SIND Erhverv

Håndholdt indsats skal få psykisk syge og sårbare i fleksjob

Som borgernes forlængede arm tager SIND Erhverv kontakt til arbejdsgivere - noget, der kan være svært, når man som psykisk sårbar er blevet godkendt til fleksjob.

Mange mennesker med psykisk sårbarhed vil gerne arbejde og have noget at stå op til om morgenen. Men er man godkendt til fleksjob, er det ofte mere end almindeligt svært at finde et job. Landsforeningen SIND Erhverv støtter udsatte borgere i at få og beholde et fleksjob.

Simpel tilgang – svære udfordringer
I projektet ’Rampen til det gode arbejdsliv’ vil SIND Erhverv sammen med jobcentrene i Silkeborg og Norddjurs kommuner hjælpe minimum 140 psykisk sårbare borgere i arbejde i en skræddersyet indsats, der er båret af en tæt og personlig relation. Minimum hver tredje uge vil ngo’en have kontakt med den enkelte, og det betyder, at borgeren ofte åbner op for det, der er svært. ”Vi har ikke myndighedsopgaven, så der er ikke noget på ’spil’ hos os. Derfor får vi ofte en tættere relation båret af tillid og tryghed”, fortæller projektleder Jonna Winther.

Borgerne sætter dagsordenen, når de taler om jobønsker og -drømme med SIND Erhverv.

Når tilliden er der, kan de begynde at tale om job. Og her er det altid borgerens evner, ønsker og drømme, der er i fokus. ”Det er borgerne, der ved, hvor skoen trykker. Det er dem, der sætter dagsordenen for vores møder … Vi går efter drømmen til at starte med”, forklarer Jonna Winther. ”Er det ikke muligt, går vi efter det næstbedste. Og vi bliver ved, indtil det lykkes”.

I processen skal borgeren pege på virksomheder, hun eller han kan se sig selv i, mens SIND Erhverv derefter står for kontakten til arbejdspladsen. For netop det at række ud kan ofte være svært. Og tingene skal ikke være sværere, end de er. ”Vi er deres forlængede arm. Det her er et samarbejde. Vi er fælles om det”, siger Jonna Winther.

Virksomheder og frivillige
’Rampen til det gode arbejdsliv’ bygger videre på ngo’ens gode erfaringer fra et tidligere pilotprojekt, hvor 51 (40 %) af 125 borgere kom i fleksjob. Og det har ofte vist sig at være nemmere for ngo’en at åbne dørene til et job end for kommunen. Virksomhederne tør nemlig stole på, at SIND Erhverv, med deres særlige viden om målgruppen, kan støtte og vejlede hele vejen igennem.

Ngo'en taler også med virksomheder om social rummelighed på arbejdspladsen.

I det 3 ½-år lange projekt skal minimum 77 personer i arbejde, og ngo’en støtter med kurser, ’straks-handling’ og rådgivning. De klæder virksomheden på til at integrere den psykisk sårbare og hjælper med at se, hvordan han eller hun kan løse opgaverne – og hvordan borgeren kan bane vejen for en større social rummelighed blandt medarbejderne på arbejdspladsen.
I indsatsen kan den udsatte også mødes med andre i samme situation og få en frivillig mentor. Mentoren skal fungere som en rollemodel, den sårbare kan smalltalke med.

SIND Erhverv er med, så længe der er brug for støtten, og de ser på hele den sårbares liv. ”Der kan være mange bump på vejen, der gør det svært at finde eller fastholde sig i et job”, siger Jonna Winther. ”Det, vi kan give borgerne, er relation, tillid, tryghed, kontinuitet. Vi har tiden. Vi har lytte-evnen … Vi har indsigten”. SIND Erhverv er der i øvrigt også for de pårørende med samtaler og kurser.

Støttefonden deler projektets ønske om at hjælpe udsatte borgere i job med en helhedsorienteret indsats i øjenhøjde og har derfor prioriteret projektet under fokusområdet ’Livsmestring, uddannelse og arbejde’.

Redaktionen afsluttet marts 2021

FAKTA

PROJEKT: Rampen til det gode arbejdsliv
ORGANISERING: Landsforeningen SIND Erhverv
PERIODE: 2020-2023
OMFANG: 140 psykisk syge
STØTTE: 5.246.000 kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond
ANDEN STØTTE: Norddjurs Kommune 341.667 kr., Silkeborg Kommune 341.667 kr., Defactum 18.486 kr.
LÆS MERE: Sind Erhverv

DET SOCIALE INITIATIV

Donationen udspringer af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ fra 2016-2021, hvor 750 mio. kr. blev øremærket til indsatser inden for det sociale område over en femårig periode. Initiativet rettede sig mod at få flere udsatte borgere i uddannelse og arbejde, bryde med den negative sociale arv hos børn og unge og forbedre de fysiske rammer for socialt udsatte borgere.

Læs mere om Det sociale initiativ