Geografisk Have i Kolding kan nu igangsætte byggeriet af en ny, større og mere tidssvarende hovedbygning til havens gæster. Den nye hovedbygning, kaldet “Den Grønne Portal”, realiseres blandt andet med en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr.

Fonden støtter den nye hovedbygning for at sikre 100 år gammel levende botanisk kulturarv i en af Danmarks mest besøgte botaniske haver.

”Den Grønne Portal” bliver på 400 kvadratmeter og kommer til at ligge det samme sted som den nuværende hovedbygning. Den bliver en af de mest bæredygtige bygninger, som arkitektfirmaet AART nogensinde har tegnet. Der vil blive brugt biogene materialer, genbrugsklinker og en såkaldt hybridventilation.

Haven vil være åben for publikum i hele perioden.

Fremtidens landmænd skal være klædt på til den grønne omstilling. Kjærgård Landbrugsskole får nu bedre muligheder for at løfte den opgave med nye specialdesignede faciliteter kaldet LAB X. Her vil der både blive plads til et auditorium og laboratorium, som bliver en del af en ny smuk bygning på skolen. Byggeriet er muliggjort af en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 15 millioner kroner.

I LAB X får skolens elever adgang til ny teknologi, hvor de bedre kan arbejde med levende dyr og maskiner, som for eksempel droner, malkerobotter, adfærdsdata og kamerastyring.

LAB X vil samtidig gøre det muligt at give skole- og efterskoleelever et indblik i landbrugsuddannelser og fremtidens landbrug.

LAB X opføres som en rund bygning i bæredygtige materialer, som træ, sedumplanter og genbrugsteglsten.

Kjærgård Landbrugsskole, der ligger i Bramming i Sydvestjylland, er en af de yngste landbrugsskoler i Danmark og har et elevtal på omkring 100 årselever.

Plastikforurening i verdens oceaner med dens negative påvirkning af 700 arter og forurening af fødekæderne er et af tidens største miljøspørgsmål.

The Ocean Cleanup er en international almennyttig organisation, som siden 2013 har arbejdet på at fjerne plastik fra havmiljøet. Det sker ved at udvikle sikre, skalerbare og effektive opsamlingsmetoder i oceanerne og ved flodudløb. Målet er, at 90 procent af alt plastikaffald er fjernet fra oceanerne i 2040. Den indsamlede plastik genanvendes i videst muligt omfang.

The Ocean Cleanup har siden sin start udviklet og testet flere opsamlingsmetoder, som løbende er blevet skaleret og afprøvet i Stillehavets store affaldsøer. A.P. Møller Mærsk og Mærsk Supply Service har medvirket til indsatsen ved bl.a. at stille skibe og medarbejdere til rådighed.

I 2023 – 24 vil der blive arbejdet på at opsamle og validere erfaringerne fra projektets såkaldte 3. fase, herunder søge en forbedring i forholdet mellem CO2 udledning i tilknytning til arbejdet med opsamling, og de indsamlede mængder. Der vil være fokus på efterfølgende at kunne overføre erfaringerne med det anvendte opsamlingsudstyr til andre typer skibe end de nuværende forsyningsskibe. Mærsk Supply Service og A.P. Møller – Mærsk medvirker ligeledes i projektet.

A.P. Møller Fonden har støttet The Ocean Cleanup med 17,5 millioner USD, som er målrettet offshore-aktiviteterne i 2023 og 2024, som gør det muligt for The Ocean Cleanup at gennemføre alle aktiviteterne i denne afsluttende testfase.

En ny park i Haderslev skal være til at klimasikre byen og samtidig være et nyt grønt åndehul. Med sin placering på Jomfrustien vil parken desuden bidrage til at binde en af Danmarks historiske bymidter naturligt og harmonisk sammen med den nye moderne havnebydel.

Parken vil strække sig over 750 meter og bestå af åbne plæner, frodige beplantninger der øger biodiversiteten, nye og gamle træer og bassiner, der kan rumme op til 6.500 kubikmeter vand.

