Fremtidens mødested

Den gamle røde Maltfabrik i Ebeltoft transformeret til et vidtfavnende kultur- og borgerhus i byens centrum

Maltfabrikken er genopstået som et åbent hus med noget for alle - både store og små. Foto: Jens Lindhe

”Vi fik lavet aftale om levering af de der økologiske lam”, råber en ung kvinde til Kristian Krog tværs gennem lokalet. Han er direktør for Maltfabrikken i Ebeltoft, som A.P. Møller Fonden har støttet en omfattende restaurering og nyudvikling af.

Kvinden er 19-årige Silja Ravn Thomsen. Sammen med en veninde er hun i gang med at lægge sidste hånd på et større madarrangement, som er Ebeltofts lokalbidrag til en større landsdækkende fødevareevent.

”De har idéen, vi skaber rammerne”
De unges aktiviteter er et rigtig godt eksempel på, hvordan tingene fungerer på Maltfabrikken, fortæller Kristian Krog. ”Nogen får en idé, og her har vi så skabt rammerne for, at den kan realiseres”. De unge kvinder befinder sig i ”Rampen” – en del af fabrikken, hvor lokale unge i flere år har drevet ungdomshus.

Maltfabrikken var engang byens største arbejdeplads. Foto: Jens Lindhe
Inden renoveringen stod fabrikken tom i mange år. Foto: Esben Zøllner Olesen
Den store industribygning var slidt, men med god plads til nye funktioner. Foto: Christian Taylor Hauschild
Kulturscener ligger nu side om side med erhverv og offentlig service. Foto: Jens Lindhe
Der er også indrettet kunstnerboliger på stedet. Foto: Jens Lindhe

”Den store Røde Dame”, som de lokale kalder Maltfabrikken, har på få år gennemgået en storstilet transformationsproces, som har forvandlet en tom, slidt bygning til et bredspektret kultur- og borgerhus. I dag er hele fabrikken fra 1861 fuldstændig renoveret og desuden tilføjet en del nye bygninger. De unge i Rampen har derfor fået selskab af et væld af forskelligartede aktiviteter overalt i den over 4.000 m2 store bygning.

”Fremtidens mødested”, kalder Kristian Krog det. Visionen for ham og den arbejdsgruppe, som gennem mange år har drevet projektet Den Ny Maltfabrik, har været at skabe en lokal platform, hvor kultur, kunst, offentlig service og private erhvervsaktiviteter trives side om side til glæde for borgerne i Ebeltoft, byens mange turister samt fremtidens tilflyttere. 

Rent økonomisk skal vi kunne leve både om sommeren og om vinteren. Så udgangspunktet er det lokale.
Kristian Krog, direktør på Maltfabrikken

Vartegn reddet af visionære borgere
Egentlig var Maltfabrikken nedrivningstruet. Efter at have været ejet af den samme familie i over 140 år drømte stedets nye ejere om at opføre et indkøbscenter på grunden, da maltproduktionen stoppede i 1998. Men bygningens bevaringsværdige status komplicerede nedrivningsplanerne, og dét skabte rum for, at mere græsrodsbaserede visioner for den bemærkelsesværdige bygning kom i spil.

Brugerinvolvering har været central i udviklingen af visionerne for det nye kulturhus. Foto: Maltfabrikken Brugerinvolvering har været central i udviklingen af visionerne for det nye kulturhus. Foto: Maltfabrikken

En gruppe borgere havde længe set mulighederne. Ikke mindst var de bevidste om, hvad fabrikken betød for byens historie og selvforståelse. Igennem sine virksomme år var den byens største arbejdsplads, i format tillige byens højeste bygningsværk, og med sin særprægede røde bygningskrop vandt den tidligt hævd på at være Ebeltofts vartegn. Med alt dette i baghovedet vurderede borgergruppen, at Maltfabrikken også kunne spille en afgørende rolle for fremtidens Ebeltoft, hvis man ellers greb en renovering rigtigt an.

’Brugerinvolvering’ var kodeordet. Og det har været drivende i formuleringen af den vision, der nu har omdannet fabrikken til det nye kulturhus.

