FREMTIDENS MØDESTED

Den gamle røde Maltfabrik i Ebeltoft transformeres til vidtfavnende kulturhus og nyt, naturligt bycentrum

Maltfabrikken fra 1861 ligger som et vartegn på Ebeltofts havnefront. Foto: Esben Zøllner Olesen
Den gamle fabriksbygning og dens udearealer bliver nu omdannet til et bredspektret kulturhus. Foto: Praksis Arkitekter
Fabrikken var engang byens største arbejdsplads, men har stået tom i mange år. Foto: Maltfabrikken
Nu kommer fabriksbygningen igen til at rumme arbejdsfællesskaber og erhverv. Foto: Praksis Arkitekter
Unges kultur er en væsentlig del af projektet med "Rampen", der allerede drives af unge med bl.a. skaterbane og ungdomshus. Foto: Leana Varnas

"Vi fik lavet aftale om levering af de der økologiske lam", råber en ung kvinde til Kristian Krog tværs gennem lokalet. Han er direktør for Maltfabrikken i Ebeltoft, som A.P. Møller Fonden har støttet en kommende restaurering og nyudvikling af.

Kvinden er 19-årige Silja Ravn Thomsen. Sammen med veninden Louise Søyland er hun i gang med at lægge sidste hånd på et større madarrangement, som er Ebeltofts lokalbidrag til en landsdækkende fødevareevent.

"De har idéen, vi skaber rammerne!"

De unges aktiviteter er et rigtig godt eksempel på, hvordan tingene fungerer på maltfabrikken, fortæller Kristian Krog, mens han viser rundt i den gamle, voluminøse fabriksbygning beliggende på havnefronten. "Nogen får en idé, og her skaber vi så rammerne for, at den kan realiseres". Da vi møder de unge kvinder, befinder vi os i "Rampen" - en del af fabrikken, hvor Silja og Louise driver ungdomshus sammen med andre unge fra byen.

Fabriksbygningen har fået tilnavnet "Den store Røde Dame" på grund af dens karakteristiske form og farve. Foto: Maltfabrikken Fabriksbygningen har fået tilnavnet "Den store Røde Dame" på grund af dens karakteristiske form og farve. Foto: Maltfabrikken

Omkring "Den store Røde Dame", som de lokale kalder fabriksbygningen på grund af dens karakteristiske form og farve, er der lige taget de første spadestik til et storstilet transformationsprojekt, som skal forvandle en tom, slidt bygningskrop til et bredspektret kulturhus. Om et par år vil hele fabrikken fra 1861 således være fuldstændig renoveret og desuden tilføjet et par nye bygninger. Til den tid vil de unge i Rampen have selskab af et væld af forskelligartede aktiviteter overalt i den 5.000 m2 store bygning.

"Fremtidens mødested", kalder Kristian Krog det. Visionen for ham og den arbejdsgruppe, som gennem mange år har drevet projektet Den Nye Maltfabrik frem, er at skabe en lokal platform, hvor kultur, offentlig service og private erhvervsaktiviteter trives side om side i en tværgående synergieffekt til glæde for borgerne i Ebeltoft, byens mange turister samt fremtidens tilflyttere.

Vartegn reddet af visionære borgere

Egentlig var Maltfabrikken tæt på nedrivning. Efter at have været ejet af den samme familie i over 140 år drømte stedets nye ejere om at opføre et indkøbscenter på grunden, da maltproduktionen stoppede i 1998. Men bygningens bevaringsværdige status komplicerede nedrivningsplanerne, og dét skabte rum for, at mere græsrodsgenererede visioner for den bemærkelsesværdige bygning kom i spil.

Brugerinvolvering har været central i udviklingen af visionerne for det nye kulturhus. Foto: Maltfabrikken Brugerinvolvering har været central i udviklingen af visionerne for det nye kulturhus. Foto: Maltfabrikken

En gruppe borgere havde længe set mulighederne. Ikke mindst var de bevidste om, hvad fabrikken betød for byens historie og selvforståelse. Igennem sine virksomme år var den byens største arbejdsplads, i format tillige byens højeste bygningsværk, og med sit særpræg vandt den tidligt hævd på også at være lokalt vartegn. Med dette i baghovedet vurderede borgergruppen, at Maltfabrikken kunne spille en særdeles afgørende rolle for fremtidens Ebeltoft, hvis man ellers greb en renovering rigtigt an.

Det står hurtigt klart, at 'brugerinvolvering' er kodeordet for alt, hvad der foregår på Maltfabrikken i dag. Ligesom det helt naturligt har været drivende i formuleringen af en samlet vision for fabrikken som nyt kulturhus, og i øvrigt forsætter med at være det i fremtiden. "Folk føler virkelig, at det er deres projekt", understreger Kristian Krog, apropos Silja og Louises aktiviteter i Rampen og alt, hvad der foregår omkring Det Grænseløse Køkken af ugentlig fællesspisning, digtoplæsning, husorkester med meget mere.