A.P. Møller Fonden har støttet projektet med en bevilling på 20 millioner kroner. Fondens bevilling går blandt andet til etablering af følgende elementer i parken:

• Vandets plads: et 400 kvadratmeter stort rundt mødested med fast belægning hen over vandspejlet og udsyn mod Domkirken og Sct. Marie Kirken
• Vandets kaskade: et bassin der håndterer og leder vandet videre i et mindre plaskende vandfald
• Vandets hus: et overdækket mødested for alle med formidling om parken, mulighed for opbevaring, toiletfaciliteter, mindre udstillinger samt foredrag og salg af kaffe
• Til bords med vandet: et mindre bygværk på tværs af vandet, som kan fungere som picnicsted
• Vandets podier: udkigsplatforme, hvor borgerne kan få et særligt panoramisk blik over parken
• Vandets gynger: gynger for børn og voksne der placeres på bassinkanten og giver sus og blik over vandet
• Bikeplateau: en del af cykelserviceinfrastrukturen i og omkring Haderslev, som skal anspore flere til at udforske kommunen på cykel. Et sted for cykelvask, pumpning, el-opladningspost, drikkepost og samvær.

A.P. Møller Fonden har bevilget 11 mio. kroner til første etape af Det Grønne Museums udstillingssatsning, der i én sammenhængende fortælling skal formidle jagtens, skovens, landbrugets og madens danmarkshistorie. Gennem en moderne og interaktiv udstilling skal museet fortælle historien om menneskets liv i og med naturen på tværs af museets fire emneområder. Udstillingen vil også sætte fokus på, hvordan menneskets jagt efter det bedste liv også har haft store konsekvenser for vores omgivelser.

For Fonden har det været vigtigt at bidrage til formidlingen om, hvilken rolle mennesket har spillet i naturen. Det er en viden, som er særlig betydningsfuld, når samfundet i de kommende år skal tage flere og større beslutninger om klima, bæredygtighed og biodiversitet.

De to etaper af Det Grønne Museums Danmarkshistorie bliver en sammenhængende tidsrejse med mennesket i centrum gennem de sidste 13.000 år. I første udstillingsetape, der forventes åbnet i 2023, fortælles historien fra nutiden og tilbage til tiden omkring Anden Verdenskrig. I udstillingen vil publikum kunne se museets ikoniske genstande og blive klogere på menneskets ageren i nogle af de mest skelsættende år for vores planet.

I den anden etape, der forventes at åbne i 2026, fortsætter rejsen fra 1950 og helt tilbage til Istiden.

Fakta om Det Grønne Museum

• Det Grønne Museum er det nationale museum for jagten, skoven, landbruget og maden. Museet er et statsligt museum under Kulturministeriet.
• Museet har til huse på Gammel Estrup sammen med Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
• Det Grønne Museum er resultatet af fusionen mellem det tidligere Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (Hørsholm) og det tidligere Dansk Landbrugsmuseum (Auning).
• Museets samling rummer mere end 77.000 genstande inden for de fire emneområder.
• Udstillingsarealet er på ca. 5500 m^2, og rundt om museet findes 75 hektar med bl.a. historisk køkkenhave, økologisk landbrug og husdyr af gamle danske racer.

I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejrobservationer på deres rejser. De historiske vejrregistreringer er aldrig blevet anvendt før, men de kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer.

En bevilling på cirka 14 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden gør det nu muligt at digitalisere millioner af optegnelser og omsætte dem til brugbar og tilgængelig data til rådighed for dansk og international klimaforskning og offentligheden i almindelighed.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, og har fået navnet ROPEWALK (Rescuing Old data with People’s Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records).

Der eksisterer ikke sammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder på den tid. Kaptajner på de danske skibe var dengang forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser, og de skulle registrere alt, der foregik om bord, herunder de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder således værdifuld og for sin tid detaljeret information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold.

Vejrobservationerne kan dateres tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden, Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Danmark har siden 1845 forsket i forholdene i havene. I dag har dansk havforskning en høj international status og en høj grad af specialisering. Danmarks nuværende forskningsskib, Dana IV, er fra 1981, og det er i dag forældet teknisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt.

Et nyt multidisciplinært, oceangående forskningsskib skal erstatte Dana IV. Med det nye skib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi og klima, forståelse af havets kredsløb og biodiversitet, samt i marinegeologi og fiskeri.

Danmarks Tekniske Universitet kommer til at stå for driften af Dana V, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til skibet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner.

Med A.P. Møller Fondens bevilling følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi. Det nye forskningsskib skal endvidere bygges i en høj isklasse, så skroget forstærkes, og fartøjet dermed kan sejle i de isfyldte farvande i Arktis.

