24-05-2023

Snart får hele Danmark glæde af den klassiske musiks største verdensstjerner

Fra 2024 kan publikum, lyttere og seere opleve en række af den klassiske musikverdens allerstørste navne i stor symfonisk musik sammen med DR Symfoniorkestret.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Foto: Per Morten Abrahamsen

Fra 2024 kan publikum, lyttere og seere opleve en række af den klassiske musikverdens allerstørste navne i stor symfonisk musik sammen med DR Symfoniorkestret.

Alle i Danmark skal have mulighed for at opleve de største internationale kunstnere inden for den klassiske, symfoniske musik. Og hvis man har lang vej til de store koncertsale, bliver det også muligt at opleve dem i biograferne rundt om i hele landet.

Det er visionen bag en større indsats, som over fire år skal bringe lyden af store klassiske kunstnere og DR Symfoniorkestret ud til publikum i hele Danmark. En bevilling på 13,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden har gjort dette muligt.

Indsatsen har titlen ’De største kulturoplevelser for alle’, og omdrejningspunktet er koncerter med en række af den klassiske musiks helt store navne, som det ellers sjældent lykkes at få til Danmark.  En helt ny ting bliver, at koncerterne med de internationale stjernekunstnere ikke bare kan opleves på radio, tv og digitalt, men også i biografer over hele landet.

Oveni vil verdensstjernerne møde og undervise unge danske musikstuderende, hvor de kan komme helt tæt på de store mestre inden for deres fag.

Læs mere om projektet her

22-05-2023

Tegnestuen Praksis skal tegne det nye Fjord&Bælt

Vinderen af arkitektkonkurrencen om hvem der skal tegne udvidelsen af Fjord&Bælt er fundet.

Visualisering: Praksis Arkitekter

Visualisering: Praksis Arkitekter

Når det nye Fjord&Bælt står færdigt ved havnen i Kerteminde, vil det være i en bygning tegnet af tegnestuen Praksis. I valget af projektet fra tegnestuen Praksis er der lagt vægt på, at tilbygning, ombygning og udeareal både passer ind i og markerer sig i byen.

Fjord&Bælt åbnede for 25 år siden som maritimt oplevelses- og forskningscenter. I dag er centret en international attraktion med enestående muligheder for at opleve marsvin og sæler på nært hold og tæt på deres naturlige levested. Flere og flere besøger Fjord&Bælt, og med den kommende udvidelse får publikum bedre forhold, og rammerne for formidling bliver bedre.

A.P. Møller Fonden bevilgede sidste år 43,5 millioner kroner til udvidelsen.

For A.P. Møller Fonden har det været afgørende, at udvidelsen af Fjord&Bælt øger forståelsen for dyrelivet og biodiversiteten i nærområdet. Med valget af det konkrete projektforslag er der lagt vægt på arkitektoniske og kvalitetsmæssige værdier, som vil åbne stedet mere op til gavn for borgere og turister.  Den nye bygning udvider Fjord&Bælt med en “Blå Bølge”, der markerer sig tydeligt mod både by og havn. Den bliver en ny signaturbygning i Kerteminde, som både indpasses i det eksisterende havnemiljø og tilfører havnen en markant ny bygning.

Det nye Fjord&Bælt forventes at stå færdigt i 2026.

Læs mere om projektet her

1-05-2023

Mere nordisk samhørighed i gymnasierne

Nyt projekt tager første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom. 

Colourbox

Det nordiske trænges ofte i baggrunden af det europæiske og globale perspektiv. Men kriser og krig har skabt større opmærksomhed på, hvad de nordiske lande kan sammen. Derfor er der brug for at styrke den nordiske samhørighed. Med projektet NORDUNG tages første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom. Det sker med baggrund i en bevilling på 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden.

Køn, identitet, klima, litteratur, nordisk amerikanisering og migration i et nordisk perspektiv er nogle af de temaer, der kommer på skemaet på gymnasier over hele Norden i de kommende år. En initiativgruppe forankret på Københavns Universitet vil skabe ny grobund for nordisk samhørighed med bevillingen fra A.P. Møller Fonden i ryggen.

Øget nordisk samhørighed var et vigtigt tema for A.P Møller, og er fremhævet i Fondens fundats. Og ikke mindst blandt Nordens unge er der brug for at arbejde med forståelsen for det kulturelle og værdiskabende fællesskab i Norden. Netop i dette lys skal Fondens støtte til projektet ses.

 Nordisk sprog, kultur og historie 

Projektets omdrejningspunkt er at udvikle undervisningsforløb, som kan støtte lærere i at arbejde med det nordiske perspektiv i fag som historie, samfundsfag, geografi samt i sprogfagene på Nordens gymnasier. Undervejs skal lærere og elever fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne udvikle, afprøve og kvalificere forløbene, som efterfølgende stilles til rådighed for alle lærere i Norden.

– Grundtanken er, at vi med nutidige, relevante forløb for eleverne kan skabe oplevelser, som vil styrke den nordiske regionale identitet. Vi ønsker at sikre, at det nordiske perspektiv bliver en integreret del af undervisningen på de mange ungdomsuddannelser, og håbet er, at dette projekt vil spille en nøglerolle i at opnå dette mål, siger projektleder og lektor i nordisk litteratur på Københavns Universitet, Bergur Rønne Moberg.

Bred initiativgruppe

Bag initiativet står en række personer, som alle har været engageret i forskellige former for nordisk samarbejde i sammenlagt mere end en menneskealder. Bertel Haarder, medlem af initiativgruppen, forklarer visionen i projektet:

– Det gælder om at få unge til at opleve hele Norden som deres kulturelle hjemmebase. For eksempel give dem oplevelser med andre nordiske landes kultur, som da jeg selv som barn læste Selma Lagerlöfs ”Niels Holgersens forunderlige rejse” og som teenager Knut Hamsuns ”Pan”. Om de ”evige snetinders overjordiske rige” og om ”Nordlandsommerens evige dag”. Med Finlands og Sveriges medlemskab af NATO er vejen banet for en hidtil uset nordisk renæssance i en turbulent verden. Sammen er vi ikke små, men store og stærke med en velfungerende og respekteret samfundsmodel og verdenskendte kunstnere, film, musik, design og håndværk, inkl. nordisk madkunst. Hvad der mangler, er en nordisk bevidsthed om den fælles kultur og de værdier, som bærer det hele.

Fakta om NORDUNG 

Projektet forankres på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet i tæt samarbejde med organisationen Norden i Skolen, som vil formidle de nye undervisningsforløb og materialer til undervisere over hele Norden.

Projektet vil involvere 25 gymnasier og bidrage til, at minimum 10.000 elever vil få et mere kvalificeret nordisk perspektiv i deres uddannelse.

Initiativgruppen består af:

  • Bertel Haarder, fhv. minister
  • Frans Gregersen, professor emeritus, Københavns Universitet
  • Erik Skyum-Nielsen, lektor, anmelder og oversætter, Københavns Universitet
  • Jens Hestbæk, fhv. lektor
  • Thomas Rathlev Henriksen, skole-, kultur- og uddannelseschef, Foreningerne Nordens Forbund og leder af Norden i Skolen
  • Anne Marie Mai, professor, Syddansk Universitet
  • Ane Qvortrup, leder af Center for gymnasieforskning, Syddansk Universitet
  • Malene Monka, lektor, Københavns Universitet

Projektet går i gang 1. juli 2023 og slutter 30. juni 2026.