Dannerhuset stråler

Kodeordet for den omfattende restaurering af Danmarks første krisecenter i København har været ’værdige rammer’

De røde næver i festsalens vinduer vidner om kvindebevægelsens kamp for at bevare Dannerhuset i 1970'erne. Nu er den fredede bygning restaureret med respekt for historien. Foto: Lars Gundersen / Varmings Tegnestue

I virkeligheden er det ret enkelt: Kvinder og børn udsat for vold i deres nære relationer skal mødes med værdighed og tilbydes ophold i trygge, omsorgsfulde og rolige rammer. Sådan formuleres det i Dannerhuset. Og sådan har tilgangen været for alle involverede parter i den store restaurering af det gamle, markante hus.

1.000 henvendelser om året
Bygningen har samme funktion i dag, som da den blev opført på initiativ af grevinde Danner i 1870’erne som stiftelse for ubemidlede, enlige kvinder. Også i dag gælder det om at tage vare på samfundets mest udsatte kvinder og børn. 

Dannerhuset er bygget i 1870’ernes nyrenæssancestil. Foto: Lea Meilandt
120 kvinder bor her om året, mange med børn. Her et af de fælles opholdsrum. Foto: Lea Meilandt
De 18 totalistandsatte lejligheder har eget te-køkken og bad. Foto: Lea Meilandt
Husets udadvendte funktioner vender ud mod gaden med hovedindgang og foyer. Foto: Lars Gundersen / Varmings Tegnestue
Den oprindelige arkitektur er fremhævet, bl.a. i festsalen med over 6 meter til loftet. Foto: Lars Gundersen / Varmings Tegnestue
Ud over krise- og rådgivningscenter rummer huset også et videns- og formidlingscenter. Foto: Lars Gundersen / Varmings Tegnestue

At der stadig er en anseelig opgave at løfte, afspejler antallet af henvendelser. På årsbasis modtager det landsdækkende krisecenter 1.000 henvendelser fra voldsramte kvinder. Heraf bor 120 af dem i huset i kortere eller længere perioder, mange af dem med deres børn.

Tegnet i vinduerne
De fleste danskere kender utvivlsomt Dannerhuset for de fire ikoniske næver, der lyser røde fra vinduerne i husets store festsal ud mod Gyldenløvesgade i København. Kvindekampssymbolerne stammer fra 1979, da 300 kvinder besatte bygningen for at forhindre, at den blev revet ned og erstattet af et stort kontorhus.

Efter en nænsom rensning træder fine murstensmønstre frem på facaden. Foto: Normann Sloth Efter en nænsom rensning træder fine murstensmønstre frem på facaden. Foto: Normann Sloth

Besætterne ønskede at værne om husets oprindelige formål og bevare stiftelsen som hus for udsatte kvinder. De røde tegn i vinduerne er siden blevet synonym med deres indsats, der udartede sig til den største fundraisingkampagne i Danmark siden Anden Verdenskrig og det eneste renoveringsprojekt i den størrelsesorden udelukkende udført af kvinder.

Fra græsrod til moderne organisation
I de mellemliggende 30 år har landets første krisecenter givet voldsramte kvinder og børn et helle og hjulpet dem væk fra voldelige relationer videre ud i livet. Ud over krise- og rådgivningscenter rummer den private organisation et internationalt orienteret videns- og formidlingscenter, der dokumenterer, formidler og iværksætter forskning om vold i nære relationer. Huset drives af 35 medarbejdere og 200 frivillige og har de senere år udviklet sig fra 1970’ernes frivilligorganisation drevet på basisdemokratiske idealer til en moderne hjælpeorganisation med direktør og krisecenterleder for hver sin ende af bordet.

Over 200 frivillige og medarbejdere har med renoveringen fået tidssvarende rammer for deres arbejde. Foto: Lars Gundersen / Varmings Tegnestue Over 200 frivillige og medarbejdere har med renoveringen fået tidssvarende rammer for deres arbejde. Foto: Lars Gundersen / Varmings Tegnestue

I midten af 00’erne stod det imidlertid klart for husets medarbejdere og frivillige, at de fysiske rammer omkring organisationen var utidssvarende. Faktisk var der tale om et temmelig ramponeret hus, som gennem årene var blevet nødtørftigt repareret, og hvor omgivelserne bar præg af skiftende tiders farveluner og ret knappe ressourcer. Næsten som en gentagelse af historien gik husets ildsjæle på ny i krig med at skaffe midler. I 2008 var der via forskellige fonde, herunder A.P. Møller Fonden, samlet et millionbeløb til at realisere den tiltrængte renovering af bygningen, så den kunne omdannes til et værdigt tilbud til dagens kvinder.

Respekt for arkitektoniske værdier
’Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejderklassen’ er bygget af arkitekt og slotsforvalter Theodor Zeltner i 1870’ernes nyrenæssancestil. For de involverede arkitekter har det været afgørende, at den ydre og indre restaurering, foretaget fra 2010 til 2012, er udført med respekt for den fredede bygnings klare arkitektoniske værdier, dens historie og nuværende funktioner.

Murværkets fuger er blevet kelet med håndværksmetoder fra 1800-tallet. Foto: Tina Enghoff Murværkets fuger er blevet kelet med håndværksmetoder fra 1800-tallet. Foto: Tina Enghoff

Et iøjnefaldende resultat af indsatsen er den nænsomme facaderens, der har fjernet mange års snavs, så de røde og gule mursten igen spiller sammen i elegante mønstre. Hele taget er udskiftet, og samtlige fuger i murværket er blevet kelet og bagt med varme fugejern: Et gammelt håndværk kendt fra 1800-tallet, hvor mørtelfugerne profileres, så de træder frem som fint udbulende riller mellem murstenene.

Husets T-form er trukket frem og markeret som følge af, at hovedindgangen er flyttet fra gavlen ved Nansensgade tilbage til sin oprindelige plads på forsiden af huset ud mod Gyldenløvesgade. Den nye indgang understreger hovedbygningens udadvendte funktioner med foyer, administration, formidling og forskning. Bygningens sikre og lukkede del, der huser beboerne, er placeret i baghuset. Her har Kulturstyrelsens accept af en udgravning af kælderen skabt tre ekstra lejligheder, der alle har direkte udgang til den nyanlagte terapihave. De ekstra kvadratmeter betyder, at bygningen nu rummer 18 totalistandsatte og renoverede lejligheder – alle med eget tekøkken og bad. Desuden finder man fælleskøkkener og opholdsrum på hver etage.

Farver skaber hjemlighed
Hele indretningsopgaven er en historie for sig, som arkitektfirmaet + Pedersen ikke blot har varetaget men også sammen med Varmings Tegnestue ApS vundet Farveprisen 2013 for.

Farverne i husets indretning er med til at skabe tryghed og hjemlighed. Foto: Lea Meilandt Farverne i husets indretning er med til at skabe tryghed og hjemlighed. Foto: Lea Meilandt

Prisen uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond, i hvis begrundelse det hedder: ”Farverne og indretningen giver på forbilledlig vis brugerne en oplevelse af tryghed og hjemlig varme”. Fra arkitekternes side har man bevidst sigtet efter en farveskala fra husets byggeperiode i slutningen af 1800-tallet. I paletten er der arbejdet med nuancer af blå, grøn, brun, rosa og grå. Resultatet er markant, men fremstår i dæmpede, rolige toner, der netop skaber en varm, næsten dagligstueagtig stemning til glæde og styrkelse af de kvinder og børn, som midlertidigt har deres hjem her.

Redaktionen afsluttet september 2013

Tags

Restaurering Social