På én gang folkelig og finkulturel

Sammenlignet med andre store fabriksprojekter i Europa, hvor gamle bygninger omdannes til kultur/erhvervsaktiviteter, skiller Maltfabrikken sig ud, når renoveringen er tilendebragt i 2019. For her indtænker man flere af Ebeltofts offentlige servicetilbud i aktivitetspaletten.

Ved ankomst til den nye Maltfabrikken vil brugerne møde en hel palette af tilbud og aktiviteter, fra det folkelige til det finkulturelle og fra offentlig service til privat erhverv. Foto: Praksis Arkitekter Ved ankomst til den nye Maltfabrikken vil brugerne møde en hel palette af tilbud og aktiviteter, fra det folkelige til det finkulturelle og fra offentlig service til privat erhverv. Foto: Praksis Arkitekter

Og det er ikke bare nyt, det har den fordel at tilgodese en langt bredere målgruppe, fortæller Kristian Krog: "Hvis vi havde valgt enstrenget at satse på film eller musik, for eksempel, så var det kun et vist segment, der ville være interesseret i fabrikken. Men i vores udgave er der noget for de unge og for dem, der elsker mad, og dem, der gerne vil arbejde i kontorfællesskaber eller med hænderne i forhold til kunst og design. Biblioteket er der for dem, der er læselystne, og for de videbegærlige står byens museum og arkiv til rådighed. Alle de her funktioner kommer til at bo skulder ved skulder, det finkulturelle sammen med det folkelige i et åbent hus med noget for alle".

Positivt benspænd

Som vinder af arkitektkonkurrencen står Praksis Arkitekter for at omforme borgernes visioner om et mangfoldigt og komplekst aktivitetshus til arkitektonisk virkelighed.

Proportionerne i den store industribygning giver gode muligheder for at indrette den til de mange nye funktioner. Foto: Christian Taylor Hauschild Proportionerne i den store industribygning giver gode muligheder for at indrette den til de mange nye funktioner. Foto: Christian Taylor Hauschild

Men råmaterialet er heldigvis i orden. Gennem sit lange liv som industribygning har Maltfabrikken undergået en særegen knopskydning, som formsproget i de nye bygninger helt oplagt tager afsæt i. Og fra stueplan vil den markante bygningskrop nu åbne sig mod de omkringliggende gårdrum - såvel mod byen som mod havet.

Samtidig har arkitekterne indlagt det, Kristian Krog kalder "et lille positivt benspænd", hvor husets forskelligartede funktioner blandes mellem hinanden i stedet for at blive isoleret på hver sin etage, som det ellers ofte er praksis i kulturhuse. På grund af benspændet vil Maltfabrikkens besøgende komme til at møde alle funktioner sammen, og de vil derfor næppe kunne undgå at snuble over en oplevelse, de ingen forventning havde om at få.

Årstidsbestemte behov

En af udfordringerne for Maltfabrikken, når den står færdig i 2019, er det store sæsonudsving i antallet af besøgende, man ved bliver virkeligheden.

Det Grænseløse Køkken er en af de aktiviteter, der allerede har trukket folk til Maltfabrikkens område. Foto: Det Grænseløse Køkken Det Grænseløse Køkken er en af de aktiviteter, der allerede har trukket folk til Maltfabrikkens område. Foto: Det Grænseløse Køkken

Om sommeren summer Ebeltoft af turister, som driver rundt i de brolagte gader efter at have været en tur på Fregatten Jylland. Om vinteren er der mildt sagt mere stille. Derfor har man forsøgt at skalere fabrikkens funktioner til det, der er behov for. "Rent økonomisk skal vi kunne leve både om sommeren og om vinteren. Så udgangspunktet er det lokale", understreger Kristian Krog, mens han giver eksempler på stedets indbyggede fleksibilitet, der gør det muligt at skalere op og ned alt efter arrangement og årstid.

Nyt centrum i fremtidens Ebeltoft

Uanset om man betragter Maltfabrikken fra bysiden eller havsiden, er den røde industribygning et fascinerende syn, som i høj grad kontrasterer den historiske bykernes nette bindingsværkshuse. Men sagen er, at byen og fabrikken er tæt forbundet i det, der i dag definerer Ebeltofts identitet. Derfor nytter det heller ikke "blot at kigge sig tilbage over skulderen efter det, der var engang", som direktøren siger. "Vi er nødt til at kigge frem mod et andet Ebeltoft, hvor folk har lyst til at blive boende, flytte til eller besøge". Og derfor giver det god mening, at fabrikken med flere revitaliserede udearealer udformet af landskabsarkitekt Kristine Jensen i højere grad nu integreres i bymidten og tildeles rollen som naturligt samlingspunkt.

Redaktionen afsluttet februar 2017

Tags

Arkitektur Kultur Nybyggeri Restaurering