EN MALERISK KULTURARV

Tidens tand gnaver i Danmarks unikke kalkmalerier. Det kræver jævnlig restaurering at bevare dem for eftertiden

Konservatorerne er i fuld sving med at istandsætte kalkmalerier fra ca. 1470 i Vor Frue Kirke i Vordingborg. Foto: Janne Klerk
Malerierne er af høj kunstnerisk kvalitet og består af både figurbilleder og et væld af ornamentik. Foto: Janne Klerk
Generelt bliver kalkmalerier i kirker over tid smudset til, ligesom de konstant er udsat for nedbrydning af f.eks. svamp. Foto: Janne Klerk
Selv den mindste reparation er genstand for en række forskellige arbejdsgange, fra den første rensning til den endelige retouchering. Foto: Janne Klerk
I restaureringen afdækkes også ydmyge bomærker sat af datidens håndværksmestre. Foto: Janne Klerk
Loftets lyse kalkbund er helt krakeleret af små revner, der skal udfyldes for at skabe en rolig baggrund for malerierne. Foto: Janne Klerk
På kirkens triumfvæg ses fire meget sjældne og smukke sidefigurer til korbuekrucifikset, der nu også står foran restaurering. Foto: Janne Klerk
En enkel inskription kundgør, at "Anders Smed" bekostede kalkmalerierne. Foto: Janne Klerk

Når man besøger en af Danmarks mange historiske kirker, er kalkmaleriernes billedverden en af de helt store fornøjelser. Vores lille land har her en enestående kulturarv i form af kalkmalerier fra Middelalderen i mere end 600 kirker. Hvælvinger, triumfbuer og skibsvægge landet over er prydet af malerier af alt fra bibelhistorie, helgenlegender og samtidsskildringer til planter, dyr og finurlige fantasivæsner. Samlet set tegner de et billede af både troen og dagliglivet i datidens Danmark fra omkring 1100 frem til Reformationen i 1536.

Et stort konserverings- og restaureringsarbejde sikrer hele tiden, at vi bevarer malerierne for eftertiden.

De fattiges bibel

I middelalderen udgjorde kirkernes bibelillustrationer "de fattiges bibel", for de fleste folk kunne hverken læse eller skrive. Faktisk tjente senmiddelalderens mange forskellige trykte Biblia pauperum, som de fattiges bibel også blev kaldt, som forlæg for mange kalkmalerier i Danmark.

Kalkmalerierne skildrer både bibelhistorie, helgenlegender og samtiden i Middelalderen. I Vor Frue Kirke har malerne moret sig med en karikatur af en murer. Foto: Janne Klerk Kalkmalerierne skildrer både bibelhistorie, helgenlegender og samtiden i Middelalderen. I Vor Frue Kirke har malerne moret sig med en karikatur af en murer. Foto: Janne Klerk

Efter Reformationen malede man fortsat kalkmalerier, dog ikke i samme omfang og af en anden slags. Desuden bevarede man mange af de eksisterende. Først i 1600- og 1700-tallet begyndte man at male dem over. Den lutherske protestantisme afviste ikke billeder på samme måde, som eksempelvis den calvinske protestantisme gjorde i Holland, så der var ikke tale om en dansk billedstorm, hvor man ødelagde kalkmalerierne. Snarere var malerierne blevet slidte, og moden havde ændret sig. Det enkle og det hvide var idealet for den gryende oplysningstid både inden for protestantisme og katolicisme.

Romantikken i 1800-tallet førte en interesse for folkehistorie og fortidsminder med sig, og fra midt i århundredet begyndte man at afdække og restaurere kalkmalerierne. Det arbejde pågår stadig, og mange steder i landet bliver det blandt andet støttet af A.P. Møller Fonden.

Fornemme kalkmalerier

Konservator Hans Frederiksen og hans hold fra firmaet Nordisk Konservering er lige nu i fuldt sving med at istandsætte kalkmalerier fra omkring 1470 i Vor Frue Kirke i Vordingborg. Det gælder malerier i korets krydshvælvinger, på triumfbuen og på triumfvæggen samt i hvælvingerne i tårnet.

Vor Frue Kirke i Vordingborg er en af de kirker, hvor A.P. Møller Fonden har støttet restaurering af kalkmalerier. Kirkeskibets ældste del kan føres tilbage til 1432. Foto: Janne Klerk Vor Frue Kirke i Vordingborg er en af de kirker, hvor A.P. Møller Fonden har støttet restaurering af kalkmalerier. Kirkeskibets ældste del kan føres tilbage til 1432. Foto: Janne Klerk

"Der er tale om en genrestaurering, for bortset fra figurmalerierne i korhvælvingen blev kalkmalerierne her første gang taget frem i 1870'erne af Professor Jacob Kornerup", fortæller Hans Frederiksen. Kornerup var arkæolog og maler og en pioner i arbejdet med at fremdrage og restaurere kalkmalerier i danske kirker. Først i 1934 blev kalkmalerierne i koret taget frem.