Foto: Det nuværende forskningsskib Dana IV, fotograf Heidi Andreasen

Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping (Centeret) har siden 2020 modtaget donationer på over 1 milliard kroner fra A.P. Møller Fonden. Støtten er givet til Centerets arbejde med at accelerere den maritime sektors omstilling mod en CO2-neutral fremtid.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, sagde i forbindelse med offentliggørelsen af den seneste donation på 300 millioner kroner i juni 2025:

” A.P. Møller Fonden ønsker fortsat at støtte bestræbelserne på at løse klimaudfordringerne – herunder i den globale skibsfart. Det er en Herkules-opgave, som SKAL løses, og som er vigtigere end nogensinde. Den nødvendige omstilling af industrien er mulig, når lederskab kombineres med samarbejde, faste rammer og mod. Centeret, der bærer min fars navn, har vist sin evne til at samle mange globale aktører, forene teknisk viden med praktisk handling og skabe reel fremdrift i arbejdet med at reducere udledninger.”

Siden oprettelsen er Centeret vokset til en globalt anerkendt og uafhængig platform for samarbejde. Med omkring 150 ansatte inklusive eksperter fra partnerorganisationer, der arbejder side om side på hovedkontoret i København, driver Centeret initiativer på tværs af industri, myndigheder og forskning. Fokus ligger på at nedbryde teknologiske barrierer, fremme innovation på tværs af sektorer og forme de regulatoriske rammer, der er nødvendige for at muliggøre varig forandring.

Centeret er et uafhængigt, non-profit forsknings- og udviklingscenter. Sammen med partnere, regeringer, myndigheder, offentlige aktører, forskere og organisationer i hele den maritime sektor arbejder centeret for at informere, reducere risici samt fremme konkret klimahandling.

Arbejdet bygger på en bred finansieringsmodel med støtte fra de strategiske partnere, offentlige midler, filantropiske bidrag og kommercielle initiativer.

Blandt Centerets strategiske partnere er: Alfa Laval, American Bureau of Shipping, A.P. Moller – Maersk, bp, Cargill, CF Industries, Equinor, DP World, Hapag-Lloyd, MAN Energy Solutions, Mitsubishi Heavy Industries, Mitsui, NORDEN, NYK Line, Rio Tinto, Royal Caribbean Group, Seaspan Corporation, Siemens Energy, Stolt Tankers, Sumitomo Corporation, Swire Group, TotalEnergies og V.Group.

Det storstilede projekt East Greenland Ice Core Project, EastGRIP, på Grønlands største isstrøm NEGIS har til formål at foretage en 2.500 meter dyb boring ned igennem den nordøstgrønlandske isstrøm for at opnå viden om isstrømmens dynamik og fortidens klima.

Hvert år mister Grønland foruroligende 250 milliarder kubikmeter is. Den ene halvdel af tabet er fra afsmeltning langs kanten på grund af stigende temperaturer, og den anden halvdel er is, der bliver spyet ud gennem de vældige isstrømme. Isstrømmen NEGIS flyder hen over bunden med en hastighed på cirka 55 meter om året, den er over 600 km lang og strækker sig ud til kysten, hvor den deler sig i tre isstrømme, som flyder ud i havet.

For at kunne udarbejde mere præcise prognoser for de havvandsstigninger, som man ved kommer i fremtiden, er det helt nødvendigt med et mere indgående kendskab til disse isstrømme. Et vigtigt element er blandt andet at finde ud af, hvad der skete med isstrømmen under klimaforandringer tilbage i tiden.

EastGRIP blev etableret i 2015 med en bevilling fra A.P. Møller Fonden. Foruden den centrale iskerneboring er der foregået et væld af andre danske og internationale forskningsprojekter i tilknytning til forskningsstationen.

Hammer Bakker er ca. 2000 hektar stor og ligger 10 km nord for Aalborg.  Bakkerne kan ses langsvejfra i det flade limfjordslandskab. Selve området er kuperet med mange højdedrag, bakker og stejle skrænter. I dag er meget af området tæt beplantet med nåleskovsplantage, fordi stedet de sidste 100 år har været brugt til skovdrift. Den tætte nåleskov har gjort det svært for sollyset at nå jorden. Dermed er vækstbetingelserne for andre former for vegetation ringe, fordi fugle og insekter holder sig væk – Til stor skade for den oprindelige danske natur og biodiversitet.

I 2018 blev et større naturgenopretningsprojektet igangsat, som skal sikre biodiversiteten og oplevelsen af landskabets geologiske historie.

