En ny klang

Gentænkning af den 900 år gamle Sdr. Asmindrup Kirke ved Holbæk er en revitalisering af Folkekirken

Det meste traditionelle inventar er væk i det nytænkte kirkerum, og bl.a. kirkebænkene er nu flytbare. Foto: Jens Lindhe

Sdr. Asmindrup Kirke ligger smukt placeret på en bakketop, og set udefra ligner den en traditionel, hvidkalket landsbykirke mage til mange andre i Danmark. Men bag det klassiske, middelalderlige ydre åbenbarer sig et gennemmoderniseret og imødekommende kirkerum parat til at danne rammen om helt nye former for gudstjenester og kirkelige handlinger samt andre aktiviteter såsom teater, foredrag, koncerter og leg. "Det er absolut en revitalisering af Folkekirken, der foregår her", siger Hans Thor Olsen, der er kirkeværge og menighedsrådsmedlem i Vipperød Sogn, hvor Sdr. Asmindrup Kirke er hjemhørende.

Sdr. Asmindrup Kirke ligger smukt placeret på en bakketop. Foto: Jens Lindhe
Inde i kirken er der lyst og stemningsfuldt. Foto: Jens Lindhe
Fra gulvets kanter lyser såkaldt uplight væggene op. Foto: Jens Lindhe
Et flytbart, elektronisk babyflygel har afløst det gamle orgel. Foto: Jens Lindhe

I øjenhøjde med menigheden
Mange kirkers indretning og funktion har behov for at følge med tiden. Flere steder i landet sker tiltag for at forny landkirker med for eksempel at etablere en natur- og fuglekirke eller en skole- og børnekirke. I Sdr. Asmindrup Kirke har man "taget skridtet ind i fremtiden fuldt ud", som Hans Thor Olsen siger. Det betyder, at man i forbindelse med et gennemgribende projekt til nytænkning af kirkerummet har fjernet det meste af kirkens traditionelle inventar, dvs. kirkebænke, alterbordet, knæfald, lysekroner og orgel. Sågar prædikestolen er væk: "Præsten taler nu ikke ned til folk, men er i øjenhøjde. Det har en fantastisk betydning". Prædikestolen befinder sig i øvrigt nu på Museum Vestsjælland.

Det banebrydende projekt er realiseret gennem en donation fra A.P. Møller Fonden.

Genkendeligt som kirkerum
Til trods for, at det gamle kirkeinventar er borte, er kirkerummet i Sdr. Asmindrup Kirke fuldt ud genkendeligt som et kirkeligt rum.

Med nykalkede vægge kommer de mange kalkmalerier fint til deres ret. Foto: Jens Lindhe Med nykalkede vægge kommer de mange kalkmalerier fint til deres ret. Foto: Jens Lindhe

Når man træder ind i skibet fra det nyrestaurerede våbenhus, går man ind i et lyst og stemningsfuldt rum med et enkelt fyrretræsgulv, der løber i hele kirkens længde. Den eneste højdeforskel i gulvet er et trin op til koret. Altertavlen herfra er flyttet til tårnrummet. I koret er placeret enkle, høje lysestager og marokkopuder, der inviterer til at sætte sig i ro og fordybelse. Lægger man nakken tilbage, ser man de gamle kalkmalerier i korets hvælvede loft. "De kommer nu helt til deres ret", siger Poul Schülein fra Arkitema, der har designet det nye kirkerum: "Væggene er blevet nykalket med en varmere kalk, og kirkens mange kalkmalerier står meget fint mod den lidt gullige kalk".

I koret inviterer lysestager og marokkopuder til at sætte sig i ro og fordybelse. Foto: Jens Lindhe I koret inviterer lysestager og marokkopuder til at sætte sig i ro og fordybelse. Foto: Jens Lindhe

I forbindelse med udgravningsarbejdet, da gulvet skulle etableres, fandt man et hvælv med to gravkamre. Disse er nu fyldt op med sand, så de er bevaret for eftertiden. "Det nye gulv har gulvvarme og en luftvarme, der kommer ud langs siderne. Den sørger for at holde en passende luftfugtighed, så kalkmalerier og kalken ikke afskaller", siger Poul Schülein.

Jordvarme sørger for opvarmningen, og på den måde er Sdr. Asmindrup Kirke en grøn kirke. Selve teknikhuset befinder sig uden for kirken.

