Ansvar for eget liv

Intensiv støtte og indflydelse på indsatsen får flere kontanthjælpsmodtagere i fleksjob og tættere på arbejdsmarkedet

I projektet 'Ansvar for eget liv' er borgere med komplekse problemer og lang ledighedshistorik kommet tættere på arbejdsmarkedet. Foto: Colourbox.dk

Alt for mange borgere på kontanthjælp i alt for mange år. Det var virkeligheden for Vordingborg Kommune, der hjalp alt for få kontanthjælpsmodtagere i job og havde udgifter alene til passiv forsørgelse af ledige borgere på 90 mio. kr. årligt. I 2017 udviklede kommunen derfor en alternativ helhedsindsats, der skulle få de hårdest ramte borgere i job og give flere chancen for et godt liv.

Projektet ’Ansvar for eget liv’ er nu evalueret, og erfaringerne har givet grobund for et nyt mindset og ændrede arbejdsgange i kommunen.

Kan selv, skal selv
Det toårige projekt inkluderede 503 kontanthjælpsmodtagere, der var delt op i tre grupper. 135 borgere, gruppe 1, fik den nye indsats, gruppe 2 fik dele af den nye indsats, og en kontrolgruppe fik den sædvanlige jobcenterindsats.

Kontanthjælpsmodtagerne har fået støtte også til utraditionelle aktiviteter, f.eks. at få gjort rent. Foto: Colourbox.dk

Gruppe 1 blev støttet i at engagere sig i indsatsen og finde styrke til at tage teten for eget liv. Deltagernes egne drømme og planer for fremtiden skulle styre indsatsen, ikke kommunens tilbudsvifte. Derfor fik de også dobbelt så meget tid med deres sagsbehandler som normalt og kunne forvente en ny relation, hvor sagsbehandleren nok var myndighedsarbejder, men også sparringspartner, vejleder og coach, og hvor empowerment var den drivende kraft i tilgangen. Og det krævede uddannelse af fem nyansatte vejledere, for, som arbejdsmarkedschef Claus Holm Oppermann udtrykte det ved projektstart, så skulle kommunen være ”et menneskecenter, der støtter borgeren i at handle selv”.

Møder kunne derfor foregå hjemme hos deltageren selv, og aktiviteterne var alt andet end traditionelle. Bl.a. kunne kontanthjælpsmodtagerne få støtte til at tage børnene med på udflugt, få gjort rent eller tale med en psykolog. Gruppe 2 fik alene mere tid med sagsbehandleren.

Ting tager tid
“Projektet kan kun blive en succes”, sagde kommunens social- og arbejdsmarkedsdirektør, Helle Linnet, i foråret 2017 til Viden på Tværs: ”Enten viser det sig, at de ledige kommer i job, hvilket vi selvfølgelig håber. Eller også viser det sig, at de ledige ikke kommer i job trods en massiv indsats. Og så har vi den erfaring og kan handle på den”.

Fem vejledere har fungeret som sparringspartner og coach for Gruppe 1. Foto: Colourbox.dk

Og det gør de så. For trods den intensive hjælp til selvhjælp fik færre end håbet almindelige fuldtidsjobs, og forskellen mellem de tre gruppers beskæftigelsesgrad var marginal. Hen over projektperioden opnåede 6,7 % i gruppe 1 ustøttet beskæftigelse mod 5,3 % i kontrolgruppen. En del ledige viste sig at være for syge til at arbejde, og hele 70,4 % havde en beskæftigelsesgrad på 0 i projektperioden. Slutrapporten peger dog på, at flere sandsynligvis ville have fået arbejde, hvis projektet var fortsat i længere tid. En del var nemlig kommet nærmere at kunne tage ansvar for eget liv.

Tættere på arbejdsmarkedet
Få kom i ordinært job, men projektet flyttede markant flere tættere på arbejdsmarkedet. Sammenlignet med kontrolgruppen ses, at borgerne i indsatsgruppe 1 kom 25 % mere i virksomhedspraktik – i dobbelt så lang tid, mens ca. 200 % flere fik fleksjob. I alt kom 30,4 % af gruppe 1 i job, fleksjob, timeansættelse eller uddannelse i løbet af projektperioden. Det er ikke væsentligt flere end i kontrolgruppen, men borgerne i gruppe 1 var mere aktive og var i gang i 17,4 % af tiden mod 13,1 % hos kontrolgruppen. Gruppe 2 havde ikke samme grad af progression – mere tid gør det ikke alene, der skal også andre arbejdsmetoder til.

Vigtig udvikling på svær baggrund
Resultaterne skal ses i lyset af, at borgerne i projektet havde komplekse problemer i deres liv og en lang ledighedshistorik. Hele 75 % af borgerne i gruppe 1 havde været ledige i mere end 3 år, heraf 54 % i mere end 5 år. For kontrolgruppen er tallene hhv. 65 % og 45 %. På den baggrund er det påfaldende, at 11 % med støtte fra indsatsen kunne gå fra ledighed til fleksjob – og dermed nu bidrager til samfundet trods en varigt nedsat arbejdsevne.

Tyngende ansvar 
Kontanthjælpsmodtagerne blev også ’empowered’ i løbet af projektet. Igen var det gruppe 1, der flyttede sig mest. 

De fik generelt styrket deres sociale netværk, følte sig langt mere inddraget i deres sag og aflyste kun halvt så mange møder i jobcentret som kontrolgrupperne.

Gruppen oplevede imidlertid ikke en forbedret livskvalitet på den korte bane, og projektevalueringen forklarer det med, at et større ansvar for eget liv også giver øget bevidsthed om egne udfordringer. Ofte skal det blive værre, før det bliver bedre.

Godt begyndt er halvt fuldendt
‘Ansvar for eget liv’ byggede på elementer, der står centralt i Støttefondens fokusområde ‘Livsmestring, uddannelse og arbejde’, og Vordingborg Kommune fik derfor en bevilling til at udvikle og afprøve indsatsen.

Kommunen implementerer nu modellen i en tilpasset form, hvor flere medarbejdere via sidemandsoplæring uddannes i empowerment, og hvor den intensive indsats tilbydes de borgere, der er parate til det og frivilligt ønsker at deltage. Indsatsen skal individualiseres endnu mere, og de borgere, der ikke magter at være med i virksomhedsrettede aktiveringsforløb, vil i stedet modtage et åbent tilbud om aktivitet i en social beskæftigelsesindsats. Vordingborg vil derfor bl.a. bruge mere tid på en grundig tværfaglig visitation og derigennem pejle sig ind på den bedste indsats for den enkelte.

FAKTA 

PROJEKT: Ansvar for eget liv
ORGANISATION: Vordingborg Kommune
OMFANG: 100 aktivitetsparate borgere
PERIODE: 2017-2019
STØTTE: 10,5 mio. kr.
EGENFINANSIERING: 10,9 mio. kr.
SE MERE: Evalueringsrapport og empowerment- og netværksstudie

DET SOCIALE INITIATIV

Donationen udspringer af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ fra 2016-2021, hvor 750 mio. kr. blev øremærket til indsatser inden for det sociale område over en femårig periode. Initiativet rettede sig mod at få flere udsatte borgere i uddannelse og arbejde, bryde med den negative sociale arv hos børn og unge og forbedre de fysiske rammer for socialt udsatte borgere.

Læs mere om Det sociale initiativ