27-02-2026

Genåbning af Helligaandskirken i København

Foto: Rønnow Arkitekter

Foto: Rønnow Arkitekter

På søndag genåbner Helligaandskirken på Strøget med en festgudstjeneste efter to års omfattende renovering af kirkerummet til glæde for menighed, de mange besøgende og kommende generationer.

En donation på 27 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, har gjort det muligt foretage en tiltrængt udskiftning af kirkerummets ustabile trægulv, der i mange år har været dækket af et slidt nålefiltstæppe. Kirkerummet har nu et stengulv af ølandsfliser, som både understøtter rummets æstetik og akustik. Kirken har også fået et nyt varmeanlæg ligesom kirkens inventar er blevet nænsomt restaureret.

I forbindelse med byggearbejderne udførte Nationalmuseet arkæologisk udgravning under kirkekorets gulv, hvor de fandt jordiske rester efter adskillige begravelser fra 1600-1700-tallet.

Læs mere: Helligaandskirken

16-02-2026

Nyt hus til sundhedsuddannelser i Grønland

Foto: Peqqissaanermik Ilinniarfik

Undervisning med simulation. Foto: Peqqissaanermik Ilinniarfik

Et fælles og moderne praksis- og kompetencehus har længe været et stort ønske for sundhedsuddannelserne i Grønland. Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 60 millioner kroner, kan det nu lade sig gøre at bygge og indrette huset.

Med de nye rammer bliver det muligt at uddanne og kompetenceudvikle flere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter i Grønland, hvor behovet for flere sundhedsfaglige medarbejdere er meget stort.

”Praksishuset” skal ligge ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, som Fonden tidligere har støttet. Huset bliver indrettet til simulationer med bl.a. intensivstuer, som erfaringsmæssigt er en god måde at kombinere teori og praksis.

Læs mere: Praksishus i Nuuk

6-02-2026

Placeringer af ni regionale fodboldcentre er på plads

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Flere fællesskaber, mere trivsel, mere bevægelse – og mindre skærm. Det er ambitionen for projektet, som skal give Danmark ni topmoderne regionale fodboldcentre til gavn for tusindvis af fodboldglade børn og unge.

Centrene kommer til at ligge i Aalborg, Holstebro, Silkeborg, Vejen, Odense, Nykøbing-Falster, Høje Taastrup, København og Rønne.

Fodboldcentrene vil gøre brug af den nyeste viden for at skabe mere læring gennem leg. I centrene i Silkeborg og Høje Taastrup bliver der også testet nye miljøvenlige kunstgræsbaner.

De ni fodboldcentre forventes at stå klar i slutningen af 2027 og i løbet af 2028 – med undtagelse af Høje Taastrup, som forventes at stå klar i 2029.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet centrene med 200 millioner kroner.

Læs mere: Regionale fodboldcentre

Illustration: DBU
Illustration: DBU

5-02-2026

Arkitekterne til det ny besøgscenter for Roskilde Domkirke er fundet

Illustration: Cobe

Illustration: Cobe

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der har vundet arkitektkonkurrencen om at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i ved Stændertorvet til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. De historiske bygninger vil nænsomt blive omdannet til et moderne besøgscenter, hvor palæets ydre i store træk vil fremstå som i dag. Palæhaven bliver omdannet til et nyt grønt byrum og der kommer en direkte forbindelse over til selve domkirken.

Besøgscentret skal åbne i 2028 og er blandt andet sikret med støtte fra A.P. Møller Fonden med 60 millioner kroner.

Læs mere: Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

4-02-2026

Vinderne af konkurrencen om Brønderslevs nye kulturområde "Fabrikken" er fundet

Illustration: Team AART

Illustration: Team AART

PN Beslags gamle fabriksbygninger får snart nyt liv, når de omdannes til ”Fabrikken”. ”Fabrikken” kommer til at rumme Vildmosemuseet, foreningsdrevet teater, koncerter, biograf, kulturskole, spisested og andre steder til at mødes.

Projektet realiseres med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden og Realdania, der hver bevilger 45 millioner kroner. Vinderforslaget er tegnet af AART architects med flere.

Læs mere: Kulturområde Hedelund i Brønderslev