Synger ind mod midten
Ser man ned gennem kirken fra koret, er nydesignede, flytbare kirkebænke placeret med front mod hinanden på hver sin side af skibet. "I stedet for at man bare synger den ene vej, synger man nu ind mod midten. Det giver en helt anden klang i rummet og er helt utroligt at mærke", siger Hans Thor Olsen.

Bænke er placeret med front mod hinanden, så menigheden synger ind mod midten. Foto: Jens Lindhe Bænke er placeret med front mod hinanden, så menigheden synger ind mod midten. Foto: Jens Lindhe

Den gamle, romanske døbefont af granit står, hvor den altid har stået, ligesom et krucifiks fra 1200-tallet hænger i en bue i skibsvæggen. Det er det første, man ser, når man går ind i kirkerummet. I tårnrummet finder man foran kirkens altertavle fra 1600-tallet et nyt alterbord i samme design som bænke og lysestager. Orglet, der før stod foran vestvinduet, er doneret til en anden kirke, og lys strømmer nu ind fra vest. Musikken kommer fra et flytbart, elektronisk babyflygel.

"Vi har arbejdet på at skabe et meget fleksibelt rum, hvor inventaret kan stå på alle mulige måder", siger Poul Schülein. Man kan således flytte rundt på alle bænke, marokkopuder, lysestager og alterbordet alt efter behov. Hvis man ønsker ét stort rum, kan alt opbevares i tårnrummet, som kan lukkes af ved hjælp af gardinforhæng.

Bekymringer forduftede, da de så rummet
Som forberedelse til det gennemgribende revitaliseringsprojekt holdt arkitektfirmaet sammen med Vipperød Menighedsråd møder med menigheden om planerne for den gamle kirke.

Arkitektfirma og menighedsråd har holdt møder med menigheden om planerne for den gamle kirke. Foto: Jens Lindhe Arkitektfirma og menighedsråd har holdt møder med menigheden om planerne for den gamle kirke. Foto: Jens Lindhe

Menighedsrådet stod bag projektet, men mange sognebørn var skeptiske og bekymrede: "De var blevet døbt, konfirmeret og gift i kirken. De ville også gerne kunne begraves i en kirke, de kendte, og ikke i et eller andet moderne tiltag", siger Poul Schülein, som da også er gået til opgaven med ydmyghed over for tradition og kulturarv. Da den nye, gamle kirke blev indviet i november 2019, og menigheden så rummet, forduftede de fleste bekymringer, fortæller kirkeværgen: "Det tog simpelthen luften fra dem at se, hvor smukt det var blevet".

Til daglig bliver Sdr. Asmindrup Kirke omtalt som en hverdagskirke, siger han, fordi der ikke er gudstjeneste om søndagen. De bliver afholdt i sognets to andre kirker. "Men falder en helligdag på en hverdag, vil der være gudstjeneste. Kirken skal også bruges til traditionelle ting såsom dåb, bryllupper og begravelser". Siden åbningen har kirken budt på velbesøgte sangaftener, krybbespil og musikaftener. Den har plads til 80 mennesker, og fire teatergudstjenester var så velbesøgte, at man ikke havde plads til alle gæster til to af forestillingerne, fortæller Hans Thor Olsen.

Det er absolut en revitalisering af Folkekirken, der foregår her.
Hans Thor Olsen, kirkeværge og menighedsrådsmedlem
Kirkens våbenhus er også blevet restaureret. Foto: Jens Lindhe Kirkens våbenhus er også blevet restaureret. Foto: Jens Lindhe

Taler til nutidens behov
Det nye kirkegulv er skåret fri af væggen med cirka ti centimeter, og fra mellemrummet strømmer såkaldt uplight, der lyser op langs væggene. Dæmpbare mobile LED-lamper kan placeres forskellige steder i kirken og give effekt til belysning af hvælvene, ligesom levende lys i lysestager skaber en stemningsfuld belysning.

Poul Schülein fremhæver, at landets mange middelalderkirker kun kan overleve, hvis de bliver brugt: "Hvis man drejer nøglen om, står de og forfalder". Revitaliseringen af Sdr. Asmindrup Kirke kan tjene som eksempel på, hvordan man kan give nyt liv til kirken, tale til nutidens behov og samtidig bevare kulturarven for de kommende mange generationer.

Redaktionen afsluttet april 2020

Tags

Kulturarv Restaurering Teknisk udstyr