Botanisk Have er en del af Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Landskabsgartner Henrik August Flindt skabte Botanisk Have i 1874 i den landskabelige, romantiske stil inspireret af nogle af Englands fremmeste haver. Siden da har haven været en grøn oase i hjertet af København, hvor besøgende har kunne tilegne sig viden om planterne og stifte bekendtskab med et bredt udvalg af plantefamilier. Tillige har den fungeret som en formidlings- og forskningshave i særklasse også i et internationalt perspektiv.

I årene 2010-2012 gennemgik haven en omfattende istandsættelse og genopretning. Tidens tand havde sat sine spor i haven, og dens oprindelige konturer var ved at blive overgroet.

Med istandsættelsen er H.A. Flindts oprindelige udsigtslinjer genetableret, og et langt kig over haven hen til det tidligere Kommunehospital er blevet åbnet fra Observatoriehøjen. Omgivelserne omkring Observatoriehøjen og Observatoriebygningen er åbnet for rekreative aktiviteter for børnehaver, skolebørn og andre besøgende. Gangstierne op til Palmehuset er ført tilbage til deres kurvede forløb som på den oprindelige haveplan fra 1874, og en nænsom udtynding og udskiftning af planter og træer er blevet foretaget. Derudover er der lagt nye belægninger, så også gangbesværede og kørestolsbrugere kan komme helt tæt på alle planter.

Fornyelsen af Botanisk Have har tilføjet nyt liv i et enestående stykke dansk havehistorie, samtidig med at der er blevet skabt bedre rammer for at bevare Botanisk Haves samling af over 9.000 plantearter for eftertiden.

Bladtegninger har været en vigtig del af pressen og læseoplevelsen siden 1800-tallet. For de fleste avislæsere er bladtegninger også en kærkommen kommentar til aktuelle begivenheder, hvad enten de drejer sig om politik, teaterstykker, retssager eller livet i al almindelighed.

Museet for Dansk Bladtegning har siden 2000 stået for indsamling og registrering af de originale bladtegninger i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

Ved begyndelsen af 2013 talte samlingen langt over 200.000 originale eksempler på papirkunst af over 200 bladtegnere. Samlingen bliver betragtet som en af de største samlinger af original papirkunst i Europa.

I perioden 2009-2013 var de mange bladtegninger genstand for et omfattende ordnings-, registrerings- og digitaliseringsprojekt. Udvalgte originaler svarende til omkring 25 procent af samlingen blev digitaliseret, så offentligheden kunne søge efter og udforske bladtegningerne med tilhørende oplysningsblad. Digitaliseringen af de mange unikke originaltegninger havde samtidig til formål at bidrage til at bevare den folkelige kunstart og kulturarv for eftertiden.

I 2007 blev Bevaringsfonden for Vesterende Ballum og Østerende Ballum oprettet med det formål at bevare og vedligeholde byens oprindelige byggestil. Ballum blev samme år udpeget som enestående kulturmiljø med bevaringsværdige karaktertræk af Vadehavet Kulturarvsatlas.

Husene i begge bydele er op til 200 år gamle. Udover deres arkitektoniske kvaliteter er bydelene et eksempel på en oprindelig landsbystruktur, hvor forbindelsen mellem huse og landskab – i dette tilfælde marsken – spiller fornemt sammen. Vesterende Ballum er koncentreret omkring en større kirke fra 1100-tallet og er en af landets bedst bevarede kirkelandsbyer. Et særkende ved byen er de mange huse, som er bygget direkte ind i den lave kirkegårdsmur, så husejerne fra bagsiden af deres ejendomme har frit udsyn til kirkegårdens grave og beplantning.

Med projektet Kunstens Ø har landskabet omkring kunstmuseet ARKEN undergået en vidtgående transformation. Rundt om hele museumsbygningen er der udgravet en bred kanal, der er blevet fyldt med vand fra den nærliggende Jægersø og hermed omskabt museumsgrunden til en ø, man har adgang til via broer.

Siden slutningen af 1800-tallet har det været kendt blandt arkæologer, at skulpturer i antikkens Grækenland og Rom slet ikke fremtrådte hvide i deres samtid. Tværtimod var de belagt med farver, og det gælder også for blandt andet relieffer på templer og sarkofager, samt portrætbuster. Alligevel er antikkens hvide og distante marmorskulpturer blevet hyldet som udtryk for højdepunktet i europæisk kunst i det 20. århundrede.

