink og gul-beige til et utal af grønlige nuancer. Farvevalget underbygger oplevelsen af terrænets vekslende former, dets niveauforskelle og helt ubegribelige afstande. Dagens sidste lys falder med skiftende styrke på bjergmassiverne, som de liner sig op uendeligt bag den sparsomme vegetation, Hockney har placeret i billedets forgrund, og hvorfra et plateau strækker sig som en vej, man kan benytte ind i motivet, ud til kanten - næsten som en vippe ned i dybet. 

Værket er attraktivt for andre museer at have til låns, og til gengæld kan Louisiana låne spændende kunst hjem til museet. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney Værket er attraktivt for andre museer at have til låns, og til gengæld kan Louisiana låne spændende kunst hjem til museet. Foto: Louisiana Museum of Modern Art © David Hockney

Nye muligheder

Med erhvervelsen af A Closer Grand Canyon har Louisiana ikke blot fået endnu et enestående værk og hermed indfriet sine ambitioner om, at markante udstillinger skal sætte sig spor i samlingen. På det byttemarked, der findes imellem verdens førende kunstmuseer, giver værket Louisiana nye muligheder. Qua David Hockneys internationale renommé og billedets status af hovedværk er det attraktivt for andre museer at have kortvarigt til låns i forbindelse med relevante udstillinger. Til gengæld for udlånet kan Louisiana låne spændende kunst hjem til museet og ad den vej tilbyde sine mange gæster at stifte bekendtskab med værker og kunstnere, der ikke tidligere har været udstillet på museet.

Redaktionen afsluttet januar 2014

Tags

Kultur Kunst Museum Udstilling