Flere danske virksomheder er gået sammen med Folkekirkens Nødhjælp om at udvikle en prototype af en såkaldt solvogn. Vognen er mobil og får strøm via solpaneler. Den kan levere 16.000 kilowatt strøm og 28.800 liter rent vand i døgnet i et land, der er udfordret af svigtende forsyninger af både strøm og vand, som følge af krigen.

For at brede konceptet ud støtter Fonden Folkekirkens Nødhjælps indkøb af yderligere 13 solvogne. Det vil kunne forsyne over 9.000 mennesker i Mykolajiv og Kherson-området med vand og strøm.

Solvognene vil blive opstillet, der hvor behovet er størst, og blive fremstillet på licens i Ukraine. På lang sigt kan der produceres 100 enheder, som også kan benyttes af andre nødhjælpsorganisationer i Ukraine. Og med tiden i krisesituationer andre steder i verden.

Ocean Plastic Forum arbejder for at mindske plastik i verdenshavene.

Projektet, der involverer frivillige og professionelle dykkere, har til formål at identificere og fjerne spøgelsesnet (efterladte eller tabte fiskenet og andet fiskeriudstyr) fra vrag i Øresund, samt genanvende plastaffaldet i nye, bæredygtige produkter. Projektet søger at forbedre biodiversiteten og havmiljøet i Øresund og øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af marine miljøinitiativer, der kan genoprette havmiljøet. Dette gøres gennem en kombination af tekniske oprensningsaktiviteter og en dokumentarserie.

Ocean Plastic Forum har modtaget 4 millioner kroner i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet støttes også af både Orients Fond og With Fonden.

Fremtidens landmænd skal være klædt på til den grønne omstilling. Kjærgård Landbrugsskole får nu bedre muligheder for at løfte den opgave med nye specialdesignede faciliteter kaldet LAB X. Her vil der både blive plads til et auditorium og laboratorium, som bliver en del af en ny smuk bygning på skolen. Byggeriet er muliggjort af en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 15 millioner kroner.

I LAB X får skolens elever adgang til ny teknologi, hvor de bedre kan arbejde med levende dyr og maskiner, som for eksempel droner, malkerobotter, adfærdsdata og kamerastyring.

LAB X vil samtidig gøre det muligt at give skole- og efterskoleelever et indblik i landbrugsuddannelser og fremtidens landbrug.

LAB X opføres som en rund bygning i bæredygtige materialer, som træ, sedumplanter og genbrugsteglsten.

Kjærgård Landbrugsskole, der ligger i Bramming i Sydvestjylland, er en af de yngste landbrugsskoler i Danmark og har et elevtal på omkring 100 årselever.

Landskabet på halvøen Bognæs i Roskilde Fjord er enestående. Her finder man tydelige tråde tilbage til fortidens kongelige vildtbane og guldalderlandskab samt en fantastisk natur med 500 år gamle egetræer, sjældne skovbiller, padder, krybdyr, flagermus og insektædende fugle.

For at bevare, genskabe og udvikle Bognæs’ natur har Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med blandt andre lodsejeren planlagt et stort landskabs- og biodiversitetsprojekt. Projektet omfatter et 476 hektar stort område og rummer en række indsatser, som skal understøtte områdets biodiversitet og landskabsværdier.

Med en bevilling på 4 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og 0,4 millioner fra nationalparken kan projektet nu realiseres.

Blandt de tiltag, der nu kan gennemføres, er genskabelsen af de naturlige vandstandsforhold på halvøen. Det skal ske gennem etablering og forbedring af mindst 40 vådområder spredt over hele området – i både skov og lysninger. De mange vådområder vil gavne blandt andet insekter, fugle og især padder.

Dernæst vil nationalparken omlægge cirka 30 hektar tidligere dyrkede arealer til åbent land med blomsterrige enge og overdrev. Det gøres ved at så vilde frø fra andre sjællandske enge og overdrev samt plante solitære ege og hvidtjørne af lokal oprindelse.

Gennem årene er der fjernet mange store sten fra landbrugsarealerne på Bognæs. Derfor vil nationalparken lægge store sten tilbage i landskabet og på den måde genskabe de stenbestrøede overdrev og enge.

