Modellen byfornyes

Det nye Københavns Museum slår dørene op med en ny 3D-model af hovedstaden som hovedattraktion

Når Københavns Museum genåbner, løftes sløret for en helt ny model af hovedstaden, som gæsterne kan gå på opdagelse i. Foto: JAC Studios

Før flytningen til Stormgade havde Københavns Museum til huse på Vesterbrogade, hvor en fascinerende men nedslidt keramisk model af middelalderbyen København anno 1530 prydede forhaven. I forbindelse med flytningen til nye lokaler i bymidten er den gamle bymodel noget af det, folk efterlyser allermest, fortæller museumschef Louise Jacobsen: "De spørger, om bymodellen flytter med. Og svaret er nej, men vi får en ny, der er meget bedre".

København på 24 m2
Det er en mild underdrivelse, for den nye bymodel har samme fascinationskraft og stoflighed som den gamle model, men forestiller København anno 2019. Modellen spreder sig over hele 24 m2 og viser det centrale København ud til voldene, Cykelslangen, lidt af ydersiden af søerne og til begyndelsen af Kløvermarken.

Modellen afløser en nedslidt model af København anno 1530, som stod i det gamle museums forhave. Foto fra 1957: Københavns Museum
I størrelsesforholdet 1:750 kan man se detaljer som byens varierede tagkonstruktioner. Foto: JAC Studios
Den ellipseformede model skifter karakter alt efter rummets lyssætning. Visualisering: JAC Studios
Rundt langs væggene vises en panoramaudsigt, så besøgende kan opleve byens udstrækning. Visualisering: JAC Studios
Modellen er udviklet udfra både historisk og aktuelt materiale fra bl.a. tegnestuer og nybyggerier. Kort fra 1650
Byens historie fortælles med afsæt i konkrete steder, f.eks. elektrificeringen af Rådhuspladsen. Foto fra ca. 1910: Københavns Museum

Den er lavet i størrelsesforholdet 1:750, og det betyder, at man kan se mange detaljer i modellen såsom en lille aviskiosk på Kultorvet eller byens meget varierede tagkonstruktioner med kviste og andre fremspring. "Detaljeringsgraden skaber genkendelighed og formidler Københavns særlige karakter fra den tætte by til havn og volde", siger Johan Carlsson, grundlægger og kunstnerisk leder af JAC studios, som står for udarbejdelsen af modellen. "Detaljeringen hjælper den besøgende med at orientere sig i modellen gennem at identificere særlige bygninger, udpege seværdigheder eller finde, hvor de selv bor". Samtidig danner modellen livagtigt lys og skygge og skifter karakter alt efter rummets lyssætning.

Københavnermodellen er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Storbyen vågner
Den gamle model var frosset i tid og derfor vanskelig at bruge i formidlingsøjemed, fremhæver Louise Jacobsen: "Med den nye bymodel har vi mulighed for at lægge et digitalt lag over den fysiske model og fortælle om alt fra cykelstiernes udvikling til havnens ekspansion. Vi kan fortælle mange forskellige historier ud fra den samme model".

Med laserlys kan modellen vise forskellige scenarier i byens udvikling og daglige liv. Foto: JAC Studios Med laserlys kan modellen vise forskellige scenarier i byens udvikling og daglige liv. Foto: JAC Studios

Bymodellen er støbt i et meget hårdt, hvidt gipsmateriale blandet med fosfor. Over københavnermodellen i udstillingsrummet på anden sal i det nye Københavns Museum vil der være laserkanoner, der projicerer lys ned på byen: "Modellen er som et tegnebræt over København, hvor man med laser kan tegne forskellige scenarier", siger Johan Carlsson. "Ved at trykke på en knap vil laserlys blandt andet vise omridset af byens udvikling fra middelalderen, og til voldene blev bygget, eller tegne, hvordan byen vågner, med skraldebilsruter". Fosforen i modellen lyser svagt op med "efterlys", så man aner ruter og omrids, når lyset bevæger sig videre.

"Langs væggene rundt om den ellipseformede model møder de besøgende en panoramaudsigt, der peger uden for Københavns centrum og uden for voldene. Besøgende kan på den måde opleve byens udstrækning", fortæller Johan Carlsson.

For at fremtidssikre modellen er den bygget op af en række enkeltdele. Efterhånden som nye bygninger, bydele eller infrastruktur kommer til i virkelighedens København, kan man nemt støbe nye dele til erstatning for de gamle.

En ny dokumentation af byen
Det har været en kæmpe udfordring at skabe københavnermodellen, fordi der ingen steder eksisterer en komplet, up to date digital model af hovedstaden, som den ser ud nu.

Inden den fysiske model kunne støbes, var det nødvendigt at skabe en helt ny digital model af den aktuelle by. Foto: JAC Studios Inden den fysiske model kunne støbes, var det nødvendigt at skabe en helt ny digital model af den aktuelle by. Foto: JAC Studios

For at opnå en så fuldstændig og aktuel fysisk model af København som muligt har JAC studios taget udgangspunkt i ældre digitale modeller, foretaget nye scanninger og rekvireret materiale fra en lang række tegnestuer og nybyggerier. Det har man brugt til at skabe en digital model af byen, som man kunne fremstille 3D-modellen ud fra. "Processen i at udvikle denne er egentlig en ny dokumentation af byen", siger Johan Carlsson.

Den digitale model af byen er brugt til at lave 3D-print af modellens mange enkeltkomponenter. Derefter har man lavet en silikoneform af hvert 3D-print, hvorfra man så har støbt den endelige, fysiske model i det føromtalte gipsmateriale.

Modellen bliver suppleret med en digital væg med data og statistik samt en "Københavnerfilm" om byens udvikling.

Vi kan lægge et digitalt lag over den fysiske model og fortælle om alt fra cykelstiernes udvikling til havnens ekspansion.
Louise Jacobsen, museumschef, Københavns Museum
Modellen er bygget op af en række enkeltdele og dermed fremtidssikret, så nyt byggeri eller infrastruktur kan tilføjes. Visualisering: JAC Studios

Tag museet med på opdagelse
Københavnermodellen går i dialog med den øvrige permanente udstilling på Københavns Museum. Man fortæller byens historie med udgangspunkt i 14 konkrete steder, hvorfra tider og temaer udfolder sig, snarere end i bestemte årstal eller overordnede temaer: "Når vi fortæller om elektrificering af 1900-tallet, tager vi udgangspunkt i Rådhuspladsen. Når vi fortæller om kampen om København, tager vi udgangspunkt i Christiania", fortæller museumschef Louise Jacobsen. Andre lokaliteter er Amalienborg, Kastellet, Nikolaj Kirke og Dronning Louises Bro.

Da museet lå på Vesterbro, havde det karakter af et bydelsmuseum, fortæller Louise Jacobsen. Nu er museet rykket ind i centrum i det såkaldte Kulturkvarter i den smukt restaurerede bygning for Københavns Kommunes Overformynderi fra 1894. Her er museet en del af en række ældre og yngre kulturinstitutioner såsom Nationalmuseet og arkitekturhuset BLOX og demokratiske institutioner såsom Slotsholmen. "Københavns Museum er nu hele byens museum til glæde for borgerne og turisterne", understreger hun.

Med københavnermodellen og den permanente udstilling er byen kommet på museum, men som Louise Jacobsen siger, skal museet også med ud i byen: "De historier, museet fortæller, kan københavnerne og andre besøgende tage med ud i byen, når de går på opdagelse i vores smukke hovedstad".

Redaktionen afsluttet juni 2019

Tags

Formidling Kulturarv Museum Teknisk udstyr