Som et samlende midtpunkt på Amalienborg Slotsplads står Frederik V’s rytterstatue i bronze, præcis hvor Frederiksgadeaksen og Amaliegade krydser hinanden. Monumentet blev skabt i 1700-tallet af den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly og bliver regnet for en af verdens bedste rytterstatuer. Det 11,5 meter høje kunstværk består af rytterstatue, marmorbeklædt piedestal, trappe og gitter indhegnet af en række stenstøtter, en såkaldt bornerække.

I 1997 skænkede A.P. Møller Fonden restaurering og afstøbning af statuen i anledning af Dronning Margrethe II’s 25-års regeringsjubilæum. Piedestalens marmorbelægning fremstod dengang sort og misfarvet og smuldrede flere steder ved berøring. Det store restaureringsarbejde foregik i perioden 1997-98, og en lang række nationale og internationale fagpersoner var involveret i indsatsen for at sikre det nationale klenodie og genskabe de fysiske rammer omkring rytterstatuen.

Kort efter indvielsen af det nyrestaurerede monument i november 1998 opstod der dog tegn på nedbrud af stenen, som viste sig at stamme fra blyelementer i konstruktionen. Med en ny donation fra A.P. Møller Fonden i 2009 blev hele marmorbelægningen udskiftet med en ny sten med den rette robusthed, som man fandt ved Madielle-bruddet.

I dag står Frederiks V’s rytterstatue med et æstetisk og arkitektonisk udtryk så tæt på Salys oprindelige kunstværk som muligt.​

A.P. Møller Skolen ligger på “Auf der Freiheit” i Schleswig, ca. 45 km syd for den dansk-tyske grænse. Huset rummer både en fællesskoleafdeling (7. til 10. klasse) og en gymnasieafdeling (11. til 13. klasse).

A.P. Møller Skolen er en gave til det danske mindretal i Sydslesvig fra A.P. Møller Fonden og blev indviet i 2008 efter en donation på 420 mio. kroner.

Skolen er en såkaldt fællesskole med gymnasial overbygning og hører under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der via egne skoler og daginstitutioner sikrer det danske mindretals børn og unge læring og udvikling. De danske skoler er ikke sprogskoler, men formidler dansk sprog og kultur til medlemmerne af det danske mindretal. A. P. Møller Skolens sprog er således dansk, hvilket blandt andet betyder at lærerne taler dansk og at der undervises på dansk. Mange af eleverne kommer fra ikke-boglige hjem.

De knap 15.000 kvadratmeter er tegnet af det danske arkitektfirma C.F. Møller Architects. Og der er plads til over 600 elever på skolen.

Skolen lever op til krav fra både det danske skolesystem og det slesvig-holstenske skolesystem. Det betyder, at der i skolens arkitektur er taget højde for begge systemer, og bygningen er formet som en hybrid mellem de to.

Arkitekturen er åben og midt i det store atrium har den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson stået for værket Tellurium, som opfanger lysets stråler og reflekterer dem vidt omkring i det store rum. Det store åbne rum og klasselokalerne fungerer som forbundne kar, hvor undervisning kan foregå begge steder samtidig og derfor er der arbejdet aktivt med akustikken på skolen.

I 2007 kunne Louisiana erhverve sig kunstværket A Closer Grand Canyon af den britiske billedkunstner David Hockney. Det over 14 kvadratmeter store maleri fra 1998 (205,5 x 744 cm) består af 60 mindre lærreder, malet enkeltvis og derefter kombineret i et sammenhængende panoramisk motiv.
De 60 felter er indbyrdes forskellige, nogle nærmer sig det abstrakte, mens andre er yderst konkrete i deres figurative billedsprog. I fællesskab udgør felterne et indeks over kunstnerens karakteristiske udtryksmåder, som man finder dem i hans andre værker, fra prikker, skravering og strøg til mætning og konturering.

I David Hockneys kunstneriske fortolkning af det amerikanske landskab changerer farvepaletten fra dybrød, brun og orange over pink og gul-beige til et utal af grønlige nuancer. Farvevalget underbygger oplevelsen af terrænets vekslende former, dets niveauforskelle og helt ubegribelige afstande.