Året rundt skal store, græssende dyr holde græs og krat i skak. Afgræsningen skal varetages af hårdføre kreaturer, heste og de mange dådyr og rådyr, der allerede lever på Bognæs. Afgræsning har mange fordele i forhold til biodiversiteten. Blandt andet skaber det plads til flere arter af planter, som ellers ville blive udkonkurreret af de hurtigvoksende græsser.

Plastikforurening i verdens oceaner med dens negative påvirkning af 700 arter og forurening af fødekæderne er et af tidens største miljøspørgsmål.

The Ocean Cleanup er en international almennyttig organisation, som siden 2013 har arbejdet på at fjerne plastik fra havmiljøet. Det sker ved at udvikle sikre, skalerbare og effektive opsamlingsmetoder i oceanerne og ved flodudløb. Målet er, at 90 procent af alt plastikaffald er fjernet fra oceanerne i 2040. Den indsamlede plastik genanvendes i videst muligt omfang.

The Ocean Cleanup har siden sin start udviklet og testet flere opsamlingsmetoder, som løbende er blevet skaleret og afprøvet i Stillehavets store affaldsøer. A.P. Møller Mærsk og Mærsk Supply Service har medvirket til indsatsen ved bl.a. at stille skibe og medarbejdere til rådighed.

I 2023 – 24 vil der blive arbejdet på at opsamle og validere erfaringerne fra projektets såkaldte 3. fase, herunder søge en forbedring i forholdet mellem CO2 udledning i tilknytning til arbejdet med opsamling, og de indsamlede mængder. Der vil være fokus på efterfølgende at kunne overføre erfaringerne med det anvendte opsamlingsudstyr til andre typer skibe end de nuværende forsyningsskibe. Mærsk Supply Service og A.P. Møller – Mærsk medvirker ligeledes i projektet.

A.P. Møller Fonden har støttet The Ocean Cleanup med 17,5 millioner USD, som er målrettet offshore-aktiviteterne i 2023 og 2024, som gør det muligt for The Ocean Cleanup at gennemføre alle aktiviteterne i denne afsluttende testfase.

WWF Verdensnaturfonden igangsætter med støtte fra en række fonde en naturgave til danskerne. Gaven består af fire store naturprojekter, der genopretter naturområder, etablerer levesteder og sikrer sjældne og truede dyrearters overlevelse i den danske natur. De fire naturprojekter er placeret ved Knudshoved Odde på Sydsjælland, Geding-Kasted Mose ved Aarhus, Nationalpark Vadehavet og Spodsbjerg Havn på Langeland.

A.P. Møller Fonden har muliggjort naturprojektet på Knudshoved Odde. Den 15 kilometer lange odde har en helt ekstraordinær naturværdi. Her finder man flere hundrede år gamle bøge- og egetræer, der er uerstattelige levesteder for hundredvis af danske arter. Området har tidligere været en af Danmarks mest fortrukne lokaliteter for sommerfugle og biller. Men efterhånden som skov, skovenge og -lysninger er groet til, er en række ikoniske arter, især truede dagsommerfugle og biller, forsvundet.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden kan det unikke landskab på Knudshoved Odde både bevares og genoprettes. Samtidig vil tre forsvundne arter af sommerfugle og to biller blive genudsat i naturen. De tre sommerfuglearter, der sættes ud i naturen, er markperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge og brunlig perlemorsommerfugl. Billerne er sort pragtorbist og grøn pragtorbist.

Naturgaven gives til danskerne i anledning af H.K.H. Kronprinsessens 50-års fødselsdag.

Danmark har siden 1845 forsket i forholdene i havene. I dag har dansk havforskning en høj international status og en høj grad af specialisering. Danmarks nuværende forskningsskib, Dana IV, er fra 1981, og det er i dag forældet teknisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt.

Et nyt multidisciplinært, oceangående forskningsskib skal erstatte Dana IV. Med det nye skib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi og klima, forståelse af havets kredsløb og biodiversitet, samt i marinegeologi og fiskeri.

Danmarks Tekniske Universitet kommer til at stå for driften af Dana V, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til skibet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner.

