Bondebyens perle

Totalrenovering af Lindegaarden i Kgs. Lyngby sikrer den 370 år gamle 'bygård' og nuværende kultursted årtier frem

En omfattende ydre restaurering af Lindegården fra sokkel til stråtag blev afsluttet i foråret 2020. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

Rundt om hjørnet fra det travle handelsstrøg i Kongens Lyngby nord for København ligger Lyngbys oprindelige centrum, Bondebyen. I dag en fredelig landsby og et attraktivt kvarter at bo i med velbevarede huse fra 17- og 1800-tallet i små, velpassede haver. Midt i idyllen ligger Lindegaarden, som dengang og nu har en central funktion lokalt og kulturelt.

Samlingssted og levende historie
Lindegaarden er en stråtækt bondegård med fire gulkalkede længer rundt om en stor, brostensbelagt gårdsplads. Første gang registreret i offentlige arkiver i 1767 og i funktion som bondegård med dyrehold frem til omkring 1950. I dag er den den sidste tilbageværende, hele 'bygård' i Bondebyen og desuden ramme om en lang række offentlige og private kultur- og fritidsaktiviteter, som årligt trækker over 20.000 mennesker til.

Lindegården var i funktion som bondegård frem til omkring 1950. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
I dag har kulturstedet over 20.000 besøgende årligt. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen
Blandt andet holdes koncerter både ude og inde. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen
Facader og porte er repareret, kalket og malet med omhyggeligt valgte farver. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen
Et nyt stråtag er lagt efter håndværksmæssige traditioner. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen
Under stråtaget har bygningen fået nyt undertag. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen
Den nyrestaurerede gård blev indviet i juni 2020. Foto: Astrid Aagaard-Svendsen

Det forklarer Rolf Aagaard-Svendsen, tidligere borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og formand for Fonden Kulturstedet Lindegaarden, der siden 2013 har ejet og drevet Lindegaarden. ”Lindegaarden er i dag et vigtigt samlingssted med adgang til ny viden og mange forskellige kulturelle oplevelser. Samtidig er gården en unikt velbevaret og levende del af kulturarven og af Lyngbys ældste historie før overgangen fra bondesamfund til industrisamfund”.

Lindegården er en levende del af kulturarven i Bondebyen. Foto: Astrid Aagaard-Svendsen Lindegården er en levende del af kulturarven i Bondebyen. Foto: Astrid Aagaard-Svendsen

Fonden Kulturstedet Lindegaarden har som formål at bevare ejendommen for eftertiden, mens de mange aktiviteter på stedet forvaltes af foreningen Kulturstedet Lindegaardens Venner, som inviterer til koncerter, foredrag og aktiviteter for børn. Fonden står også for udlejning af gårdens lokaler ‒ til blandt andre Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen har råderet over gårdens største lokale, en sal med plads til 150 personer. På hverdage i dagtimerne bruges den til yoga, korsang og folkedans og andre folkeoplysende formål, og lejeindtægten derfra er med til at sikre driften af gården.

”Aftener og weekender kan private leje salen med tilhørende køkken og toiletter til konfirmationer og tilsvarende private fester, og virksomheder kan leje stuehuset til mindre events”, fortæller Rolf Aagaard-Svendsen.

Lokale protester mod nedrivning
Flere gange i nyere tid har Lindegaarden været truet af forfald og nedrivning. Første gang i 1960’erne, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune lancerede en plan om at nedrive dele af Bondebyen og anlægge en omfartsvej rundt om det nuværende centrum. Husene var slidte, og en nedrivning kunne skabe plads til mere moderne boliger, men lokale protester førte i 1973 til stiftelsen af et lokalt bondebylaug på initiativ af Niels Friderichsen, der i dag er oldermand i bondebylauget. 

Den firelængede bygård er en vigtig del af det gamle landsbymiljø. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen Den firelængede bygård er en vigtig del af det gamle landsbymiljø. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

Politikere og embedsmænd besluttede at lytte til laugets anbefaling om at bevare landsbymiljøet i Bondebyen som levende kulturarv, dokumentation af Lyngbys historie og byudvikling og som et boligområde med en unik historie og charme.