Naturgenopretningen sker ved gradvist at afvikle nåletræsplantage, udlæg af urørt skov samt etablering af åbne arealer med hede og overdrev med græssende dyr. Med projektet skal området samtidig gøres mere tilgængeligt og udbygges som et rekreativt besøgsted med flere vandrestier, bedre cykelruter, lejrpladser og formidling.

De gamle kort over Grønlands ikke-isdækkede områder baserer sig på luftfotos fra 1930’erne, 1970’erne og 1980’erne. Selvom de er digitaliserede, kan man ikke bruge dem sammen med moderne GPS-teknologi. Derudover er kortene upræcise og tager eksempelvis ikke højde for ændringerne i isranden på den smeltende indlandsis. Derfor har det længe været et ønske i Grønland at få opdaterede, teknologisk moderne kort til brug for stort set alle samfundsmæssige formål: fra almindelige borgeres færden i landskabet til myndighedsopgaver, erhvervsudvikling, råstofudvinding, turisme, forskning og beredskabet.

Et pilotprojekt fra 2015-17 kortlagde fire forskellige områder i Grønland baseret på satellitteknologi. Pilotprojektet viste, at det var muligt at kortlægge kystområderne på en måde, der imødekommer grønlændernes mangesidige behov. Pilotprojektet, som bliver en integreret del af den samlede kortlægning, omfattede 80.000 km2, cirka det dobbelte af Danmarks areal, og det nye projekt tæller cirka 450.000 km2 inklusive pilotprojekt. Målet er, at alle skal have fri adgang til data.

Pilotprojektet og det nuværende projekt er begge muliggjort gennem donationer fra A.P. Møller Fonden.

Projekt Landkortlægning Grønland vandt i 2022 den ene af Geoforums to geodatapriser, ‘Publikumsprisen’.

I Danmark var de vanddrevne møller i 1100-tallet de første, som satte gang i en spæd industrialisering. Vandmøllerne fik stor betydning for både samfundet og økonomien, og i 1300-tallet besluttede kongen, at ingen å måtte løbe ud i vandet, uden at have gjort gavn på land.

Den første vindmølle, en stubmølle, kom ifølge vidnesbyrd til Danmark i 1259. Mølletypen har fået sit navn, fordi den skal drejes omkring sin egen akse (stubben) for at man kan få den rundt i vindens retning. I dag er der 16 stubmøller tilbage i Danmark. I 1619 blev den første hollændermølle bygget i Danmark. En mere avanceret mølle som betød, at man ikke længere behøvede at dreje hele møllen, men blot dreje den øverste del. I dag er en af de mest ikoniske hollændermøller i Danmark Dybbøl Mølle.

Selvom vand- og vindmøller ikke længere er i egentlig drift, er de fortsat en vigtig del af den danske kultur- og industrihistorie. Der gøres derfor en stor indsats for at bevare dem.

A.P. Møller Fonden har blandt andet støttet:

• Restaurering af vandhjul og møllehjul på Ørnbjerg Mølle
• Renovering af skovlhjul på Faaborg Mølle
• Restaurering af stubmøllen Brundby Mølle
• Restaurering og renovering af Højer Mølle samt møllerbolig
• Renovering af Dybbøl Mølle samt istandsættelse af møllerbolig

Selvom ny teknologi for længst har taget over, er især vindkraft fortsat en vigtig energikilde for Danmark, og der er behov for konstant udvikling. Et af de steder, hvor der forskes intensivt, er testcenteret Lindoe Offshore Renewables Center, som er det største og mest realistiske indendørs testcenter i verden. A.P. Møller Fonden har støttet centeret med 30 mio. kroner.

Projektet ECO Voyage er et værktøj til planlægning af, hvordan man kan optimere en sejlads, så den bliver mindst muligt energiøkonomisk. Projektet er et af Mærsk-Koncernens initiativer for at mindske energiforbruget. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og er udviklet og implementeret fra 2009 til 2016.

ECO Voyage består både af det planlægningsværktøj, som en kaptajn eller officer bruger ombord for at planlægge den optimale rute, men det består også af en række værktøjer, der indsamler data fra hver sejlads og analyserer, hvordan de er forløbet. Alle data og resultater bliver efterfølgende brugt til at øge kvaliteten af fremtidig sejladsplanlægning.

I dag er softwareprogrammet en integreret del af hverdagen på omkring 520 skibe i Maersk Line og Maersk Tankers.