Med A.P. Møller Fondens bevilling følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi. Det nye forskningsskib skal endvidere bygges i en høj isklasse, så skroget forstærkes, og fartøjet dermed kan sejle i de isfyldte farvande i Arktis.

Foto: Det nuværende forskningsskib Dana IV, fotograf Heidi Andreasen

Hvert år trækker 15 millioner fugle gennem Vadehavet, og det astronomiske antal fugle gør Vadehavet til én af verdens vigtigste trækruter. Området har derfor status som nationalpark og er på UNESCO’s verdensarvsliste.

I 2017 genåbnede Vadehavscentret i et hus tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, hvori det gamle center indgår. Det arkitektoniske udtryk er tilpasset marsklandets flader og farvepalet, og materialer som robinietræ skaber sammenhæng mellem bygning, landskab og natur. I det nybyggede center er der mere end 1.000 m² udstilling, nye møde- og formidlingsaktiviteter samt café og butik.

Centret henvender sig til et bredt publikum fra børnefamilier og skoleklasser til turister, personaleforeninger og naturentusiaster. Derfor har det også været vigtigt formidlingsmæssigt at begejstre alle sanser og anvende innovative greb. Et udvidet samarbejde mellem arkitekt Dorte Mandrup og udstillingsdesigner Johan Carlsson har desuden betydet, at udstillingen ”Trækfuglenes Vadehav” er tilpasset den enestående bygning.

Læs evaluering af projektet her

I et område nord for Ringsted slynger en 25 kilometer lang gang-, cykel- og aktivitetssti sig i naturskønne områder. Stien er resultatet af et initiativ fra borgergruppen Oplevelsesstiens Venner, og har til formål at sætte fokus på områdets naturværdier til glæde for borgere såvel som turister. Med solide grusstier og broer er tilgængeligheden til den unikke natur blevet øget.

Stien består af 70 forskellige aktiviteter, og bevæger sig gennem et landskab med stor variation. Første del går fra Roskildevej under den historiske Staveds Bro fra 1784, og herefter bevæger stien sig langs Vigersdal Å, Haraldsted Sø og gennem Vrangeskov.

Langs stien er der opsat borde og bænke ved forskellige udkigsposter, der er fiske- og bådebroer, platforme til kajaksejlads, bålhytte, overnatningsshelter og Danmarks måske længste balancebom.

Med Operapavillonen har turister, pendlere og besøgende til Operaen fået en smuk port til Holmen samt et sted, hvor de kan stige af og på havnebusserne i læ for vind og vejr. Den cirkelrunde pavillonbygning er placeret på havnebussernes anløbsplads lidt ude i havneløbet syd for selve operahuset. Med plads til to havnebusser, er Operapavillonen med til at sikre en nem afvikling af sejladserne, så publikum og passagerer kan sejle til kaj og gå fra borde uden at vente på, der bliver plads.

Både indvendig og udvendig afspejler design og materialer et samspil med by, havn og den traditionsrige danske skibsfart. Facade og tag er beklædt med kobber, som skaber en synlig sammenhæng med de smukke, fredede brohuse på Knippelsbro og Langebro, og når beklædningen gradvist bliver irgrøn, også hovedstadens mange grønne spir, tårne og tagflader. Rækværk og skilte er i messing, og en specialdesignet bænk i egetræ og messing er monteret langs pavillonens buede væg.

Operapavillonen er rummelig nok til 200 ventende passagerer, og der er ikke alene tænkt over arkitektur og komfort, men også at pavillonen er tilgængelig for alle – både unge og ældre, gangbesværede, synshandicappede og hjælpemiddelbrugere.

Ved det middelalderlige voldsted Næsholm er Nygård Sø ved at blive genetableret. Projektet har været i gang siden 2008, og når det er færdigt, vil søen fylde 17 hektar – hvad der svarer til cirka 13 fodboldbaner – og voldstedet vil igen være omgivet af vand.

Projektet er stort og kompliceret, og man har blandt andet været nødt til at føre et af de store vandløb uden om søen på grund af vandløbets fosforindhold. Men allerede nu føler fuglene sig hjemme i den stigende vandstand, og når søen er helt genskabt, vil der både være god plads til dyr og menneskelig aktivitet.