I tårnet skal konservatoren desuden afdække og restaurere de bomærker og geometriske figurer, man fandt, da kirken blev istandsat 2011-12. "Man kan godt blive en smule højstemt, når man afdækker originale kalkmalerier", beretter Hans Frederiksen, også når det gælder ydmyge bomærker sat af datidens håndværksmestre.

Malerierne i Vor Frue Kirke i Vordingborg bliver tilskrevet Hellig tre kongers-værkstedet (1465-75), der også er berømmet for at have udsmykket Christian I's Kapel i Roskilde Domkirke. Alle kalkmalerierne i Vor Frue Kirke i Vordingborg har samme høje kunstneriske kvalitet, ikke mindst de nyligt istandsatte figurbilleder med scener fra Jesu barndomshistorie i korets polygone hvælv.

Nationalmuseet vurderer figurerne omkring kirkens korbuekrucifiks som "enestående og meget sjældne i dansk kalkmaleri". Foto: Janne Klerk Nationalmuseet vurderer figurerne omkring kirkens korbuekrucifiks som "enestående og meget sjældne i dansk kalkmaleri". Foto: Janne Klerk

De smukke sidefigurer til korbuekrucifikset på triumfvæggen, der nu står foran restaurering, er ifølge Nationalmuseets vurdering dog helt "enestående og meget sjældne i dansk kalkmaleri". Til venstre for krucifikset står Maria og apostlen Jakob den ældre, og til højre står Johannes og apostlen Andreas. De fire figurer er omslynget af ornamentik, og en enkel inskription kundgør, at "Anders Smed" bekostede kalkmalerierne.

Bevaring og restaurering

Generelt bliver kalkmalerierne i de danske kirker over tid smudset til, ligesom de konstant er udsat for nedbrydning. Det kan være angreb fra svamp og andre mikroorganismer eller salte i murværket, der trækker ud, krystalliserer sig og skubber kalk- og pudslag af. Datidens mørteltyper kan også give omfattende revnedannelser, og sætteskader forekommer i hvælvingerne.

De mange forskellige slags skader betyder, at arbejdet varierer fra opgave til opgave, fortæller Hans Frederiksen, der selv har arbejdet med konservering af kalkmalerier siden 1990. Der er til gengæld ikke stor variation i arbejdets tidskrævende karakter. Selv den mindste reparation er genstand for en række arbejdsgange, hvis den skal udføres ordentligt.

"Det fundamentale i processen, vi skal i gang med i Vordingborg, er foruden rensning at fastlægge løse kalk- og pudslag", forklarer han. Først bliver området nænsomt "visket" rent med en rensedej, hvis hovedbestanddel er mel og vand. "Undervejs banker man også forsigtigt på puds- og kalklag. Hvis man hører en særlig hul lyd, tyder det på en hulning under kalklaget". Stedet bliver markeret, og når man har været hele fladen igennem, injicerer man en blanding af kvartsmel og kalk under de løse områder for at fæstne dem.

Konservatorerne står på en solid arbejdsplatform helt oppe under de fornemt dekorerede krydshvælvinger i kirkens kor. Foto: Janne Klerk Konservatorerne står på en solid arbejdsplatform helt oppe under de fornemt dekorerede krydshvælvinger i kirkens kor. Foto: Janne Klerk

Bunden er vigtig

Konservatorerne står på en solid arbejdsplatform, og når man kommer helt tæt på de fornemt dekorerede krydshvælvinger i koret i Vor Frue Kirke i Vordingborg, er det tydeligt, at den lyse kalkbund er helt igennem krakeleret. "Alle de små revner betyder, at loftet fremtræder spraglet og uensartet", siger Hans Frederiksen. Opgaven her består i møjsommeligt at fylde denne myriade af små revner ud med kalkbaseret pasta og skabe en jævn, ensartet overflade.

Man gør generelt meget ud af restaurering af bunden, for den er afgørende for kalkmaleriernes helhedsindtryk. "Det er faktisk bundens kvalitet, der skaber ro i hele maleriet", forklarer han. Man kan også først vurdere, hvor meget malerierne skal retoucheres, når bunden er ensartet. Det gælder nemlig om at tilføre det originale maleri så lidt som muligt.

Respekt for det originale

Holdningen til de originale malerier har ændret sig meget siden de første afdækninger i 1800-tallet og helt op til 1960'erne, fortæller konservatoren. Dengang gik man ret hårdhændet til værks, og i nogle kirker kan man ligefrem se spor af hammerslag ved afdækninger af kalkmalerier. Farvene, man retoucherede med, var heller ikke så klare, lyse og levende som de originale. "I dag har man fået mere erfaring både i arbejdsgange, materialer og i materialebrug. Al arbejdet bliver dokumenteret skriftligt og fotografisk". På den måde sikrer man, at kalkmalerierne i Vor Frue Kirke i Vordingborg ligesom i mange andre kirker kan blive bevaret til glæde for kommende generationer.

Redaktionen afsluttet februar 2014

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Restaurering