Øen i istidshavet

Naturgenopretning i Hammer Bakker skal sikre biodiversiteten og oplevelsen af landskabets geologiske historie samt åbne det som rekreativt besøgssted for hele landet

Hammer Bakkers markante kuperede landskab er enestående for Nordjylland. Foto: Den Danske Naturfond

Det er svært at forestille sig i dag, men engang var Hammer Bakker en ø i et kæmpestort istidshav, fortæller Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond. Det drejer sig om det cirka 2.000 hektar store naturområde 10 km nord for Aalborg, en næsten cirkelrund pukkel i et ellers fladt landskab. I dag er vandet selvsagt væk, men Vodskov, Vestbjerg og Grindsteds beliggenhed for foden af bakkerne giver et praj om det kuperede terræn, der rejser sig bag dem.

Nåleskov over det hele
Når man ikke længere helt kan fornemme dette geologiske, landskabelige særpræg i Nordjylland, skyldes det primært, at Hammer Bakker i dag er tæt beplantet med nåleskovsplantage, fordi stedet de sidste 100 år har været brugt til skovdrift.

Hammer Bakker ligger som en rund pukkel i et ellers fladt landskab. Foto: Den Danske Naturfond
Det cirka 2.000 hektar store område har i 100 år været brugt til skovdrift. Foto: Den Danske Naturfond
Mørket i tæt nåleskov giver ringe vækstbetingelser for anden vegetation. Foto: Den Danske Naturfond
Når nåleskoven afvikles, får planter og dyr bedre vilkår med mere lys. Foto: Den Danske Naturfond
Brun pletvinge er en af områdets sjældne sommerfuglearter. Foto: Den Danske Naturfond
Det yndede udflugtsmål får bedre faciliteter med bl.a. borde og bænke. Foto: Den Danske Naturfond

Da istidshavet trak sig tilbage for 10.000 år siden, blev området beboet af datidens mennesker. Efterhånden som deres livsform ændrede sig fra jæger-samler- til bondestenalder, begyndte de at fælde den oprindelige, løvbærende naturskov, der på det tidspunkt dækkede hele området. Formålet var at dyrke jorden men også at benytte området til græsningsarealer for deres små dyrehold, og det medførte, at vidtstrakte heder og overdrev bredte sig på bakkerne. Sådan så landskabet ud, indtil den nålebærende produktionsskov rejste sig i lange lige rækker, og i dag dominerer bakkerne med bl.a. sitka- og rødgran.

Der er imidlertid flere problemer med nåleskov, hvis man tager naturbrillerne på, fortæller Flemming Nielsen. Det tykke nåledække på jorden under træerne kombineret med sollysets svære vilkår for at trænge ned gennem den tætte skov skaber et mørke, hvor vækstbetingelserne for andre former for vegetation er ringe. Det holder insekter og fugle væk og har negativ konsekvens for den oprindelige danske natur og biodiversitet.

Med afvikling af plantager åbnes landskabet op med heder og overdrev. Foto: Den Danske Naturfond Med afvikling af plantager åbnes landskabet op med heder og overdrev. Foto: Den Danske Naturfond

Tornerose er vågnet
Det har Den Danske Naturfond længe haft et ønske om at ændre på. ”Det er sådan noget, der har ligget og sovet Tronerosesøvn i 10-20 år, hvor potentialet har været kendt", siger Flemming Nielsen. Derfor er han begejstret for, at et større naturgenopretningsprojekt omsider er blevet igangsat i efteråret 2018 med det mål inden for en årrække at transformere de store nåleskovområder på Hammer Bakker til løvskov, overdrev og hedelandskab. Projektet har et samlet budget på ca. 75 mio. kr. Det er støttet af A.P. Møller Fonden med 25 mio. kr., hvoraf et større beløb er brugt til opkøb af arealer, der har tilhørt Hedeselskabet.

Rekreativt område for lokale
Det er ikke sådan, at der ikke allerede er noget at opleve, hvis man går en tur i Hammer Bakker. Tværtimod har ”området en meget stor rekreativ værdi og stor bevågenhed fra de otte landsbyer, der ligger rundt om, for det er deres nærrekreative område”, siger Flemming Nielsen.