Som en del af genetableringen er en 80 meter lang pælebro blevet rekonstrueret. Hertil er der blevet brugt lokalt egetræ fra skovene i Odsherred. Broen vil være den eneste adgang til voldstedet, og er placeret det samme sted som den oprindelige pælebro.

I Danmark var de vanddrevne møller i 1100-tallet de første, som satte gang i en spæd industrialisering. Vandmøllerne fik stor betydning for både samfundet og økonomien, og i 1300-tallet besluttede kongen, at ingen å måtte løbe ud i vandet, uden at have gjort gavn på land.

Den første vindmølle, en stubmølle, kom ifølge vidnesbyrd til Danmark i 1259. Mølletypen har fået sit navn, fordi den skal drejes omkring sin egen akse (stubben) for at man kan få den rundt i vindens retning. I dag er der 16 stubmøller tilbage i Danmark. I 1619 blev den første hollændermølle bygget i Danmark. En mere avanceret mølle som betød, at man ikke længere behøvede at dreje hele møllen, men blot dreje den øverste del. I dag er en af de mest ikoniske hollændermøller i Danmark Dybbøl Mølle.

Selvom vand- og vindmøller ikke længere er i egentlig drift, er de fortsat en vigtig del af den danske kultur- og industrihistorie. Der gøres derfor en stor indsats for at bevare dem.

A.P. Møller Fonden har blandt andet støttet:

• Restaurering af vandhjul og møllehjul på Ørnbjerg Mølle
• Renovering af skovlhjul på Faaborg Mølle
• Restaurering af stubmøllen Brundby Mølle
• Restaurering og renovering af Højer Mølle samt møllerbolig
• Renovering af Dybbøl Mølle samt istandsættelse af møllerbolig

Selvom ny teknologi for længst har taget over, er især vindkraft fortsat en vigtig energikilde for Danmark, og der er behov for konstant udvikling. Et af de steder, hvor der forskes intensivt, er testcenteret Lindoe Offshore Renewables Center, som er det største og mest realistiske indendørs testcenter i verden. A.P. Møller Fonden har støttet centeret med 30 mio. kroner.

Projektet ECO Voyage er et værktøj til planlægning af, hvordan man kan optimere en sejlads, så den bliver mindst muligt energiøkonomisk. Projektet er et af Mærsk-Koncernens initiativer for at mindske energiforbruget. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og er udviklet og implementeret fra 2009 til 2016.

ECO Voyage består både af det planlægningsværktøj, som en kaptajn eller officer bruger ombord for at planlægge den optimale rute, men det består også af en række værktøjer, der indsamler data fra hver sejlads og analyserer, hvordan de er forløbet. Alle data og resultater bliver efterfølgende brugt til at øge kvaliteten af fremtidig sejladsplanlægning.

I dag er softwareprogrammet en integreret del af hverdagen på omkring 520 skibe i Maersk Line og Maersk Tankers.

Holger Nielsens Ungdomsbolig på Amager i København har gennemgået en helhedsorienteret energi- og facaderenovering, som har gjort bygningen bæredygtig. Ungdomsboligen er den ældste af Kofoeds Skoles fire bosteder i København.

Renoveringen er gennemført efter tysk forbillede, hvor der ombygges til et såkaldt passivhus. Med et passivhus er der tale om et energieffektivt byggekoncept, hvis mål er at sikre et godt indeklima såvel som en god totaløkonomi gennem et lavt energiforbrug. Energibehovet reduceres gennem ‘passive’ tiltag såsom ekstra varmeisolation, optimeret tæthed, nye vinduer og døre, effektiv udnyttelse af solenergi og varmegenvinding.

For Kofoeds Skole har det betydet, at husets energibehov er reduceret til en fjerdedel af, hvad det var tidligere. Dette giver mulighed for at styrke den sociale indsats, som Kofoeds Skole har varetaget siden 1928.

Sideløbende med renoveringen afviklede skolen et pædagogisk tiltag for beboerne i ungdomsboligen, hvor ambitionen var at få inddraget husets unge i renoveringsprojektet gennem et læringsforløb i bæredygtig adfærd. Med viden om og daglig træning i, hvordan man affaldssorterer, genanvender og undgår madspild, fik de unge hjælp til at styre deres eget energiforbrug og privatøkonomi, til når de er i egen bolig.

