Vadehavscentret
Nybygget center formidler Vadehavets status som verdensarv og nationalpark
Det nybyggede Vadehavscenter er tilpasset de unikke vejr- og naturforhold i marsklandet. Foto: Adam Mørk
Hvert år trækker 15 millioner fugle gennem Vadehavet i Danmark. Tidevandet skaber et bugnende spisekammer, som får fuglene til at gøre holdt for at fouragere, før de flyver nordpå til deres ynglepladser. Senere på året kommer de forbi for at spise sig mætte igen, inden de drager sydpå til varmere egne af verden.
Sværme af vandrefalke er nogle af de fugle, der trækker gennem Vadehavet. Foto: Vadehavscentret
Vadehavet i superligaen
Det astronomiske antal fugle gør Vadehavet til én af verdens vigtigste trækruter. Samtidig er fuglenes tilstedevær et synligt bevis på den overvældende produktion af liv i Vadehavet, som rent faktisk konkurrerer med regnskovene om at være den største naturproduktion i verden.
Rigdommen af liv forårsaget af tidevandets kontinuerlige dynamik er grunden til, at området allerede i 2010 fik status af ’nationalpark’, hvilket gjorde den til landets største, fladeste og vådeste i den kategori. I 2014 rykkede Vadehavet så helt op i superligaen ved at blive udpeget som verdensarv af UNESCO.
Landskab, bygning og natur
For at understøtte denne nyerhvervede værdighed åbnede et nybygget Vadehavscenter i foråret 2017 på kystlinjen ud for Mandø. Huset er tegnet af den internationalt anerkendte arkitekt Dorte Mandrup fra Dorte Mandrup Arkitekter ApS. Det supplerer det eksisterende center, så der nu i alt er mere end 1.000 m2 udstilling, nye møde- og formidlingsfaciliteter samt café og butik.
Materialer som tagrør og robinietræ skaber resonans mellem bygningen og naturen. Foto: Adam Mørk
Bygningens udformning tager højde for stedets unikke vejr- og naturforhold. Det arkitektoniske udtryk er tilpasset marsklandets store flader og farvepalet, og materialer som tagrør og lister af robinietræ på både facade, tag og undertag skaber på overbevisende manér resonans mellem bygning, landskab og natur. A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet med 15 mio. kr.
Ifølge Vadehavscentrets direktør Klaus Melbye skaber byggeriet præcis den ramme, man længe har ønsket sig for at kunne matche den fortælling, Vadehavet kræver: ”Når du står på diget og kigger ud, så tænker du, at det er fladt og uendeligt, og at himmel og hav går ud i ét. Derfor skal fortællingen om, at det er verdens vigtigste og rigeste naturområder, gives formidlingsmæssigt gennemtænkt og i topprofessionelle omgivelser, og det gør vi nu”.
I krydsfeltet mellem æstetik og naturinformation
Præcis som bygningen på smuk vis smelter sammen med landskabet, har et udvidet samarbejde mellem Dorte Mandrup og udstillingsdesigner Johan Carlsson fra JAC studios betydet, at udstillingen ’Trækfuglenes Vadehav’ er tilpasset den enestående bygning.
Vi nørder lidt, men vi har forsøgt at ramme krydsfeltet mellem det æstetiske og naturinformationen, museumsdirektør Klaus Melbye
I udstillingen ’Trækfuglenes Vadehav’ kan man blive klogere på de 15 millioner fugle, der hvert år trækker gennem området. Foto: Adam Mørk
Rent formidlingsmæssigt er der lagt vægt på at begejstre og tale til alle sanser. Over hele linjen anvendes innovative formidlingsgreb og udbredt brug af interaktivitet og hands-on features i introduktionen til Vadehavet og dets begrebsverden. Udstillingen fortæller om tidevandets fantastiske kræfter, men frem for alt handler det hele jo om de mange trækfugle, understreger direktør Klaus Melbye. Om hvordan de adskiller sig fra andre fugle ved at være skabt til at kunne flyve højt, utroligt langt og overleve i de mest barske områder af verden. ”Vi nørder lidt, men vi har forsøgt at ramme krydsfeltet mellem det æstetiske og naturinformationen, og hvis folk oplever, at det her er både smukt og spændende, så tror vi på, at de tager det i hjertet, og så passer de måske også bedre på det i fremtiden”.
Verdensarv er jo for alle
Siden åbningen har interessen for Vadehavscentret oversteget alle forventninger. Klaus Melbye fortæller, at man regner med at komme et pænt stykke over 100.000 besøgende inden årets udgang. Det tal skal sammenlignes med 31.000, som hidtil har været centerets besøgsrekord. Ifølge direktøren hviler man dog ikke på laurbærrene, men er i fuld gang med planer om vandreudstillinger, og akkurat nu er centerets udeområder med tundragård og formidlingslegeplads ved at blive færdiggjort.
Interessen for det nye center har oversteget alle forventninger, med et forventet besøgstal på over 100.000 i 2017. Foto: Adam Mørk
”Når man får status af UNESCO verdensarv, så er det jo for alle, så vi dækker et meget bredt spektrum i vores henvendelse, fra børnefamilier og skoleklasser på alle alderstrin til turister, personaleforeninger og naturentusiaster”. En ny, stor gruppe besøgende er erhvervsfolk, forstår man på Klaus Melbye. De benytter sig af centerets nye faciliteter til mødeaktivitet og tilkøber ofte en rundvisning med foredrag eller en guidet tur ud i terrænet.
Som ringe i vandet
Det er glædeligt, at Vadehavets fortælling har fået så massiv fornyet opmærksomhed, og at troen på at kunne nå bredere ud har vist sig at være sand. Men en anden positiv effekt af det nyåbnede center er den turisme, det giver i hele området, fortæller direktøren. Som ringe i vandet har det været til gavn for områdets erhvervsliv, der mærker en øget omsætning. ”Her på Vadehavscentret har vi selv måttet udvide antallet af ansatte fra seks til 12 for at holde trit med den rivende udvikling”. Men det, som virkelig luner, understreger han flere gange, er den stolthed og identitet, det giver lokalt, at Vadehavet er kommet på verdenskortet og har fået sin egen fortælling i så smukt et byggeri. ”Det øger nemlig kvaliteten på hele Vadehavskysten”.
NB: Siden åbningen i foråret 2017 har Vadehavscentret modtaget tre fornemme priser; dels German Design Award Gold 2018 for sin udstilling. Dels Esbjerg Byfonds pris 2017 for enestående arkitektur. Og endelig honoreres centret af International Thatching Society med pris for verdens bedste stråtækte ejendom 2017. Ydermere er Vadehavscenterets udstillingsbelysning blandt de nominerede til Den Danske Lyspris 2017, der uddeles af Dansk Center for Lys den 25. januar 2018.
Redaktionen afsluttet oktober 2017