I årene derefter gennemgik Bondebyen en omfattende sanering, delvist finansieret af offentlige midler til byfornyelse. Dog ikke Lindegaarden, selvom gården trængte stærkt til istandsættelse. I 2010 var den daværende kommunalbestyrelse derfor stemt for at sætte gården til salg som et ejerlejlighedsprojekt.

Rolf Aagaard-Svendsen fortæller, at samme skæbne er overgået flere af de øvrige oprindelige firelængede bygårde i Bondebyen. ”I dag er de enten nedrevet eller moderniseret i en sådan grad, at den oprindelige bygård er svær at få øje på. Bondebylauget med Niels Friderichsen i spidsen samt andre lokale kræfter samlede derfor midler til at etablere en fond for bevarelse, istandsættelse og indretning af Lindegaarden som kultursted, og det lykkedes”, forklarer han.

Reddet på målstregen
Det tog tre år at rejse midler til at stifte Fonden Kulturstedet Lindegaarden, som kommunen herefter gav lov til at købe Lindegaarden for ti kroner mod at drive den som kultursted.

Førhen var det utætte tag permanent dækket af presenninger. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen Førhen var det utætte tag permanent dækket af presenninger. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

Det har den været siden, og parallelt hermed har fonden med bidrag fra andre fonde etapevis renoveret gårdens indre og senest dens ydre.

A.P. Møller Fonden donerede i 2017 12 mio. kr. til en omfattende ydre restaurering, som blev afsluttet i foråret 2020. ”Den støtte har været helt afgørende. Uden den havde vi ikke sikret Lindegaardens bevarelse, da forfaldet var meget fremskredent”, vurderer Rolf Aagaard-Svendsen.

Løse mursten og risiko for råd i vinduer tillige med et papirtyndt stråtag, som måtte overdækkes permanent med presenninger, fik stedet til alt i alt at fremstå trist og forfaldent for brugere og beboere i Bondebyen, forklarer han. Da restaureringen gik i gang, var det i sidste øjeblik, for da stråtaget blev pillet af, viste det sig, at længerne flere steder var ved at styrte sammen.

Vinduer og porte er restaureret, så gårdens klimaskærm er intakt. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen Vinduer og porte er restaureret, så gårdens klimaskærm er intakt. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

Restaureret med omhu
I dag er facaderne repareret og kalket, nyt stråtag er lagt efter håndværksmæssige traditioner oven på et nyt undertag, og døre, vinduer og porte er restaureret, så gårdens klimaskærm atter er intakt. Ejendommen har status som bevaringsværdig, og restaureringen er sket, som om bygningen var fredet. Oprindelige materialer er i videst mulig omfang genbrugt, og materialevalg og farvesætning ved maling og kalkning er gennemført med største omhu.

Gårdrummet er en helt stille verden, hvor tiden for en stund er sat 300 år tilbage.
Jytte Kløve, forperson for foreningen Kulturstedet Lindegaardens Venner
At komme ind på gårdspladsen efter restaureringen er en stemningsfuld oplevelse. Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

At komme ind på gårdspladsen efter restaureringen er en stemningsfuld oplevelse for både besøgende og for de cirka 65 frivillige, som udfører små og store praktiske opgaver inde og ude. Det oplever Jytte Kløve, formand for foreningen Kulturstedet Lindegaardens Venner: ”Det berører os alle at træde ind på gårdspladsen efter restaureringen. Gårdrummet er en helt stille verden, hvor tiden for en stund er sat 300 år tilbage”.

Restaureringen har samtidig skabt en endnu større følelse af lokal samhørighed og ansvar for Lindegaarden, vurderer Jytte Kløve. ”Takket være restaureringen ved vi nu, at stedet står i mange år frem, og det har tændt et lys i mange mennesker, som føler et stort medejerskab for stedet og ansvar for at udvikle det til gavn for mange”.

Næste mål for Lindegaarden er bedre handicapadgang og at åbne haven mod Bondebyens gadekær, der i tidernes morgen lå lige uden for Lindegaardens port, og som måske reetableres.

Redaktionen afsluttet august 2020

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Restaurering