I det gamle havnemiljø i Københavns Nordhavn er Copenhagen International School, CIS, åbnet i nye omgivelser.

Med et nybyggeri har det været muligt at skabe løsninger, som understøtter en pædagogiske linje og community-tankegang. Blandt andet aldersopdelte tårne, overskuelige rammer og rumdisponering men også mulighed for, at elever såvel som deres familier efter skole kan slå sig ned i lobbyen, biblioteket og kantinen.

Solcellepaneler beklæder størstedelen af bygningen og skaber en farvemosaik af blå og grønne nuancer. Panelerne producerer næsten 50 % af den energi, skolen bruger, samt afspejler en mere gennemgående bevidsthed om energioptimering og bæredygtighed i skolens undervisning.

En god og tidssvarende international skole er et vigtigt aktiv for Storkøbenhavn og byens virksomheder, der konkurrerer med andre lande om at tiltrække internationale medarbejdere med specialiserede kompetencer.

I 2016 fik københavnerne en ny cykelbro, der binder Indre By sammen med Christianshavn, Papirøen og Holmen. Den 180 meter lange bro strækker sig fra enden af Nyhavn over havneindløbet til Nordatlantens Brygge.

I dag er Inderhavnsbroen en væsentlig del af Københavns infrastruktur for cyklister og fodgængere. Med broen kan københavnere og besøgene komme let til forskellige oplevelser på tværs af bydelene, og allerede ved broens ende på Nordatlantens Brygge kan man opleve street food marked og om vinteren en skøjtebane. Ved modsatte side kan man, udover at besøge Nyhavn, komme hurtigt til for eksempel Skuespilhuset og Kunsthal Charlottenborg.

Inderhavnsbroen har desuden fået navnet ”Kyssebroen”, da designet som en skydebro giver associationer til et kys, når de to ender af broen igen mødes efter at have trukket sig tilbage for at åbne for passerende skibe.

Det Åndbare Hus er et testhus bygget i Ringsted. Huset indgår i et udviklingsprojekt, hvor målet er at dokumentere, at det er muligt at skabe et godt indeklima og samtidig sikre en meget lav belastning af miljø og ressourcer.

Det Åndbare Hus er bygget af miljøvenlige og bæredygtige materialer, der også er gode til at håndtere fugt. Derved sikres det, at der ikke ophobes fugt eller opstår problemer i konstruktionen. Byggematerialerne har samtidig et meget begrænset indhold af miljøskadelige stoffer, så der undgås skadelig afgasning i indeklimaet. Huset, der opfylder bygningsreglementets krav om tæthed, har et mindre behov for ventilation. Der kan derfor spares både el og ressourcer til ventilation.

Huset stod færdigt i 2016 og er på 144 m2. Det er blandt andet udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut.

Med projektet Kunstens Ø har landskabet omkring kunstmuseet ARKEN undergået en vidtgående transformation. Rundt om hele museumsbygningen er der udgravet en bred kanal, der er blevet fyldt med vand fra den nærliggende Jægersø og hermed omskabt museumsgrunden til en ø, man har adgang til via broer.

Enghaveparken har siden 1929 været en vigtig grøn oase på Vesterbro. Parken er i perioden 2014-2016 blevet renoveret og omlagt, så den i dag også fungerer som skybrudssikring ved at opsamle regnvand i et nyt underjordisk reservoir og en forsænket hockeybane.

Som led i renoveringsprojektet blev der også foretaget restaurering af parkens musikpavillon, de to flankerende læskure med spåntag og espalier og de oprindelige fem indgangspartier samt tilføjelse af to nye, som i form og materiale korresponderer med de øvrige.

Den danske arkitekt Arne Jacobsen har været med til at udforme Vesterbros oase. I 1928 blev han som nyuddannet arkitekt ansat hos Københavns Stadsarkitekt. Her fik han ansvaret for at udforme bygningselementerne til Enghaveparken, som på det tidspunkt var ved at blive anlagt. Ud over musikpavillon og læskure stod den unge arkitekt for at lave parkens fem indgangspartier, samt to butiksboder, der blev revet ned i 1970 på grund af slitage.