Med erhvervelse af A Closer Grand Canyon har Louisiana ikke blot fået et enestående værk og hermed indfriet sine ambitioner om, at markante udstillinger skal sætte sig spor i samlingen. Værket giver også kunstmuseet nye muligheder – Qua David Hockneys internationale renommé og billedets status af hovedværk er det attraktivt for andre museer at have kortvarigt til låns i forbindelse med relevante udstillinger. Til gengæld for udlånet kan Louisiana låne kunst hjem til museet og ad den vej tilbyde sine mange gæster at stifte bekendtskab med værker og kunstnere, der ikke tidligere har været udstillet på museet.

Om David Hockneys værk A Closer Grand Canyon, 1998:
Olie på 60 lærreder (a 40,6 x 61 cm), samlet mål 207 x 744 cm
© David Hockney, Louisiana Museum of Modern Art

Kringvarp Færoyas (Færøernes TV og Radio) gamle tv-bånd gemmer på unik viden om samfundets tilblivelse og historie, herunder gamle fiskeri- og fangstmetoder, vejrets påvirkning på hverdagen og den færøske kultur samt optagelser af livet på småøer og i bygder, der lå meget isolerede inden nutidens transportmuligheder.

Men den unikke kulturarv, der ligger på de over 13.000 bånd, er truet, fordi holdbarheden er begrænset og der ikke længere produceres videoafspillere. Et stort digitaliseringsprojekt er derfor igangsat for at sikre det bevaringsværdige materiale, som er optaget fra 1984 og frem til indførelsen af digital teknologi.

Digitaliseringen af de mange bånd skal give offentligheden adgang til alle udsendelserne, når projektet er afsluttet i 2021. Digitalisering af tv-arkivet er en del af et projekt, som blandt andet også omfatter digitalisering af over 26.000 radiobånd og 500.000 nyheder på papir. Denne del er finansieret via den færøske finanslov, og materialet bliver også tilgængelig online.

Kunstens hvide marmorbygning fra 1972 er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto, assisteret af sin hustru Elisa Aalto og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël. Bygningen er Alvar Aaltos eneste museumsbygning uden for Finland.

På Kunsten kan opleves dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem. Værkerne er dels fra museets egen samling med over 4000 værker, dels fra løbende særudstillinger.

I perioden 2014-2016 gennemgik Kunsten en omfattende restaurering og revitalisering. Den gennemgribende restaurering af såvel det udvendige som indvendige blev gennemført med stor respekt for den fredede museumsbygning. Restaureringen bestod blandt andet af udskiftning af den hvide marmorfacade, fordi fugt og temperaturudsving fik den til at smuldre. I forbindelse med restaureringen blev der anlagt en ny udstillingssal på cirka 600 m2, som kan lyssættes og iscenesættes efter behov, værksteder til børn, undervisningslokaler, et nyt ankomstområde, nye toiletfaciliteter, café og butik.

Bygningen fik også et nyt underjordisk magasin med klimastyring og en række funktionelle og sikkerhedsmæssige opgraderinger. Museet har i dag den højeste sikkerhedsklassificering efter internationale standarder.

Museets store skulpturpark blev også renoveret, og den oprindelige landskabsidé om at kontrastere bygningens skarpe arkitektoniske linjer og parkens vegetation blev styrket.

Andre bevillinger
I 2017 bevilgede A.P. Møller Fonden 5 mio. kroner til nye ovenlysvinduer på Kunsten, da de gamle var utætte.

Den 4. marts 2022 åbnede Kunsten dørene til udstillingen MARMOR. Udstillingen er en del af fejringen af 50-året for Alvar Aaltos museumsbygning. Gennem en bred vifte af kunstværker fra ind- og udland sætter udstillingen fokus på, hvordan marmor som et traditionsbundet materiale forarbejdes, forstås og fortolkes i samtidskunsten samt hvilken betydning marmor som materiale har for det indhold, som et kunstværk bærer med sig ud i verden. I udstillingen kan man opleve værker af blandt andet Auguste Rodin, Bertel Thorvaldsen, Asger Jorn, Barbara Hepworth og Louise Bourgeois. A.P. Møller Fonden har bevilget 3,9 mio. kroner til udstillingen, som kunne opleves frem til 21. august 2022.

