Synagogen i Krystalgade

Efter en indvendig renovering er den smukke bygning igen centrum for gudstjenester, kulturarrangementer og koncerter

Synagogens store sal står igen elegant i hvidt, gråt og med forgyldninger. Foto: Jens Lindhe

Få skridt fra Københavns Domkirke og den gamle universitetsbygning ligger en anden arkitektonisk og kulturhistorisk perle i Krystalgade: Københavns synagoge fra 1833. Den velproportionerede bygning i gule mursten er tegnet til byens jødiske samfund af Gustav Friedrich Hetsch, en af periodens mest velansete arkitekter. Hetsch hentede inspiration til stilen i oldtidens Egypten.

I dag er der tre synagoger i København, hvoraf synagogen i Krystalgade har langt den største menighed.

Efter en omfattende indvendig renovering står synagogens store sal, hvor menigheden samles til gudstjenester, igen elegant i hvidt, gråt og med forgyldninger. Også bygningens sekundære rum er tilpasset salens fine arkitektur. 

Bygningens arkitektur er inspireret af oldtidens Egypten. Foto: Jens Lindhe
Godt 1200 kvadratmeter er renoveret og har fået energieffektive installationer. Foto: Jens Lindhe
I den store sal er bænkene slebet, lakeret og poleret. Foto: Jens Lindhe
De sekundære rum, som garderoben, er også tilpasset salens fine arkitektur. Foto: Jens Lindhe
Ved genåbningen efter renoveringen blev torarullerne båret tilbage til synagogen. Foto: Jens Lindhe

”I menigheden er vi stolte over bygningen. Selv før renoveringen mente mange, at det er en af de smukkeste synagoger i Europa. Samtidig er den et sindbillede på den tætte integration i samfundet, som den jødiske befolkning allerede i 1833 havde opnået”, fortæller Dan Rosenberg Asmussen, Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Renoveringen omfatter også elementer, der er mindre iøjnefaldende end selve salen. Herunder fornyelse af installationer til el, ventilation og varme, så de er energieffektive og fungerer uanset, om der er 20 eller 800 mennesker til stede i salen.

Søjler og indvendige vægge er pudset op og undersøgt for sætningsskader. Foto: Jens Lindhe Søjler og indvendige vægge er pudset op og undersøgt for sætningsskader. Foto: Jens Lindhe

En lang dansk-jødisk historie
Bygningen bidrager i sig selv med vigtig viden om dansk-jødisk historie, religionsfrihed og vellykket integration, understreger Dan Rosenberg Asmussen. Selvom borgere med jødisk baggrund tidligt fik rettigheder i Danmark og hertugdømmerne, har der været perioder, hvor de på grund af deres tro var udsat for forskelsbehandling. Mest alvorligt under Anden Verdenskrig og den nazistiske besættelse af Danmark.

Den dansk-jødiske historie begynder dog 300 år tidligere, da Christian d. 4. inviterede de første jøder til at slå sig ned i Glückstadt i hertugdømmerne. Kongen håbede, at de driftige handelsfolk kunne bidrage til at udvikle byen, som han havde grundlagt i 1616. I løbet af 1600-tallet fik jøderne også lov til at slå sig ned i andre byer, bl.a. Fredericia og København. Med indførelsen af Grundloven i 1849 og dens bestemmelse om religionsfrihed fik alle jøder, der var født i Danmark, samme rettigheder som alle andre borgere i landet.

Alle bænke ud
Før renovering var der synlige sætningsskader og revner i salen. Spørgsmålet var, om der var behov for at forstærke de indvendige vægge og søjler. Tekniske undersøgelser gennemført af rådgivningsfirmaet Rambøll konkluderede, at bygningen næppe vil sætte sig yderligere. Man kunne derfor nøjes med oppudsning, der er en langt mindre indgribende løsning.

En stor del af salens stengulv måtte tages op og bænke flyttes, for at et nyt terrændæk kunne støbes. Foto: Jens Lindhe

Til gengæld var det i forbindelse med varmeinstallationerne nødvendigt at tage en stor del af salens stengulv op for at støbe et nyt terrændæk. Det betød, at bænkene i salen skulle demonteres. Efter slibning, lakering og polering kom de på plads igen og bidrager til det fornemme helhedsindtryk. Ligeledes er tilgængeligheden forbedret med en elevator til første etage, hvorfra der bl.a. er adgang til salens to store sidebalkoner.

Efter renoveringen genåbnede synagogen med en markering af 75-året for danske jøders redning i oktober 1943. Foto: Jens Lindhe Efter renoveringen genåbnede synagogen med en markering af 75-året for danske jøders redning i oktober 1943. Foto: Jens Lindhe

Torarullerne bringes tilbage
Synagogen stod klar til den officielle markering af 75-året for de danske jøders redning i oktober 1943. I højtideligheden deltog foruden repræsentanter fra modstandsbevægelsen nogle af dem, der som børn var flygtet med deres familier, eller som fiskere havde hjulpet med den farefulde færd over Sundet.

”Det blev både en mindehøjtidelighed og en genindvielse af synagogen efter renoveringen. Blandt andet blev torarullerne båret i procession tilbage til toraskabet fra menighedshuset, hvor de blev opbevaret under renoveringen. Det var en symbolsk parallel til krigens tid. Fra aktionen i 1943 til krigens slutning blev torarullerne skjult i Trinitatis kirke. Efter befrielsen blev de på lignende vis båret tilbage til synagogen i procession”, fortæller Dan Rosenberg Asmussen.

Åbenhed nedbryder fordomme
Ud over at fungere som bedehus for menighedens ca. 1.800 medlemmer har stedet en lang tradition for at åbne dørene for offentligheden med bl.a. omvisninger og koncerter: ”Vi betragter torarullerne som hellige. Men selve synagogen er tænkt som et samlingsrum. I den forståelse har vi valgt også at bruge huset og dets smukke rum til andre aktiviteter”.

14.000 besøger årligt synagogen, der har en lang tradition for at åbne dørene for offentligheden. Foto: Jens Lindhe 14.000 besøger årligt synagogen, der har en lang tradition for at åbne dørene for offentligheden. Foto: Jens Lindhe

Denne åbne linje har det jødiske samfund udbygget markant i de seneste år ikke mindst som modsvar til attentatet mod synagogen i 2015. Åbenhed, formidling af viden og aktiviteter kan nedbryde fordomme, uddyber Dan Rosenberg Asmussen.

I dag har synagogen årligt 14.000 besøgende – herunder ikke mindst skolebørn og studerende. Stedet er også åbent på kulturnatten. ”Synagogen er med i den årlige kulturfestival og har for første gang været visningssted under den jødiske filmfestival, ligesom vi igen vil afholde koncerter. Akustikken er nemlig fantastisk”, slutter Dan Rosenberg Asmussen.

Redaktionen afsluttet april 2019

Tags

Kultur Kulturarv Restaurering