På én gang folkelig og finkulturel
Sammenlignet med andre store fabriksprojekter i Europa, hvor gamle bygninger omdannes til kultur/erhvervsaktiviteter, skiller renoveringen af Maltfabrikken sig ud. For her har man indtænkt flere af Ebeltofts offentlige servicetilbud i aktivitetspaletten.

Et nyt spisehus er opkaldt efter fabrikkens grundlægger, S.B. Lundberg. Foto: Jens Lindhe Et nyt spisehus er opkaldt efter fabrikkens grundlægger, S.B. Lundberg. Foto: Jens Lindhe

Og det er ikke bare nyt, det tilgodeser også en langt bredere målgruppe, fortæller Kristian Krog: ”Hvis vi havde valgt enstrenget at satse på film eller musik, så var det kun et vist segment, der ville være interesseret i fabrikken. Men i vores udgave er der noget for de unge og for dem, der elsker mad, og dem, der gerne vil arbejde i kontorfællesskaber eller med hænderne i forhold til kunst og design. Biblioteket er der for de læselystne, og for de videbegærlige er byens museum og arkiv til rådighed. Alle de her funktioner bor nu skulder ved skulder, det finkulturelle sammen med det folkelige i et åbent hus, hvor der er noget for alle”. 

Positivt benspænd
Det er Praksis Arkitekter, der har omformet borgernes vision om et mangfoldigt og komplekst aktivitetshus til arkitektonisk virkelighed, hvor mikrobryggeri, spisehuse, private arbejdsfællesskaber, kulturscener, kunstnerboliger og værksteder befinder sig under samme tag som bibliotek og arkiv.

Formsproget i de nye bygninger tager afsæt i den gamle fabrik med dens særegne knopskydninger. Foto: Jens Lindhe Formsproget i de nye bygninger tager afsæt i den gamle fabrik med dens særegne knopskydninger. Foto: Jens Lindhe

Men råmaterialet var heldigvis også i orden. Gennem sit lange liv som industribygning har Maltfabrikken undergået en særegen knopskydning, som formsproget i de nye bygninger tager afsæt i. Fra stueplan åbner den markante bygningskrop sig nu både mod de omkringliggende gårdrum såvel som mod byen og havet.

Samtidig har arkitekterne indlagt det, Kristian Krog kalder ”et lille positivt benspænd”, hvor husets forskelligartede funktioner blandes mellem hinanden i stedet for at være isoleret på hver sin etage, som det ellers ofte er praksis i kulturhuse. På grund af benspændet kommer Maltfabrikkens besøgende til at møde alle funktioner sammen, og de kan derfor næppe undgå at snuble over en oplevelse, som de ikke havde forventninger om at få.

Sæsonbestemte behov
En af udfordringerne for et sted som Maltfabrikken er det store sæsonudsving i antallet af besøgende. Om sommeren summer Ebeltoft af turister, som driver rundt i de brolagte gader efter at have været en tur på Fregatten Jylland. Om vinteren er der langt mere stille. ”Rent økonomisk skal vi kunne leve både om sommeren og om vinteren. Så udgangspunktet er det lokale”, understreger Kristian Krog. Derfor har hele fabrikskomplekset en indbygget fleksibilitet, der gør det muligt at skalere op og ned alt efter arrangement og årstid.

Som et vartegn rejser Maltfabrikkens høje skorsten sig over Ebeltofts bykerne. Foto: Jens Lindhe

Ebeltofts nye centrum
Uanset om man betragter Maltfabrikken fra bysiden eller havsiden, er den røde industribygning et fascinerende syn, som i høj grad kontrasterer den historiske bykernes små nette bindingsværkshuse. Men sagen er, at byen og fabrikken er tæt forbundet i det, der i dag definerer Ebeltofts identitet. Derfor nytter det heller ikke ”blot at kigge sig tilbage over skulderen efter det, der var engang”, som direktøren siger. ”Vi er nødt til at kigge frem mod et andet Ebeltoft, hvor folk har lyst til at blive boende, flytte til eller besøge”. Og derfor er der mening i, at fabrikken i sin nye udformning med flere have- og gårdlignende udearealer nu i endnu højere grad er blevet integreret i bymidten og kan fungere som dens naturlige samlingspunkt.

Redaktionen afsluttet februar 2017
Artiklen er opdateret juni 2020

Tags

Arkitektur Kultur Nybyggeri Restaurering