Siden 1991 har Experimentarium haft til huse i den gamle sodavandstappehal i Tuborg Havn i Hellerup. Science centeret har siden begyndelsen haft stor succes med at skabe udstillinger, der bygger bro mellem naturvidenskab og læring. Bygningens fysiske rammer satte dog begrænsninger for centrets visioner  for fremtiden. Bygningen gennemgik derfor en omfattende renovering og udvidelse, der blev afsluttet i 2017.

Det nye Experimentarium står i dag som en moderne og arkitektonisk bygning, hvis bygningsudtryk er synligt forankret i sin industrihistoriske arv.

Efter ombygningerne er udstillingsarealet fordoblet. På de nu 9.000 m2 finder man 16 forskellige udstillinger om alt fra videnskab bag sæbebobler til verdenshandel, skibstrafik og olieudvinding samt en ny interaktiv bevægelsesbiograf baseret på bevægelsessensorer, der inspirerer til fysisk aktivitet.

Bygningens indre er omstruktureret, så der blandt andet er sikret de mest optimale og fleksible rammer for varierende udstillinger. Samtidig er der tilføjet forskudte etager beklædt med perforeret aluminium. Der er lagt vægt på at skabe et godt flow gennem den 135 meter lange bygnings forskellige udstillinger. I bygningens to atrier medvirker to nye, spektakulære trapper i hver sin ende af udstillingshallen til, at publikum nemt kan bevæge sig rundt mellem Experimentariums mange faciliteter.

Den omfattende udvidelse af Experimentarium har som målsætning at gøre endnu flere klogere på naturvidenskabens metoder, resultater og betydning for den samfundsmæssige udvikling.

Enghaveparken har siden 1929 været en vigtig grøn oase på Vesterbro. Parken er i perioden 2014-2016 blevet renoveret og omlagt, så den i dag også fungerer som skybrudssikring ved at opsamle regnvand i et nyt underjordisk reservoir og en forsænket hockeybane.

Som led i renoveringsprojektet blev der også foretaget restaurering af parkens musikpavillon, de to flankerende læskure med spåntag og espalier og de oprindelige fem indgangspartier samt tilføjelse af to nye, som i form og materiale korresponderer med de øvrige.

Den danske arkitekt Arne Jacobsen har været med til at udforme Vesterbros oase. I 1928 blev han som nyuddannet arkitekt ansat hos Københavns Stadsarkitekt. Her fik han ansvaret for at udforme bygningselementerne til Enghaveparken, som på det tidspunkt var ved at blive anlagt. Ud over musikpavillon og læskure stod den unge arkitekt for at lave parkens fem indgangspartier, samt to butiksboder, der blev revet ned i 1970 på grund af slitage.

I et kuperet istidslandskab syd for Holbæk ligger det historiske Brorfelde Observatorium. Observatoriet blev opført i perioden 1953-1964 af arkitekt Kaj Gottlob og landskabsarkitekt Georg Georgsen. Frem til 1996 spillede Brorfelde Observatorium en central rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi, særligt inden for kombination af astronomisk ekspertise og instrumentudvikling. I dag er bygningerne, landskabet og – som noget ganske unikt – mørket fredet.

En donation fra hhv. A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden gjorde, at Holbæk Kommune i 2013 kunne erhverve Brorfelde Observatorium og de tilhørende bygninger og jord for at omdanne stedet til et naturvidenskabeligt opdagelsescenter.
I 2014-16 gennemgik observatoriet en gennemgribende istandsættelse, ombygning og funktionsændring af hovedbygningen og to tidligere tjenesteboliger, og et klimavenligt jordvarmeanlæg blev etableret for hele bygningsanlægget på i alt 11 bygninger. Dertil blev der blandt andet skabt en sovesal til lejrskolebrug, foredragslokale og andre mødelokaler. Projektets omdrejningspunkt har været at bevare stedets unikke stemning og karakter, samt bygningernes mange velbevarede detaljer.

I dag rummer stedet et opdagelsescenter med levende formidling af astronomi og naturvidenskab til besøgende i alle aldre, samt arbejdende værksteder, udstillings-, formidlings- og lejrskolefaciliteter.