Bakkerne har stor rekreativ værdi, som med genopretningen skal komme flere til gode. Foto: Den Danske Naturfond Bakkerne har stor rekreativ værdi, som med genopretningen skal komme flere til gode. Foto: Den Danske Naturfond

Han mener, Hammer Bakker har samme rekreative potentiale som Dyrehaven nord for København. I dag kommer der allerede rigtig mange mennesker, men i og med at området har været i privat eje, har plantagedriften styret tilgængeligheden og driften. ”Og det vil vi jo også gerne lave om på”. 

Landskabets kulturspor
Gemt i bakkerne ligger der desuden en skat af kulturhistorie i form af gamle fortidsminder som gravhøje, hulveje og skovdiger, der vidner om, hvordan området har været brugt gennem tiden. Desuden har Hammer Bakker en fortid som trafikknudepunkt. Det er her, Hærvejen slutter sit lange løb op gennem Jylland. Og den gamle kongevej fra Aalborg delte sig ved Hammer Bakker og sendte en gren ind gennem bakketerrænet mod Hjørring og en anden gren østpå til Sæby.

Projektet skal nyformidle områdets historie som bl.a. trafikknudepunkt. Foto: Den Danske Naturfond Projektet skal nyformidle områdets historie som bl.a. trafikknudepunkt. Foto: Den Danske Naturfond

Kongevejene blev i sin tid anlagt, så kongen og hans hære kunne færdes frit i riget, og de er blevet brugt flittigt. Gennem århundreder har disse kulturspor arbejdet sig ned i terrænet og ligger i dag som dybe furer. En del af genopretningsprojektet skal nyformidle den kulturhistorie, Hammer Bakker rummer, så offentligheden får kendskab til de mange værdier, området gemmer på, og de kan opleves på nært hold.

Nyformidlingen vil også dække bakkernes rige natur- og dyreliv. Særligt er Hammer Bakker kendt for sine sommerfugle, sjældne arter som brun pletvinge, moseperlemorssommerfugl, violetrandet ildfugl, bølleblåfugl med mange flere. Den tilbagegang i de mange arter, man her, ligesom i resten af landet, har oplevet, er det projektets sigte at råde bod på ved at genskabe vigtige levesteder for bl.a. de smukke sommerfugle.

Flere heder og overdrev igen
”Visionen er, at besøger man bakkerne inden for en tiårig periode, så er det løvskoven, der dominerer, det er de oprindelige danske træer, som får lov at udvikle sig frit. Og da vi ikke driver det som en produktionsskov længere, men som naturskov, så vil der være græssende dyr, som holder en del områder åbne, så vi får genskabt heder og overdrev, og vi får den lyse og mere savanneprægede løvskov”.

Græssende dyr skal være med til at holde områder åbne. Foto: Den Danske Naturfond Græssende dyr skal være med til at holde områder åbne. Foto: Den Danske Naturfond

For offentligheden, der besøger stedet, vil den nye formidling fortælle om vandreruter og alt det, man kan se og opleve på sin vej gennem terrænet. Desuden vil der være lejrpladser med borde og bænke samt sheltere og bålsteder, så man kan overnatte og opleve bakkernes liv, lyde og lugte gennem hele døgnet. Med det nye projekt vil det være muligt at færdes frit døgnet rundt – også uden for veje og stier.

På en klar dag …
Når man naturgenopretter, skal man have tålmodighed, understreger Flemming Nielsen, for de tiltag, man igangsætter i 2019, giver ikke pote natten over. Selvfølgelig vil det hurtigt være synligt, at granskovene fældes, men hvor hurtigt de sjældne sommerfugle vender tilbage sammen med andre dyrearter, er svært at sige. Området vil være i udvikling de næste ti, tyve til halvtreds år, forudsiger han: ”Men på et tidspunkt vil du kunne stå på toppen af Hammer Bakker og se Kattegat og ud i Jammerbugten og ned over Aalborg. Du vil kunne se hele Nordjylland på en klar dag – det er et løfte”.

Redaktionen afsluttet juli 2019

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Landskab